Peer Neslein fortæller:

På vores tur til Nordkapp har Signe og jeg haft 3 forskellige solsejl med fra Isabella. Nu er det jo sådan at når man rejser hver dag, så skal det være noget der er nemt at stille op og pakke sammen. Og selv om det en dag måske ikke er bragende sol, så synes jeg at det giver et hyggeligt rum at sidde under et solsejl. Jeg havde valgt at tage 3 Isabella solsejl med som alle er omkring 4 meter i bredden.

Det første jeg stillede op var klassikeren Shadow som findes i flere bredder. Men som nævnt har jeg valgt mine solsejl på 4 meter i bredden.


Isabella Shadow

Jeg har min Shadow liggende i min skikuffert på Kaben, så den er nem at komme til og så vejer den få kilo. Jeg stillede selv Shadow op og det er ganske nemt og tager 10 min.

Her ser du Shadow fra siden. Dybden er kun 2 meter, men det er ok. Bredden er 4 meter.

Der er god skygge under Shadow så navnet er velvalgt.

Fordele: Nem at stille op og klares nemt af dig selv. Rimeligt prisleje på omkring kr. 2.000 (2022). Sider kan tilkøbes. CarbonX stænger.

Ulemper: Ikke så dyb.


Isabella Loggia

Loggia er vel en storebror til Shadow. Bredden er 4 meter, men den fås også i 3 meter. Men dybden er 270 cm. Vægten er 10,2 kg og solsejlet sættes nemt op af en, men en hjælper som holder midterstangen skader aldrig. Overliggeren skulle nødigt hoppe af og ridse campingvognen.

Loggia har en overligger fra midten af vognen og ud (monteret med fix-on beslag), som sikrer at vandet ikke samler sig på taget, samtidigt med at solsejlet bliver mere stabilt. Der er dobbelte Barduner på hjørnestængerne som ligeledes giver god stabilitet.

Dybden som er 2,70 cm, altså 70 cm mere end på Shadow giver selvfølgelig mere skygge eller læ for regn under solsejlet. Priser er omkring kr. 3.395.

Fordele: Bedre dybde, nem at stille op. CarbonX stænger. Loggia er Isabellas dybeste solsejl med sine 270 cm.

Ulemper: Sider kan ikke tilkøbes. Men hvis du ikke bruger sider er det ikke nogen ulempe.


Isabella Air Arc luftsolsejl

Man kan godt nyde solen selv om man har sit solsejl oppe.

Hvis du er til lufttelte så er Isabella Air Arc lige noget for dig. Vægten er 13 kg og det køres nemt op i teltskinnen og når det er klarer er det bare at tilslutte den medfølgende pumpe til teltet og pumpe op et sted. Det tager ikke lang tid før du lige kan hjælpe luftteltet på benene, som en girafunge der rejser sig. Og så er det bare at pumpe op og pløkke efter behov. Jeg brugte kun 2 barduner, men du kan også pløkke de 2 luftben hvis der er lidt vind.

Bredden på Air Arc luftteltet er 410 cm og en dybde på 260 cm. Prisen ligger på omkring kr. 8.200.

Her er Signe rykket ind i skyggen under Luftsolsejltet Air Arc fra Isabella.

Fordele: Man føler at man får sit eget rum pga de solide ben og kanterne på teltet. Side kan tilkøbes for ca. kr.1.800. Luftteltet virker mere solidt end et almindeligt solsejl.

Ulemper: Lidt tungere og dyrere end de andre solsejl. Men kvalitet koster penge.


Yderligere information om Isabella Solsejl på www.isabella.net

 


 

Annonce: