Vi starter dagen med vores fortelt, det er et Kampa Classic Air 300 Expert. Som Kampa beskriver det, det oppustelige fortelt, der ikke ligner et oppusteligt fortelt. Lad dig ikke narre af forteltets flotte udseende – dette fortelt er oppusteligt fra ét oppustningspunkt som alle andre AIR-fortelte. Dette gør det hurtigt og let at sætte op, men kan forveksles med et klassisk dansk design. Classic AIR er fremstillet af Expert Weathershield™-materialer, der giver overlegen beskyttelse, men samtidig er åndbare.
Kampa Classic Air 300 Expert er 300 cm i bredden og 240 cm i dybden. Teltet er et deltelt og passer på de fleste campingvogne. Det har en vægt på 29 kilo med det hele.
Alle Kampas lufttelte har et oppustningspunkt, det gør det meget let at puste teltet op.
Når luften skal lukke ud og teltet skal pakkes sammen, så har man 3 steder hvor man kan lukke luften ud og derved få alt luften ud når det pakkes sammen.
Teltet står utroligt stabilt og de kraftige luftstænger holder teltet effektivt, her kan du se selve luftkonstruktionen indefra. Der er mulighed for at sætte ekstraudstyr op i teltet og til teltet.
Du kan se meget mere om Kampa lufttelte her.: www.campingagenten.dk
Her er pumpen der puster hele teltet op, den virker dobbelt på den måde at den puster luft både når du trykker håndtaget ned og trækker det op igen. På den måde går det rigtig stærkt med at fylde luft ind i teltet.
Der en indbygget psi måler i håndtaget på pumpen, og derved er det nemt at holde øje med hvor meget luft der fyldes i teltet. Der er en grøn markering der hvor det normale lufttryk for teltet skal være.
Udover den skønne natur og stranden der er tæt ved pladsen, så er Marielyst by helt sikkert et besøg værd og Larsens Plads på Marielyst Strandvej er stedet hvis du skal spise eller underholdes.
I 1919 fik Marielyst sin første købmand. Han hed Laurits Hansen, og det var på en vis måde ham, der skabte Marielyst Torv. Han udvidede købmandsvirksomheden, så den også kom til at omfatte restaurations-virksomhed.
Den centrale placering på Marielyst Torv medførte, at forretningen gradvis udviklede sig til Larsens Plads, opkaldt efter stedets sidste købmand, Larsen.
Larsens Plads er sydhavsøernes største restaurant & kro. Krostuen er fra 1933 og her kan du hygge dig foran pejsen mens du får serveret god mad og drikke i spændende opgivelser.
Flere steder på den store plads er der opsat liggestole, så der kan man så sidde og nyde alle de forbipasserende mens man får lidt sol.
Man kan vel nok kalde stykket af Marielyst Strandvej ved Larsens Plads for Danmarks største terrasse, for hele pladsen fra den ene til den anden ende er belagt med terrasse brædder.
Midt på torvet står det store udkigs plateau, her kan man gå op og få et flot overblik over hele byen. I godt vejr kan man se langt omkring.
Lidt længere sydpå ligger Gedser, byen som de fleste kender fra færgelejet hvor Scandlines sejler til Rostock. Det er en rute der bruges af mange campister der skal sydpå.
Men kører man til venstre ved færgelejet enden man i den hyggelige lille hovedgade i Gedser by. Der sker nu ikke så meget i Gedser i dag, byen havde sin storheds tid da jernbanen kom til byen og der blev etableret færgetrafik til Tyskland. I dag går det meste af trafikken udenom Gedser og direkte til og fra Tyskland.
Kører man gennem Gedser by kommer man til den lille landevej mod Danmarks sydligste punkt og Gedser fyr.
Endnu før der var tænkt på Gedser by, blev Gedser fyr bygget. Gedser Rev har altid været farligt for skibsfarten, og derfor har det tidligt været nødvendigt med en markering. Fyret stod færdigt i 1801, men blev først taget i brug i 1802, og er nu et af de godt 50 bemandede danske fyr. I dag kan lyset fra Gedser Fyr ses 48 km væk.
For enden af den lille landevej forbi fyret, ja der ender Danmark og så er der kun en vej tilbage og det er vandvejen.
Gedser Station er en lukket dansk jernbanestation i Gedser. Stationsbygningen er opført 1903 efter tegninger af Heinrich Wenck. Stationen lukkede i forbindelse med køreplansskiftet 2009/10. I dag er der en udstilling om stationen som er mest kend for sin rolle i Matador som stationen i Korsbæk.
I stations bygningen som oprindelig var selve sporpladsen er der opsat forskellige plancher der fortæller om jernbanens tid i Gedser og trafikken til Tyskland. Der er de originale skilte fra den gamle station var aktiv.
Der er også fortælling om Matador og de optagelser der blev lavet på stationen gennem de år hvor serien kørte.
På det sidste stykke af det originale spor står damplokomotiv nr.: 653 som har kørt her mange gange i stationens storhedstid. Man kan sagtens fornemme de originale træk der har været her på stationen og fornemmelsen af datidens aktivitet og travlhed på stationen er meget nær.
Vi slutter af med et arkivfoto fra stationens storhedstid, her kan man se på billedet og sammenholde det med nutiden og se hvordan det hele så ud. I dag er det dog kun muligt at se stationen fra den ene side, da den anden vender ud mod færgelejet og er et lukket område. Men vi syntes helt sikkert denne station er et besøg værd, vi kunne dog ikke ved besøget få oplyst hvor længe den opsatte udstilling ville vare.
Det var hvad vi oplevede på vores lille weekendtur til Falster, men dette område er fyldt med masser af andre oplevelser og du kan helt sikkert finde både steder der er ligeså historiske og underholdende som dem vi har med her. Så tag din campingvogn, teltvogn, telt eller autocamper med sydpå eller lej en hytte på Marielyst Ny Camping og udforsk dette skønne sydlige hjørne af vores dejlige Danmark.
Se med næste gang i weekendture, her tager vi en tur til Jægerspris slot, Hundested og en tur på Sølager Camping hvor vi viser et Kampa luft familietelt som kan slås op og være klar til brug for 4 personer på bare en halv time.
Så husk at se med næste uge.
Mange camping hilsner
Mads & Peer
Campingferie.dk