Indhold:




Det er helt overvældende at se de mange nye autocampere hernede. Der er rigtigt meget at vælge imellem. Og da der er tradition for at få tilpasset den nye autocamper til familiens individuelle behov, er der ekstra mange muligheder. I dagens beretning kan du se seks af mulighederne. Det er alle modeller som vil ramme det danske marked i løbet af den kommende sæson. Du kan derfor se dem og få meget mere af informationer hos forhandlerne.
Den første model er den nye helintegrerede Bürstner Lyseo Time I 734 G. Den er bygget på en Citroen Jumper med en 2,0 BlueHDI motor på 160 HK. Lyseo er Bürstners indstigningsserie, og nu kan du få den i de tre varianter (hel- og delintegreret samt Alkove).

Her er masser af lækre designdetaljer og god plads i opholdsrummet. Den indvendige ståhøjde er på 212 cm.

Køkkenblokken er i vinkel med køleskabet på 142 l stående i dørsiden. De udvendige mål (længde, bredde, højde og akselafstand) er på 743, 233, 294 og 404 cm.

I soveværelse kan den store Queens Bed hæves og sænkes efter behov for plads i hækgaragen.


I 2018 kan du også få en helintegreret Carado. Carado I 449 har rent karosserimæssigt en stor lighed med Bürstnermodellen ovenfor. De kommer jo også fra samme koncern. Men går du i detaljerne kan man let se at de ikke er ens.

Opholdsafdelingen er rummelig og det er let at komme rundt om bordet.

Køkkenblokken er i vinkel med køleskabet stående ved døren. Camperens udvendige mål ((længde, bredde, højde og akselafstand) er 743, 233, 294 og 404 cm.

Der er Queens Bed i soveværelset. Enkeltsenge fås også som mulighed.


Carthago c-Compactline I 143 “Super-Lightweight” er den midterste i en serie på tre helintegrerede modeller som er 212 cm brede og alle er bygget på et Fiat Ducato chassis. De tre modeller er forskellige i længden, men ellers, bortset fra soveværelset, ens. I soveværelset kan du vælge mellem tværvendt dobbeltseng, enkeltsenge eller Queens Bed over en hækgarage.

I opholdsafdelingen står bordet på en centersøjle. Lige her mærker man ikke den mindre bredde.

Køkkenblokken står, sammen med køleskabet, i dørsiden. Toiletrummet med integreret brusekabine står overfor.

Der var masser af besøgende til den flotte camper, så du får her et kik ind i den store hækgarage. De udvendige mål ((længde, bredde, højde og akselafstand) er 694, 212, 289 og 380 cm.


Hymer Tramp CL 698 er en gammel, men populær, kending som altid har været en af de mest eftertragtede modeller. Den bliver hvert år tilpasset de krævende køberes behov. Derfor har den altid fremstået som en topmoderne, komfortabel og lækker camper. 2018 er ingen undtagelse. Tramp CL 698 er bygget på en Fiat Ducato 2,3 MultiJet 130 HK.

I opholdsafdelingen er der lyst og rart.

Køkkenblokken i vinkel står i førersiden med køleskabet overfor. Der er mange muligheder i skufferne under køkkenbordet.

Og i soveværelset er der en Queens Bed. De udvendige mål ((længde, bredde, højde og akselafstand) er 735, 235, 290 og 404 cm.


Weinsberg CaraCompact 600 MEG Pepper er en udstyrsvariant på en velkendt og populær ”kompakt-camper.” Er man bare to på tur, er den begrænsede bredde sjældent til besvær. Tværtimod.

Bordet hænger på væggen. Og ved hjælp af en tillægsplade kan man sagtens nå det fra alle fem sæder.

Køkkenblokken står, sammen med køleskabet, i dørsiden. Toiletrummet med integreret brusekabine står overfor.

Dobbeltsengen er på tværs over en rummelig hækgarage. CaraCompact 600 MEG Pepper er bygget på en Peugeot 2,0 med 130 hk i motorrummet. De udvendige mål ((længde, bredde, højde og akselafstand) er 674, 220, 275 og 380 cm.


Dagens sidste camper er Rapido 8096df Premium Edition som er bygget på en Fiat Ducato med en 2,3 l. med 150 HK i motorrummet.

Kikket fra døren viser et vinkelkøkken og siddegruppe med sæder langs camperens sider. På bordet ligger der et løst ryglæn som skal bruges når der er mere end to på tur med camperen.

Her viser en sælger hvordan de to sæder ser ud under kørsel.

I soveværelset er der en såkaldt King Size Queens Bed som har et madrasmål på 198 x 160 cm. De udvendige mål ((længde, bredde og højde) er 749, 235 og 289 cm. Næst gang vi viser autocampere, kan du se nogle af de mange kassevogne som der står hernede. I næste afsnit kommer der flere campingvogne m.m.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2017 www.autocamper-nyt.dk
 

Annonce:

Efterlad din kommentar