Med udsigt til Svendborg og placering midt i naturen byder Svendborg Sund Camping velkommen. Campingferie.dk har besøgt Maria der driver pladsen og nydt det skønne område omkring pladsen og alle de mange seværdigheder der kan besøges i området.

Maria Da Silva er fra Madeira og kom til Danmark i 1985, hun har siden 1999 budt gæster velkommen her på Svenborg Sund Camping lige ned til Svendborg Sund.

Som hun selv siger, arbejder hun hele tiden efter at skabe en helt særlig og unik atmosfære og sætter en stor ære i at sikre dig de bedst mulige rammer for en uforglemmelig ferie. Pladsen er kendt for sit rolige miljø hvor du rigtig kan slappe af i de små hyggekroge, i Stråhatten, ved stranden, bålpladsen eller andre steder.

Pladsen ligger direkte ned til det smukke og idylliske Svendborg Sund, og en tur ned og se solnedgangen over Svendborg by er simpelthen en fantastisk oplevelse.

Der er udsigt helt oppe fra pladsen og spadsereture i området er mangfoldige, og området omkring pladsen byder også til både gå og cykleture.En smuttur til det flotte Valdemar slot er en dejlig udflugt og kan sagtens gøres på cykel.

Pladsen ligger i en skøn grøn oase, der er let kupperet og en dejlig lille sø på pladsen. Toilet og badeforhold er i top og der er en dejlig ro midt i naturen.

I det flotte gamle bondehus med stråtag er der både reception og butik, huset ligger dejligt højt og centralt på pladsen.


Der er et fint udbud af vare i butikken og man kan bestille morgenbrød, der er selvfølgelig et godt udbud af is og andet til den søde tand.


Har man ikke lige en campingvogn eller et telt, ja så er der mulighed for at leje hytter. Der er 2 forskellige typer, en med bad og toilet og en mindre type uden. Begge typer er nye hytter med egen terrasse og parkering.

I de store hytter er der sovepladser til 6 personer, og her er der rigtig god plads.

Der er fine køkkenfaciliteter med både komfur, ovn, kaffemaskine, køleskab og vandkoger. Her er mulighed for at lave selv en forholdsvis stor middag. Der er spiseplads både inde og ude på terrassen.

Skulle det blive dårligt vejr en enkelt dag, så er der mulighed for at se TV og underholde sig.

Men mulighederne er mange på pladsen, og er man til en lille sejltur kan man leje en kajak. kajakudlejningen klares sammen med Nicus Nature, som er eksperter inden for området.

De kan hjælpe dig med at vise dig ud i Det Sydfynske Øhav og skabe oplevelser, som du sent vil glemme. Hvis du ønsker at høre mere omkring Nicus Nature, kan du besøge deres hjemmeside. http://www.nicusnature.com

Selvom pladsen ligger midt i naturen og byder på ro og fred, ja så er der rigeligt med aktiviteter for børnene, Der kørers tur med vognen hver dag når vejret tillader det, der laves snobrød og der fiskes.

Der er også et dejligt dyrehold med “klappedyr” og kaniner. Her kan man få sig en rigtig dejlig oplevelse uanset alder.

 

Overfor receptionen ligger det store fælleshus, her afholdes forskellige arrangementer gennem sæsonen med både underholdning og fællesspisning.

Udover pladsens aktiviteter kan en tur med veteranfærgen ”Helge” som afgår flere gange om dagen i perioden maj – september, enten ud til Valdemars Slot og deres spændende museer eller koncerter. Et besøg i Svendborgs hyggelige og spændende gågademiljøer er også en stor oplevelse – Svendborg er netop kåret som Danmarks hyggeligste handelsby !

Tag en tur til Sydfyn og Tåsinge og få en på opleveren, besøg Svenborg Sund Camping og bo godt.

 

Se mere på pladsens hjemmeside her.: http://www.svendborgsund-camping.dk/booking-campingplads-svendborg-fyn

 

Annonce:

Efterlad din kommentar