Peer Neslein fortæller:
Efter en velfortjent og dejlig søvn i campingvognen beslutter vi at efter morgenmaden (solgryn) stiller vi vores Reimo Cortina 3 vintertelt op.

Det viser sig at være en model med meget tilbehør såsom: Understykke, hjulstykke, samleskinne til de 2 førnævnte stykker, Termoloft, Vintersikring (ekstra stænger), Stormstropper med Stormpløkker og ikke mindst en tegning med alle stænger som iøvrigt har numre. Hvis jeg skal komme med et lille minus er det at pløkkerne der følger med er af plast. Der burde vel være stålpløkker til et vintertelt eller skruepløkker.

Målet på teltet er 180×220 så det er rimelig nemt at håndtere.

Teltet har udluftning i begge sider.

 

Det er nogle fine kraftige beslag til stormstropperne som er monteret på teltet.

 

Teltet har mulighed for døre i begge sider, ligesom fronten kan afmonteres så teltet kan bruges som en slags solsejl. FMT varmeovnen har sin plads i hjørnet.
Men vi har også en pejs til brug i teltet som vi skal kigge på i morgen.

 

Så er teltet stillet op og det tog 1 time og 20 min. i -7 graders frost.

 

Vi er på en lille tur og ser en hundeslæde som er med i det årlige slædehundeløb Femundløbet som afvikles hvert år. Vi har også mange hunde og hundeførere boende på pladsen vi bor på.

 

Hele Røros er præget af det store slædehunde arrangement hvor der gennemføres mange og lange løb op til 650 km i en række kommuner omkring Røros.

 

Vi slutter dagen i forteltet hvor vi prøver forskellige varmemuligheder, bl.a. har vi en pejs i forteltet. Ja det er ikke en slåfejl.

På gensyn i morgen
Sigen & Peer Neslein (2. generationer)

Campingferie.dk

 

Annonce:

Efterlad din kommentar