Nordkapp 2022 dag: 10 – Alta River Camping til Nordkapp (Reklame)

Så kom dagen hvor vores mål er Nordkapp.

Ruten til Nordkapp fra Alta er på 264 km.

Vi er i samernes land og der er rener på vejene og de er fuldstændig ligeglade med biler. Men det er herligt at se dem både langs vejene og på vejene.

Vi nærmer os Nordkapp og holder pauser hvor vi møder nogle af de andre i vores gruppe.

Så er vi nået til Nordkapp-tunnellen som fører os til Magerøya hvor Nordkapp ligger.

Så er vi på vej op ad de til tider kraftige stigninger som fører til Nordkapp plateauet.

Vi holder i kø ved indtjekningen til Nordkapp parkeringspladsen. Vi betaler kr. 310 per person og det dækker også entre til Nordkapp hallen med souvenier. cafe, restaurant, udstillinger, Biograf og adgang til den store jernglobus på klippen.

Her holder vores 14 vogntog, vi mangler dog desværre et par som har fået Corona. Vi håber de kommer til Nordkapp i morgen.

Signe er kvinden bag vores flotte film fra turen som kan ses på vores YouTube kanal: https://www.youtube.com/user/campingferie/videos

Men husk at hele den samlede film kommer i vores oktober udgave af www.campingbladet.dk som er gratis.

Nordkapp er den nordligste bilvej, men det nordligste punkt er Knivskjellodden som du ser på billedet. Den kan man gå ud til fra en parkeringsplads på vejen nogle km før Nordkapp. Gåturen er vist 3-5 km hver vej.

Selv om området på Nordkapp virker meget stenet så dukker der altså små blomster op mellem stenen visse steder. Bemærk størrelsen på de små blomster i forhold til min pegefinger.

At autocampere er blevet utroligt populære er der ikke tvivl om når man ser dem række efter række. Men vores gruppe er dog 10 campingvogn og 5 autocampere.

I Nordkapp hallen finder du bl.a. en stor souvenierbutik. Signe og jeg køber os en termokande hver.

Jeg trængte lige til at sidde ned og nyde udsigten i Cafeen i Nordkaphallen, mens jeg nød en kølig appelsin juice og en lille hindbærkage.
Det er skønt at være her i så herligt vejr.

Vi er selvfølgelig også forbi skulpturerne med “Barn af jorden” som du kan læse om her under billedet.

Jeg får lige klemt mig ind på et af signes billeder med Knivskjellodden som baggrund.

Vi skal også have et billede af Signe ved Globussen som er målet som alle skal fotografere. Nu mangler vi bare på at det bliver midnat så vi kan fotografere midnatssol ved globussen.

Der skal lyde en kæmpe tak til alle vores deltagere som vi har hygget os med på de 10 dage fra Oslo til Nordkapp. Nu spredes vi for vinden, men dog ikke helt da mange har fundet nye rejsekammerater som de vælger at følges med på turen hjem.  Nogle kører hjem gennem Norge, andre drejer mod Sverige og andre (som os) krydser ind i Finland ned mod den Botniske bugt hvor vi skal ramme E4.

1.000 tak til alle jer som har fulgt vores rejse fra dag til dag på Campingferie.dk, kommenteret vores billeder eller liked dem på Facebook, eller set vores film på YouTube. Det er vi rigtig glade for.

Men det er IKKE slut endnu:

Der vil komme film fra alle 10 dage – altså minimum 10 film fra turen som kommer i takt med at Signe har redigeret dem færdig.

De vil komme her på Campingferie.dk som nyheder i takt med de bliver færdige. Så kig forbi når du har tid.

På gensyn

Signe & Peer Neslein (Far & Datter)

Campingferie.dk

Livet som campist er herligt

Annonce: