2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1201
Hvert år kommer der en række såkaldte kampagne- eller specialmodeller hvor du kan få din nye campingvogn med fabriksmonteret ekstraudstyr til en attraktiv pris. I dag se vi på Bürstner Premio 450 TS 55 YEARS der har en klassisk indretning med fransk soveværelse og rundsiddegruppe i hver sin ende af vognen. Og selv om Bürstner Premio er indstigningsserien, så er der ganske meget campingvogn til prisen. Det interessante ved Bürstners kampagnemodeller er, at de fleste er billigere som kampagnemodeller – med ekstraudstyret, end standardmodellerne – uden udstyr. Derfor er de altid et nærmere studie værd.

Kampagne udstyret i Bürstner Premio 55 YEARS består i 2015 af Truma blæservarme, Truma Therme – varmt vand og hel myggenetsdør. Dertil skal du lægge en ny baglygtekonsol, nye udvendige stafferinger, StabilForm støtteben, fastmonteret vandtank på 25 ltr. og nyt GFK tag (tagplade i glasfiber).

2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1202

På billedet ser du den store myggenetdør og indgangsdøren med en lille affaldsspand på indersiden. Lige inden for døren er der en kikke dørgarderobe med knager, småtingsrum, lyskontakt og spejl på siden af klædeskabsdøren.

Bürstner Premio er bygget på et AL-LO sikkerhedschassis med stabilisator og StabilForm støtteben. Udvendigt er der sider i hammerslået aluminium, tag og gulv i GFK glasfiber, dobbelte vinduer som er tonede og kasetterollos (ikke i toiletrum). I gaskassen er der beslag til reservehjul og på taget en Midi HEKI tagluge.

2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1203
Rundsiddegruppen bagerst har en god størrelse, De langsgående bænke er henholdsvis 147 og 137 cm lange, så her god plads til fem voksne og potentiel plads til syv. En opredning giver et madrasmål på 212 x 147/137 cm. Den mørklødede møbeldecor hedder Noisette matt.

2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1204
Hvis du vælger en Bürstner Premio er der op til 36 forskellige tekstilvarianter at vælge imellem. Der er 4 sædevarianter – kunstlædervarianterne Bianca (billedet) og Magna samt tekstilerne Muskat og Pastis. Og så er der 7 forskellige ryghynder – Ascot, Brisa, Calais, Coventry, Franca, Harlow og Walis (billedet). Det giver 28 forskellige varianter.

Derudover er der Bürstners NOVA Life serie med specielle smudsafvisende og ekstra solide sædehynder og ryghynder. Her er der 2 sædevarianter og 4 ryghynder, i alt 8 varianter. Læderbetræk tilbydes ikke til Premio serien. Men med 36 muligheder skulle der nok også være én kombination som passer dig. Køkkenblokken står modsat indgangsdøren. Der er en lille vinkel og et ekstra smalt skab under køkkenbordet.

2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1205
Selv om den sammenbyggede køkkenvask og køkkenkomfur med todelt glaslåg er placeret midt på bordet, så er der pænt med plads rundt om det. Den smalle bordplade på den lille vinkel, som kan foldes ud, hjælper også med til at give god plads. Over vinklen er der et smalt jalousiskab med plads til en fladskærm.

2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1206
Køleskabet er på 80 l, inkl. en fryser på 10 l. Køleskabet er indrettet med grøntsagsskuffe og to flytbare hylder samt to hylder på dørens inderside. Vognens el-anlæg der har en omformer på 300 VA som leverer både 12 V og 230 V. Der er centralt placeret afbryder til lys, LED forteltlampe med afbryder ved indgangen og 230 volts stikkontakter.

2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1207
I det todelte toiletrum er der brusebund, drejetoilet, hylder, LED lys og hvidt åbningsbart vindue. Uden for døren er der bordplade med integreret håndvask, et-grebs blandingsbatteri med koldt og varmt vand, spejl, lys, underskab, 230 V stikkontakt og åbne hylder.

Dobbeltsengen forrest i Bürstner Premio 450 TS 55 YEARS har lamelbund, stræklagen, koldskumsmadras, tekstilbeklædt hovedgærde og et madrasmål på 197 x 136/99 cm. Der er vindue til siden, to småtingshylder og en bred hylde over gaskassen.

2015_B_Premio_450_TS_55YEARS_1208
Nøgletal for Bürstner Premio 450 TS 55 YEARS:
Totallængde, -bredde og -højde: 671, 230 og 258 cm.
Indvendig længde og højde: 527, 475 og 195 cm
Forteltmål: 932 cm.
Egenvægt, køreklar og totalvægt: 932 og 1.300 kg.

Læs mere om Bürstner på www.burstner.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© Campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar