Peer Neslein fortæller:
Kl 9 forlader vi First Camp i Umeå for at køre de sidste 421 km til Jokkmokk, hvor vi skal bo de næste dage. Der er -6 graders frost her til morgen, så det er blevet koldere jo længere mod nord vi er kørt, men vi har været heldige med vejret. Ingen sne – ikke endnu ihvertfald, men mon ikke det kommer, måske i dag.

Nu er der kommet sne på landskabet, men ikke på vejene og det gør rejsen meget nemmere.

 

Atter en gang, nærmere betegnet 3. gang kommer vi til at køre bag den samme militærkonvoj på en række brede køretøjer, som vi ikke lige kan overhale. Så vi holder et noget langsommere tempo end vi havde drømt om.

 

Men vi slipper af med militær konvojen ved at køre ind til siden og spise frokost. Senere på dagen møder vi dem (gud hjælpe mig) igen da er de på vej ud fra en rasteplads hvor de har holdt pause, men vi blinker med lyset så de ikke kører ud før vores lille konvoj har passeret.
Iøvrigt smukke landskaber og veje vi kører på langs den Botniske Bugt på E4.

 

Undervejs holder vi jævnligt små pauser efter et par timers kørsel. En kop kaffe skal der til og måske et lille stykke slanke wienerbrød. Min Kabe er blevet lidt “måget” (tror jeg man siger i Jylland).

Vi passerer Pite elven som er frosset til.

 

Så er der begyndt at komme lidt løst flyvesne uden for kørebanerne.

 

Pigdæk på hele vogntoget

Vi kører med pigdæk på hele vogntoget, som loven kræver. Hvis man monterer pigdæk på bil eller campingvogn, skal det monteres på hele vogntoget. Vi føler pigdæk er bedst når vi ved vi kommer til at køre på is. Når vi til gengæld kører på tør asfalt skal man beregne lidt længere bremselængde, for en sikkerheds skyld. Jeg har nu aldrig har problemer med pigdæk. Nogen siger de larmer, men det synes jeg absolut ikke er slemt. Det larmer også at køre på isveje, hvor der måske er gruset lidt, så det må man tage med. Sikkerheden er vigtigst.

Dette er dækkene på min bil, som kører på 3 vintersæson, men piggene holder stadig vognen fast.

 

På mine bildæk har jeg ligeledes dette mærke der fortæller at det er vinterdæk.

 

Her er pigdækkene på min campingvogn. Det er den 2. sæson de kører.

Det kan være svært at finde pigdæk til bil og campingvogn, men min mekaniker løser som regel opgaven.
Tidligere kunne man også leje pigdæk når man skulle på en skiferie i de nordiske lande, men der er vist ikke muligt mange steder mere.

På vej 97 fra den Botniske Bugt til Jokkmokk ser vi rener på nogle af markerne og inde mellem træerne. De graver sig ned til de planter og vækster som de ved findes under sneen. Deres livret er lav som de også finder på træerne.

 

Og så er vi kommet til isvejene. Her passerer vi en malerisk bro, mens mørket er begyndt at falde på. Klokken er næsten halv 4 om eftermiddagen.

 

Og så er det også begyndt at sne, mens temperaturen er faldet til -8 grader. Snevejr og isveje. Velkommen til Nordsverige.

 

Vi er nået til Polarcirklen som ligger få km syd for Jokkmokk, så der stopper vi, selv om vi skal tilbage til den igen i dagslys. Men det er altid spændende at krydse Polarcirklen.

Efter yderligere ca. 10 km er vi nået til Arctic Camp i udkanten af Jokkmokk og vi tjekker lige at røgen eller dampen fra fyret kommer ud af skorsten, som jeg har fået monteret en forlænger på. Det betyder at hvis der falder sne dækker det ikke skorsten, som både er indsugning og skorsten til Alde fyret. Som du kan se sneer det.

Nu skal vi lige have stillet vores vogne op og ind og hygge os i en dejlig varm campingvogn.

Lige en fodnote som du måske ved, men jeg faldt over den nye svenske 1 kr som minder om en tiøre. Her ser du den nederst sammen med den tidligere 1 kr. oven over. Det er godt nok en lille 1 krone.

På gensyn i morgen hvor vi besøger det samiske vintermarked som holder åbent torsdag til søndag.

På gensyn

Mads & Peer
Campingferie.dk

 

 

 

Annonce:

Efterlad din kommentar