Indhold:
Chausson Flash 514
Weinsberg CaraLoft 550 MG
Sunlight T 64
Chausson Flash 515
Weinsberg CaraLoft 600 MF
Når du har læst dagens afsnit med fem forskellige autocampere, er vi ved at have været igennem de forskellige typer som blev vist på Ferie for Alle. Vi mangler lige kassevogne og nogen af de lidt mere specielle. Dagens første autocamper er en Chausson Flash 514 indrettet med en siddegruppe forrest, køkkenblok og toiletrum i midten og en tværvendt dobbeltseng over en hækgarage bagerst. Flash 514 er bygget på en Ford Transit med et autocamper specialchassis. Totallængde, udvendig bredde og højde er på 599, 235 og 292 cm.
Opredning i siddegruppen måler 217 x 83 cm.
Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 90 l placeret under køkkenbordet. Ferskvandstanken rummer 120 l, spildevandstanken 100 l og varmeapparatet drives af diesel.
Dobbeltsengen, som kan hæves og sænkes efter behov, har et madrasmål på 220 x 133 cm.
Der er integreret brusekabine i toiletrummet med en fastmonteret håndvask og et kombi blandingsbatteri. Den viste Chausson Flash 514 koster, inkl. 170 HK MultiJet diesel m.m. 648.000,- kr. Egen- og totalvægt er på 2.612 og 3.500 kg. Chausson autocampere sælges af Dancamper i Horsens. Se mere på www.dancamper.dk
Dagens næste er en Weinsberg CaraLoft 550 MG som også har siddegruppe forrest, køkkenblok og toiletrum i midten plus en tværvendt dobbeltseng over en hækgarage bagerst. CaraLoft 550 MG er bygget på en Fiat Ducato med en totallængde, udvendig bredde og højde samt akselafstand på 599, 230, 279 og 345 cm.
CaraLoft 550 MG er indrettet med to faste sovepladser og fire siddepladser om det væghængte bord.
Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 110 l placeret i under køkkenbordet. Ferskvandstankene rummer samlet 110 l, spildevandstanken 95 l og varmeapparatet er en Truma Combi 4 boiler.
Dobbeltsengen over hækgaragen har et madrasmål på 210 x 135/115 cm.
Der er integreret brusekabine i toiletrummet med en vask som kan skyde hen over toilettet når der skal bruses. Der er separat blandingsbatteri. Weinsberg CaraLoft 550 MG har en basispris på 527.900 kr + lev. Den viste model koster 592.380 kr inkl. levering og ekstraudstyr som Fiat, Pakke, Smart Pakke, vindue over førerpladser, garagedør i venstre side, 16 tommers alufælge og levering. Køreklar- og totalvægt er på 2.590 og 3.500 kg. Weinsberg autocampere sælges af PB Autocamper i Allingåbro. Se mere på www.pb-autocamper.dk
Dagens næste er en Sunlight T 64 der er indrettet med siddegruppe og sænkeseng forrest, køkkenblok og fransks dobbeltseng og toiletrum bagerst. Sunlight T 64 er bygget på en Fiat Ducato med en totallængde, udvendig bredde og højde samt akselafstand på 683, 233, 291 og 380 cm.
Sunlight T 64 har 5 – 6 siddepladser om det væghængte bord. Ovenover er der en sænkeseng med et madrasmål på 194 x 140/110 cm. Opredning i siddegruppen, der fås som ekstraudstyr, måler 210 x 100 cm.
Køkkenblokken står mellem siddegruppe og dobbeltseng. Standardkøleskabet er på 113 l inkl. 140 l frostboks. Her er der ekstramonteret et køleskab på 167 l inkl. 29 l separat frostboks. Ferskvandstankene rummer samlet 122 l, spildevandstanken 92 l og varmeapparatet er en Truma Combi 6 boiler.
Dobbeltsengen bag køkkenblokken har et madrasmål på 205 x 135/130 cm.
Der er integreret brusekabine bagerst i toiletrummet med en vask i hjørnet ved døren. Der er blandingsbatteri i brusekabinen. Sunlight T 64 har en basispris på 539.900 kr + lev. Den viste model koster 626.775 kr inkl. levering og ekstraudstyr som Chassis Pakke, Basis Pakke, vindue over førerpladser, opredning i siddegruppe, sænkeseng, 5. sæde med sikkerhedssele, TV-holder, køleskabet og forberedelse for bakkamera. Køreklar- og totalvægt er på 2.730 og 3.495 kg. Den viste model har en køreklar vægt på 2.884 kg. Sunlight autocampere sælges bl.a. af Vendelbo Vans i Tårs. Se mere på www.vendelbo-vans.dk
Dagens næste er en Chausson Flash 515 der er indrettet med siddegruppe og sænkeseng forrest, køkkenblok samt fransk dobbeltseng og toiletrum bagerst. Den er bygget på en Ford Transit med et autocamper specialchassis. Totallængde, udvendig bredde og højde er på 599, 235 og 292 cm.
Denne Flash har mulighed for opredning i siddegruppen som måler 217 x 89 cm. Sænksengen over den måler 195 x 80 cm.
Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 90 l placeret under køkkenbordet. Ferskvandstanken rummer 120 l, spildevandstanken 100 l og varmeapparatet drives af diesel.
Dobbeltsengen i det franske soveværelse har et madrasmål på 190 x 134 cm.
Der er indrettet brusekabine midt i toiletrummet med en fastmonteret håndvask ved døren og toilettet bagerst. Den viste Chausson Flash 514 inkl. 170 HK MultiJet diesel m.m. koster inkl. levering 657.150,- kr. Egen- og totalvægt er på 2.584 og 3.500 kg. Chausson autocampere sælges af Dancamper i Horsens. Se mere på www.dancamper.dk
Sidste camper er en Weinsberg CaraLoft 600 MF som har siddegruppe forrest, køkkenblok ved indgangsdøren og et fransk soveværelse med dobbeltseng og toiletrum ved siden af hinanden. CaraLoft 600 MF er bygget på en Fiat Ducato med en totallængde, udvendig bredde og højde samt akselafstand på 647, 230, 279 og 345 cm.
CaraLoft 600 MF er indrettet med to faste sovepladser og fire siddepladser i siddegruppen.
Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 145 l placeret bag siddegruppen. Bemærk at der er en tillægsplade ved døren. Ferskvandstankene rummer samlet 110 l, spildevandstanken 95 l og varmeapparatet er en Truma Combi 4 boiler.
Dobbeltsengen har et madrasmål på 201 x 133/103 cm.
Der er brusekabine bagerst i toiletrummet, toilet i midten og en fast vask ved døren. Weinsberg CaraLoft 600 MF har en basispris på 534.900 kr + lev. Den viste model koster 597.040 kr inkl. levering og ekstraudstyr som Fiat, Pakke, Smart Pakke, vindue over førerpladser, Traction plus og 16 tommers alufælge. Køreklar- og totalvægt er på 2.670 og 3.500 kg. Weinsberg autocampere sælges af PB Autocamper i Allingåbro. Se mere på www.pb-autocamper.dk
Tekst og foto: JPR
© www.autocamper-nyt.dk