Fendt Bianco Activ

I årgang 2022 kan du vælge imellem 36 forskellige Fendt modeller, seks mere end sidste år. Her får du en gennemgang af mulighederne. Flest nye modeller er der kommet i Fendt Bianco Activ serien. Den mindste af de 10 modeller, Bianco Activ 390 FHS, har en indvendig på 4 m. Den største, Bianco Activ 720 SKDW måler 727 cm.

Fendt Bianco Activ modeloversigt

Fem af årgangens modeller har en fransk seng i soveværelset, to har enkeltsenge. Og så er der tre familiemodeller med køjer, én har enkeltsenge til de voksne, én har en tværvendt dobbeltseng og den sidste har en fransk seng.

Detaljer i Fendt Bianco Activ
Møbeldekor hedder Tiberino-dekor, betrækket hedder enten Albarella eller Zingarof, i siddegrupperne er der ergonomisk udformede ryghynder og siddehynder med høj fyldværdi, og der er et bord på søjle (modelafhængig).

Køkkenblokken har sammenbygget køkkenvask og gaskomfur med støbejernrist, køkkenskufferne er med soft-close luk, bestikindsats med softtouch overflade og køleskab på 98 eller 133 l (modelafhængig). De kan åbnes fra begge sider og med udtagelig frostboks.

Enkelt og dobbeltsenge har justerbare lameller, springmadrasser, liftomat til at åbne/lukke sengebunden, garderobe i soveværelset (modelafhængig) og sengeudvidelse ved enkeltsenge.

Ekstra standardudstyr i Bianco Activ
Forhøjet lasteevne via forstærket chassis, Truma varmeovn combi 4 eller combi 6 (modelafhængig) med digitalt betjeningspanel CP plus iNet klar med luftfordeling og integreret varmtvandsboiler (10 liter) og iNet box til ekstra mulighed for styring af varmen via Truma App (landeafhængig), Puf med opbevaringsrum (max belastning 100 kg) (modelafhængig), gennemgående magasinplads ved delte senge, klædeskab med belysning (bevægelsescensor), bageovn med grill (i Bianco Activ 720 SKDW),

Fendt Bianco Selection modeloversigt

Ny i 2022 er Bianco Selection 560 SKM. En har et fransk soveværelse, to har enkeltsenge og de to sidste er familievogne med dobbeltseng og køjer. Udstyr og detaljer er som i Bianco Activ, men ikke det nævnte Bianco Activ ekstra standardudstyr. Bemærk at alle Bianco Selection modeller har soveværelset forrest i vognen.

Fendt Saphir

Fendt Saphir er indstigningsserie hos Fendt. Og her får du den samme høje standard og fine kvalitet som i de andre serier. Saphir programmet er det samme som sidste år.

Fendt Saphir modeloversigt

To af de seks modeller har et fransk soveværelse, to har enkeltsenge og de to sidste har dobbeltseng og køjer.

Detaljer i Fendt Saphir
Møbeldekor hedder Kastanie-Moretti, betrækket hedder enten Aosta eller Cardiff, i siddegrupperne er der ergonomisk udformede ryghynder og siddehynder med høj fyldværdi, og der er et bord på søjle (modelafhængig).

Køkkenblokken har sammenbygget køkkenvask og gaskomfur med støbejernrist, køkkenskufferne er med soft-close luk, bestikindsats med softtouch overflade og køleskab på 98 (465 TG) eller 133 l. De kan åbnes fra begge sider og med udtagelig frostboks.

Enkelt og dobbeltsenge har justerbare lameller, springmadrasser, liftomat til at åbne/lukke sengebunden, garderobe i soveværelset (modelafhængig) og sengeudvidelse ved enkeltsenge.

Fendt Tendenza

De fire Tendenza modeller fortsætter på tredje sæson. De to mindste er vogne som altid har været populære hos Fendt. De to største har samme indretning. Forskellen er at den ene, Tendenza 650 SFDW, har ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme.

Fendt Tendenza modeloversigt

En har fransk soveværelse, en har enkeltsenge og de to store har en tværvendt Queens Bed foran et stort badeværelse.

Detaljer i Fendt Tendenza
Møbeldekor hedder Chesterfield Eg, betrækket hedder Cordoba eller Studio line Vieste, i siddegrupperne er der ergonomisk udformede ryghynder og siddehynder med høj fyldværdi, og der er et bord på søjle og så er der en Dekopakke (2 puder/1 bordløber).

Køkkenblok med sammenbygget køkkenvask og gaskomfur med støbejernrist, køkkenskuffer med soft-close, bestikindsats med softtouch overflade, køleskab på 133 eller 177 l (modelafhængig), kan åbnes fra begge sider og med udtagelig frostboks.

Enkelt og dobbeltsenge med justerbare lameller, 7-zonet komfort skummadras, liftomat til at åbne/lukke sengebunden, garderobe i soveværelset (modelafhængig), sengeudvidelse ved enkeltsenge og lys i klædeskabet med bevægelsescensor.

Ekstra standardudstyr i Tendenza:
Truma varmeovn combi 4 eller combi 6 (modelafhængig) med digitalt betjeningspanel CP plus iNet klar med luftfordeling og integreret varmtvandsboiler (10 liter) og iNet box til ekstra mulighed for styring af varmen via Truma App og TFT touchpanel i glasoptik (CI-BUS-styring), ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme (650 SFDW), bageovn med grill (650 SFD, 650 SFDW).

Fendt Opal

Fendt Opal fortsætter med fem af sidste års seks modeller. Kun den mindste 465 SG fortsætter ikke i år.

Fendt Opal modeloversigt

Tre af de fem Opal modeller har enkeltsenge i soveværelse, én, 560 SRF, har fransk soveværelse, vinkelkøkken og en stor Lounge rundsiddegruppe. Den sidste model er en familiemodel med tværvendt dobbeltseng og køjer.

Detaljer i Fendt Opal
Møbeldekor hedder Kastanje-Cilento-dekor, tekstilerne hedder Marghera eller Studio line Denia, i siddegrupperne er ergonomisk udformede ryghynder og siddehynder med høj fyldværdi, og der er et bord på søjle (modelafhængig) og er der en Dekopakke (2 puder/1 bordløber).

Køkkenblokken har en sammenbygget køkkenvask og gaskomfur med støbejernrist, køkkenskuffer med soft-close, bestikindsats med softtouch overflade, køleskab på 133 l som kan åbnes fra begge sider og med udtagelig frostboks.

Enkelt og dobbeltsenge med justerbare lameller, 7-zonet komfort skummadras, liftomat til at åbne/lukke sengebunden, garderobe i soveværelset (modelafhængig), sengeudvidelse (modelafhængig), lys i klædeskabet med bevægelsescensor, kantsyet gulvtæppe.

Ekstra standardudstyr i Opal
Truma varmeovn combi 4 eller combi 6 (modelafhængig) med digitalt betjeningspanel CP plus iNet klar med luftfordeling og integreret varmtvandsboiler (10 liter) og iNet box til ekstra mulighed for styring af varmen via Truma App og TFT touchpanel i glasoptik (CI-BUS-styring), Indretning med L-køkken (560 SRF).

Fendt Diamant

Fendt Diamant er toppen af luksusklassen, et ikon der har overlevet branchens op- og nedture. Der er minimale justeringer af sidste års opgradering. De to 560 modeller fra sidste år fortsætter. Og så kommer Diamant 650 SGD.

Fendt Diamant modeloversigt

Fendt Diamant 650 SGD, med enkeltsenge i soveværelset bagerst ny. De to 560 modeller beholder henholdsvis enkeltsenge og fransk soveværelse forrest.

Detaljer i Fendt Diamant
Møbeldekor hedder Rovero-Castello, tekstilerne hedder Medina eller Salina, alternativt kan du vælge ”Zingst” læderbetræk (ekstraudstyr). Siddegrupperne har ergonomisk udformede ryghynder, indstillelige nakkestøtter, siddehynder med høj fyldværdi, og der er et bord på søjle og så er der en Dekopakke, bestående af to puder og en bordløber.

Køkkenblokken har en sammenbygget køkkenvask og gaskomfur med støbejernrist, gas bageovn med grill, belyst bagvæg i glasoptik, køkkenskuffer med soft-close, bestikindsats med softtouch overflade, køleskab på 133 l som kan åbnes fra begge sider og med udtagelig frostboks.

Enkelt og dobbeltsenge har justerbare lameller, 7-zonet klima komfort skummadras, liftomat til at åbne/lukke sengebunden, garderobe i soveværelset (modelafhængig), sengeudvidelse (modelafhængig), lys i klædeskabet med bevægelsescensor, kantsyet gulvtæppe.

Ekstra standardudstyr i Diamant
Truma gasvarme Combi 6 med digitalt betjeningspanel CP Plus iNet klar med cirkulationsluftfordeling og 10 l integreret varmtvandsbeholder. Der er en iNet box for yderligere mulighed for at styre varmen via Truma App (landeafhængig). Derudover er elektrisk gulvtemperering (i tempererede områder), indvendig ståhøjde på 198 cm og Panorama tagluge Skylight med indbygget LED-lys og integreret Midi-tagluge.

Fendt sælges i Danmark af 14 forhandlere, bl.a.:
LE Camping i Frederikshavn
Hinshøj Caravan i Randers

Se alle forhandlere og flere detaljer på www.fendt-caravan.com/da/

Tekst: Redaktionen
Foto: Pressebilleder
© www.campingferie.dk

 

Annonce:

Efterlad din kommentar