Weekendture 4 – Marielyst – Del 1 + 1 film (Reklame)

P

På denne weekendtur er vi taget til de Danske sydhavsøer og en af dem er Falster. Med på krogen har vi en Caravelair Allegra 475, vi er kørt en tur til Marielyst Ny Camping tæt på Marielyst.

 

Marielyst Ny Camping (2017).

https://www.marielystnycamping.dk/

 

Udover receptionen er der et lille udsalg med de fleste varer man altid lige står og mangler. Der er også en lille grill afdeling, her kan man købe diverse retter og pølser. Der er selvfølgelig også mulighed for både is og slush ice når varmen bager.

 

Pladsen er pænt anlagt og den er meget flad, det er nemt at stille både campingvogn og fortelt op. Der er forskellige typer af pladser, fra standard med strøm op til 140 kvadratmeters komfortpladser med både strøm, vand og afløb.

 

Mange pladser ligger med hæk imellem så man ligger dejligt ugeneret. Selve pladsen ligger 200 meter fra stranden og via stranden er der omkring 2,5 kilometer ind til Marielyst by.

 

Pladsens sanitære forhold er meget fine, toilet og badeforhold er forholdsvis nye og i meget fin stand. Man får udleveret et kort til ind- og udkørsel på pladsen og dette er også adgangskort til toilet og badeforhold.

 

Udover en herre og dameafdeling er der også separate familierum. Her er lige et lille kig indenfor i et af familie rummene, her er der brusekabine og toilet samlet. Der var pænt og rent ved vores besøg.

 

På siden af toilet bygningen er der udslag for kemisk toilet og pissoir for herrerne, hele bygningen er omgivet af en træ terrasse så man går tørt.

 

Der forefindes også fine køkken faciliteter med både gasblus, ovne og mikroovn. Der er også spisepladser i køkken afdelingen. Det er hyggeligt udsmykket med gamle madam blå køkken ting.

 

I tilknytning til køkkendelen, er en hyggelig lille opholdsstue med spisepladser og et TV. Her er der god mulighed for at sidde og hygge sig, især hvis vejret driller lidt.

 

For børnene er der selvfølgelig den “næsten” obligatoriske hoppepude, både en stor og en lille en af slagsen. Der er også de mere almindelige legeredskaber og en dejlig masse plads at boltre sig på.

 

Der er også en noget udfordrende rutsjebane hvis hoppepuden ikke er nok. Der er opsat bænke og borde i området så forældrene kan følge med i podernes leg.

 

Har man ikke fået sig en campingvogn endnu kan man godt komme en tur på Marielyst Ny Camping, her er mulighed for at leje en hytte og pladsen har hytter fra 10 til 20 kvadratmeter.

 

Hytterne er udstyret med køkken og spiseplads, der er også bord og bænkesæt udenfor når det gode vejr skal nydes. Der er ikke toilet og bad i hytterne, men de ligger tæt på pladsen sanitære bygning.

 

På denne tur har vi en Caravelair Allegra 475 med på krogen. Det er en vogn med op til 5 sovepladser og masser af udstyr og en egenvægt på kun 1135 kg. Caravelair kommer med en garanti på hele 7 år mod vandindtrængning.

 

Caravelair har altid været kendt for at lave lette rejsevogne, Allegra er deres luksus serie men stadig en vogn med en forholdsvis lille egenvægt. Vognen har en egenvægt på 1135 kg. og en totalvægt på 1700 kg. Det giver en del mulighed for bagage og ekstra vægt i vognen. Allegra har polyester tag og sider og er udstyret med XPS isolering (styrofoam) som har den egenskab at det beskytter effektivt mod varme og kulde.

 

Gaskasseklappen er bred og holdes af 2 gasdæmpere der gør åbning og lukning meget let, det giver også en meget stor og bred indgang til selve gaskassen. Der er beslag til reservehjul og ophæng til støttebens nøglen.

 

Vognen har en rundsiddegruppe i fronten som kan redes op til seng, der er et søjle bord der nemt justeres ned til sove position. Der er rigtig god plads i siddegruppen og bordet er også af en god størrelse. Der er en smart ekstra hylde på køkkenbordet mod siddegruppen. Der er LED læsespots i siderne.

Caravelair Allegra modellen her er med blæservarme og elektrisk gulvvarme, og med XPS isoleringen kan den sagtens benyttes i de lidt koldere tider.

 

Køkkendelen er med den smarte hylde med masser af plads, her kan der nemt sættes ting på både hylden og bordet som kan nås fra siddegruppen. Der er en flot LED belysning under hylden.

 

Køkkenet er med brede skuffer og i siden er der et skab, der er 3 gasblus og en rundvask med et dejligt stort blandingsbatteri. Den midterste skuffe er køleskabet.

 

Caravelair levere kompressor køleskabe i mange af deres modeller, og i denne Allegra er der et XL kompressor køleskab på hele 150 liter. Der er rumdelere og skuffer og det er nemt at se hvad man har i skuffen. Kompressor køleskab er det samme som man har i hjemmet, det køler utrolig godt også når det er meget varmt udenfor, det virker dog kun på 220v eller 12v.

 

I bagenden af vognen er der en god dobbeltseng i 140×200, den har en firkantet størrelse og dermed ens liggeflade for begge personer. Den medfølgende madres er af komforttypen og er rigtig god at ligge i. Der er LED læsespots i begge sider over sengen.

 

Sengen løftes nemt med de indbyggede gasdæmpere og giver adgang til masser af bagage plads. Den indbyggede varmvandsbeholder er godt afskærmet med en plade. Der er en service luge så man kan komme til tingene udefra.

 

I toilet rummet er der også bruserum og her er der rigtige gode badeforhold.

 

Der er nemlig et 2 dørs sæt der lukker badeafdelingen af og herved kan man brusebade uden at toilet og andet bliver vådt. Bruseren er også dejligt placeret og kan justeres op i højden så man ikke skal bukke sig for meget hvis man er lidt høj. Der er elektrisk udsugning i taglugen.

 

Udenfor toiletrummet er en håndvask og god skabsplads, der er også hylder ved siden af til alt det man lige bruger dagligt. Blandingsbatteriet er meget flot og vandet løber ud i den åbne studs, meget flot detalje.

Du kan se meget mere om Caravelair og hele deres program her.: http://www.campingagenten.dk/

I morgen skal vi kigge lidt på vores Kampa Luftfortelt og så skal vi ind og se lidt på Larsens Plads som er et af de steder man bare skal besøge når man er i Marienlyst. Vi skal også lige en tur til Danmarks sydligste punkt og kigge på Matador seriens station i Korsbæk.

Så kig med i morgen.

Manger campinghilsner

 

Mads & Peer

Campingferie.dk

 

 

Annonce: