Jagten på det tunge vand – Del 4 – Sabotage af Tungtvands fabrikken

Peer Neslein fortæller:
Ved 10-tiden kører jeg fra Rjukan Hytte- og Caravanpark de få km ind til Rjukan som er en meget langstrakt by. Jeg stopper ved torvet i byen, hvor jeg parkerer min bil, for jeg skal nemlig se byens store nyhed, som efterhånden er nogle år gammel. Nyheden består af solspejle som fra toppen af et fjeld over byen kaster sollys ned på torvet. Byen ligger nemlig nede mellem fjeldene så der ikke kommer nogen solstråler ned til byen i 6 måneder i vinterhalvåret.

Her ser du torvet med solspejlene op på toppen af fjeldet.
Her ser du torvet med solspejlene op på toppen af fjeldet.

 

Her ser du solspejlene op på toppen af fjeldet. Det er Gaustafjeldet der med sine 1883 meter skygger for Rjukan fra oktober til marts hvert år. Ideen til solspejlet blev lanceret helt tilbage i 1913, men først i 2013 hvor ideen igen blev præsenteret, denne gang af Martin Andersen fra Rjukan, lykkedes det at få den gennemført. Den 30. oktober 2013 blev spejlene afsløret. Effekten er størst i vintermånederne, men også om sommeren kan man se spejlene som kaster lys ned over byen fra fjeldet 450 meter højere oppe. Spejlene er installeret på fjeldkanten lige nord for Rjukans torv. Der er i alt 3 spejle som er datastyrede så de følger solens gang og kaster lyset ned på byens torv, uanset om det er overskyet eller solskin. Strømmen til at styre spejlenes positioner hentes via solceller og batterier. Hvert spejl er på 17 m2, så de 3 spejle er tilsammen 51 m2. Sollyset bliver samlet på torvet i en eclipse på ca. 600 m2 og solstyrken svarer til ca. 80-100% af den oprindelige styrke.
Her ser du solspejlene op på toppen af fjeldet.
Det er Gaustafjeldet der med sine 1883 meter skygger for Rjukan fra oktober til marts hvert år. Ideen til solspejlet blev lanceret helt tilbage i 1913, men først i 2013 hvor ideen igen blev præsenteret, denne gang af Martin Andersen fra Rjukan, lykkedes det at få den gennemført. Den 30. oktober 2013 blev spejlene afsløret. Effekten er størst i vintermånederne, men også om sommeren kan man se spejlene som kaster lys ned over byen fra fjeldet 450 meter højere oppe. Spejlene er installeret på fjeldkanten lige nord for Rjukans torv. Der er i alt 3 spejle som er datastyrede så de følger solens gang og kaster lyset ned på byens torv, uanset om det er overskyet eller solskin. Strømmen til at styre spejlenes positioner hentes via solceller og batterier.
Hvert spejl er på 17 m2, så de 3 spejle er tilsammen 51 m2. Sollyset bliver samlet på torvet i en eclipse på ca. 600 m2 og solstyrken svarer til ca. 80-100% af den oprindelige styrke.

 

Så er jeg kørt videre til Vemork vandkraftværk som i dag er et museum. Norsk Hydro påbegyndte byggeriet i 1907 og i 1911 stod verdens første vandkraftværk færdigt, takket været mere end 600 bygningsarbejdere, ingeniører og opsynsmænd.

Så er jeg kørt videre til Vemork vandkraftværk som i dag er et museum. Norsk Hydro påbegyndte byggeriet i 1907 og i 1911 stod verdens første vandkraftværk færdigt, takket været mere end 600 bygningsarbejdere, ingeniører og opsynsmænd. 

I 1928 byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle tungvandsanlæg foran vandkraftværket. Her ser jeg ned på fabrikken, hvor man kan se den tomme plads foran hvor tungtvandsfabrikken lå fra 1928 indtil slutningen af 1970'erne.
I 1928 byggede Norsk Hydro verdens første kommercielle tungvandsanlæg foran vandkraftværket. Her ser jeg ned på fabrikken, hvor man kan se den tomme plads foran hvor tungtvands fabrikken lå fra 1928 indtil slutningen af 1970’erne.

 

Her er lige lidt information om kampen om det tunge vand. Vemork-aktionerne var militær/allierede sabotageaktioner under 2. verdenskrig med det formål at sprænge Norsk Hydros fabrik i Vemork ved Rjukan i Telemarken. Fabrikken producerede tungt vand, som var vigtigt for tysk atomforskning og eventuel produktion af atomvåben.
Her er lige lidt information om kampen om det tunge vand.
Vemork-aktionerne var militær/allierede sabotageaktioner under 2. verdenskrig med det formål at sprænge Norsk Hydros fabrik i Vemork ved Rjukan i Telemarken. Fabrikken producerede tungt vand, som var vigtigt for tysk atomforskning og eventuel produktion af atomvåben.

 

Operation Grouse og Freshman
19. oktober 1942 blev det fire mand store Kompagni Linge med faldskærm kastet ned over Telemarken. Fra landingsstedet måtte de løbe langt på ski for at komme hen til fabrikken. Det blev derfor planlagt sådan, at de havde rigeligt med tid.

19. november skulle de britiske ingeniørsoldater fra 1st British Airborne Division ankomme. To bombefly, som trak hver sit Horsa svævefly kom ind over Norge. Over Rogaland begyndte begge fly at ise til. Wiren brast på det ene fly, og svæveflyet styrtede ned syd for Lysefjorden, mens det lykkedes trækflyet at vende tilbage til England.

Det andet trækfly kom i vanskeligheder allerede ved indflyvningen over Norge. Svæveflyet styrtede ned ved Egersund, mens trækflyet styrtede ned ved Hæstadfjeldet. Alle som var i trækflyet omkom, mens de overlevende i svæveflyet blev taget med til Slettebølejren i Bakkebø ved Egersund. Efter krigen blev der rejst et mindesmærke på Bakkebø samt en varde oppe i fjeldet, hvor svæveflyet havarerede. Af de ni overlevende fra styrtet ved Lysefjorden blev fem ført til Grinifangelejren, og senere henrettet den 18. januar 1943 i Trandumskoven ved Ullensaker. Fire blev ført til Lagård fængslet i Stavanger, hvor de den 24. november blev tortureret og henrettet. Alle de 14 overlevende fra det første styrt ved Egersund blev henrettet allerede den næste dag. Der var ingen overlevende fra det styrtede bombefly.

Den norske Grouse-gruppe måtte derefter tilbringe en længere ventetid på deres skjulested på Hardangervidda. Der overlevede de ved at spise mos og lav hele vinteren, dog suppleret med et rensdyr, som blev skudt lige før jul.

 

4

Operation Gunnerside.
Den britiske overkommando var klar over, at Grouse havde overlevet, og besluttede derefter at bygge videre på denne gruppe ved at sende seks nye norske faldskærmssoldater. Disse landede i faldskærm på Hardangervidda i februar 1943. De slog sig sammen med Grouse og om natten, den 28. februar 1943, trængte ni af dem ind i tungtvandsanlægget og sprængte tungtvandscellerne.

900 kg tungtvand (inklusive produktionstab) blev ødelagt. De to, som blev oppe i fjeldet, kunne sende en besked til ledelsen i London om, at opgaven var lykkedes. Forgruppen tog tilbage til deres skjulested på Hardangervidda, mens sprængningsholdet løb på ski til Sverige.

Aktionen bliver af mange regnet som en af de vigtigste – og mest vellykkede – sabotageaktioner under 2. verdenskrig.

 

Billedet viser med røde streger hvor sabotørerne kom fra på fjeldet. Hvor de klatrede over til den modsatte fjeldside for at komme op på jernbaneskinnerne som de fulgte både ind og ud af fabrikken. Herefter gik de til Krossobanen og fulgte anlægsvejen til tovbanen op på fjeldet. Tyskerne satte 3.000 mand ind i området for at finde sabotørerne, men det lykkedes ikke.
Billedet viser med røde streger hvor sabotørerne kom fra på fjeldet. Hvor de klatrede over til den modsatte fjeldside for at komme op på jernbaneskinnerne som de fulgte både ind og ud af fabrikken. Herefter gik de til Krossobanen og fulgte anlægsvejen til tovbanen op på fjeldet. Tyskerne satte 3.000 mand ind i området for at finde sabotørerne, men det lykkedes ikke.

 

Mindestenen er til minde om sabotørerne som udførte den vellykkede Gunnerside aktion på tungtvandsfabrikken.
Mindestenen er til minde om sabotørerne som udførte den vellykkede Gunnerside aktion på tungtvandsfabrikken.

 

Efter et par måneder blev produktionen af tungt vand igen sat i gang, og da de allierede opdagede dette, planlagde de et nyt angreb. I november 1943 bombede 143 B-17 bombefly anlægget, men mindst 600 af de i alt 711 bomber ramte ikke målet, men forsinkede dog alligevel produktionen en kort tid. Kort viser hvordan bombeflyene bombede Vemork fabrikken.
Efter et par måneder blev produktionen af tungt vand igen sat i gang, og da de allierede opdagede dette, planlagde de et nyt angreb. I november 1943 bombede 143 B-17 bombefly anlægget, men mindst 600 af de i alt 711 bomber ramte ikke målet, men forsinkede dog alligevel produktionen en kort tid. Kort viser hvordan bombeflyene bombede Vemork fabrikken.
Tungtvandsfabrikken efter bombningen. Tyskerne besluttede nu at produktionen af tungt vand skulle flyttes til Tyskland og at det resterende tunge vand på Vemork skulle sendes til Tyskland.
Tungtvands fabrikken efter bombningen.
Tyskerne besluttede nu at produktionen af tungt vand skulle flyttes til Tyskland og at det resterende tunge vand på Vemork skulle sendes til Tyskland.

Det tunge vand skulle nu under streng bevogtning transporteres til den lille færgehavn Mæl og sendes med jernbanefærgen “D/F Hydro” over Tinnsøen ved Tinn til jernbaneforbindelsen i byen Tinnoset og videre mod Tyskland.

De lokale modstandsfolk søgte efter en mulighed for at forhindre, at tyskerne fik sendt resten af tungt vandet til Tyskland, og de fandt ud af, at færgen var det svage punkt i sikkerhedsforanstaltningerne.

Det skal du høre mere om i morgen, hvor jeg kigger nærmere på den lille havn og de gamle færger i Mæl ikke mange km  fra Rjukan.

 

H2O er vand og 1 liter vejer 1 kg.
H2O er vand og 1 liter vejer 1 kg.

 

D2O er tungvand og 1 liter vejer 1,1 kg. Tungt vand har et frysepunkt på 3,8 plusgrader. Der er 1-2% tungt vand i almindeligt vand.
D2O er tungvand og 1 liter vejer 1,1 kg. Tungt vand har et frysepunkt på 3,8 plusgrader. Der er 1-2% tungt vand i almindeligt vand.

 

På udstillingen i Vemork fabrikken som nu er Norsk Industriarbejdermuseum er lavet en samlet oversigt over de mange der var med i aktionerne omkring Rjukan og det tunge vand.
På udstillingen i Vemork fabrikken som nu er Norsk Industriarbejdermuseum er lavet en samlet oversigt over de mange der var med i aktionerne omkring Rjukan og det tunge vand.

 

De gamle turbinehaller er der stadig og et besøg værd.
De gamle turbinehaller er der stadig og et besøg værd.

 

Spændende læsning fra den gang hvor det hele var en stor arbejdsplads.
Spændende læsning fra den gang hvor det hele var en stor arbejdsplads.

 

Imponerende byggeri.
Imponerende byggeri.

 

Information om fabrikken.
Information om fabrikken.

 

I museumsbutikken køber jeg selvfølgelig en DVD med TV-udsendelserne som kører på TV2 i Danmark i maj/juni 2015, samt en bog der fortæller om Rjukan og kampen om det tunge vand.
I museumsbutikken køber jeg selvfølgelig en DVD med TV-udsendelserne som kører på TV2 i Danmark i maj/juni 2015, samt en bog der fortæller om Rjukan og kampen om det tunge vand.

 

 

På gensyn i morgen hvor du skal høre om færgen Hydro som var sidste chance for sabotørerne til at stoppe det Tunge vands rejse mod Tyskland.

På gensyn
Peer Neslein

Tekst & foto: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2015

 

 

Annonce:

Efterlad din kommentar