Caravan Salon Düsseldorf: Verdens største campingmesse


13 haller, 214.000 kvadratmeter, 2.100 fritidskøretøjer, 130 mærker, 641 udstillere fra 31 lande. Det er nøgletallene for årets første og største campingudstilling. Hvad der er messens største nyheder, er svært at sige. Mange købere og brugere af fritidskøretøjer er meget loyale, så det kan være svært at vælge én. Blandt branchefolk er der to nyheder som stort set alle taler om. Den ene er den nye, godt gemte, Adria Astella, en ny serie som er svær at placere i forhold til det øvrige marked. Den anden er de mange nye Mercedes Autocampere med en Mercedes stjerne på køleren. I dag tager vi et kik på nogle af de nye årgangs campingvogne. Så ser vi på autocampere i morgen.

Her er der 10 minutter til messestart. Der er så stort pres på indgangene, at man har inddraget hele ankomsthallen, også området efter adgangskontrollen. Et bånd og to vagter er nok til at holde de forreste gæster tilbage.

Her ser du en kendt campist undersøge varmeanlægget i en af de nye Knaus modeller. Hvilken, vil han fortælle mere om på vores YouTube kanal. Så hold øje med nyhederne de næste par uger.

Knaus Südwind 580 QS er en ny familievogn med køjer på langs bagerst og et komfortabelt forældresoveværelse forrets. Der er flere smarte detaljer, som vi vender tilbage til i en separat artikel.

Du skal lige have et lille kik på den nye Adria Astella. Adria kalder den selv en for en ny mobil variant af deres Glamping koncept. Der er skruet hel op for komfort, god plads og smarte løsninger fra både Mobil Homes og Adrias erfaringer med de luksuriøse Alpina modeller. Der er tre modeller i serien og forteltskinne på både for- og bagside af den.

Her et kik fra dagligstuen hvor der er dobbelt glasdør, store møbler, mulighed for opredning og lysindfald fra alle sider.

Hos Bürstner kan du nu få alle de nye Averso modeller i den flotte Harmony Line version. Inde i vognen er der både nye og praktiske detaljer som gør campingturen til en ekstra komfortabel oplevelse.

Prøv også at detaljerne i denne nye Weinsberg CaraOne 480 EU. Her er der masser af komfort i det fabrikkerne kalder indstigningssegmentet. Men vi andre, rutinerede, campister kan vel også få lov at være med?

LMC rykker rundt på modeludbuddet. Maestro serien stopper, og i den anden ende af modelskalaen kommer der en ny indstigningsserie på to modeller som hedder Sassino. Her ser du den store LMC Sassino 470 K.

I år har jeg for første gang set to af de smarte Sprite BaseCamp køre forbi ude på MesseCampen. Her er et billede af dén som står inde i udstillingshallen. Rigtig god plads til én eller to på camping. Både med og uden indlagte aktiviteter.

Caravelair Allegra Optima 560 er den ene af to nye luksusmodeller der er fyldt med komfort og luksusudstyr, f.eks. Sky Roof, panoramavindue, stort køleskab, Ovn, separat brusekabine, I-Net & I-Box, USB stik og mere af det som gør campingturen til en fornøjelse.

Der har været over tredive grader om dagen hernede. Så det har ikke været svært at føle sig tiltrukket af denne nye Dethleffs Nomad Snow 650 RQT. Her er der også masser af luksus, komfort og plads for to på camping.

Gennem de senest år har Fendt Tendenza langsomt bevæget sig op i den øverste del af mellemklassen. Der er generelt mange som ”lige” skal en tur forbi og se nærmere på de udstillede modeller. Her ser du Tendenza 465 SFB med et fransk soveværelse forrest i vognen.

I Tyskland er der stor interesse for campingvogne med hæve-sænkeseng over siddegruppen. Hobby har to modeller, én med børneværelse forrest og denne De Luxe 515 UHL, der har enkeltsenge i soveværelset.

Vi slutter af med et kik på køkkenet i den nye opdaterede Eriba Nova 540 fra Hymer. Læg også mærke til det nye loft.
Vi fortsætter med nyhederne og de mange modeller i de næste uger til vi har været rundt om mest muligt.
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar