Indhold:
– Tabbert Vivaldi 480 TD Finest Edition
– Sprite Cruzer 495 SR
– Knaus Südwind 450 FU Silver Selection
– Fendt Tendenza 495 SRF Kampagne
– Caravelair Antares Style 420 Kampagne

I dag kan du se fem forskellige campingvogne der alle har et fransk soveværelse, det vil sige dobbeltseng og toiletrum ved siden af hinanden. Den første er en Tabbert Vivaldi 480 TD Finest Edition som er indrettet med soveværelse forrest og siddegruppe bagerst. Vivaldi 480 TD Finest Edition har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 715, 516, 232, 265 og 978 cm.


Bagerst i Vivaldi 480 TD findes en rundsiddegruppe som opredt måler 198 x 133/121 cm. Køkkenblokken står modsat døren med køleskabet på 145/15 l stående ved siden af.


TV-hylde, klædeskab og det todelte toiletrum står i dørsiden. Finest Edition udstyret som består af trækstangsafdækning, alufælge, vægtforhøjelse, ALKO big Foot støtteben, glatte udvendige sider, rammevinduer, myggenetsdør, pynteliste, markiseliste med lys (dæmpningsbar), Tabbert komfort senge med tallerkenlameller og Deko pakke: Finest Edition TV-arm, fladskærms TV, kombistikdåse, radioforberedelse med 2 højtalere, radio, gulvarme, bruseudstyr med armatur og forhæng, komfort bruser, mobil spildevandstank, vandstandsmåler og Truma monokontrol.


Dobbeltsengen i soveværelset måler 200 x 145 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.430 og 1.600 kg. Opvejning til 1.800 kg er muligt. Vivaldi 480 TD Finest Edition har en grundpris på 204.900 kr + lev. Find flere data om Vivaldi 480 TD Finest Edition her: www.tabbert.dk


Sprite Cruzer 495 SR er indrettet med soveværelse foran et stort toiletrum i hele vognens bredde. Cruzer 495 SR har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 731, 560, 225, 261 og 999 cm.


Siddegruppen forrest kan redes op som dobbeltseng med et madrasmål på 195 x 135 cm. Køkkenblokken står modsat døren med køleskabet på 110/14 l stående under køkkenbordet.


Der står et lavt TV-bord ved siden af indgangsdøren og for enden af dobbeltsengen.


Dobbeltsengen i soveværelset måler 206 x 160 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.360 og 1.700 kg. Opvejning til 1.800 kg er muligt. Sprite Cruzer 495 SR har en grundpris på 195.800 kr + lev. Find flere data om Sprite her: www.spritecaravans.dk


Knaus Südwind 450 FU Silver Selection er indrettet med soveværelse forrest og rundsiddegruppe bagerst. Südwind 450 FU Silver Selection har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 666, 470, 232, 257 og 898 cm.


Siddegruppen forrest måler opredt 198 x 155/127 cm. Køkkenblokken står modsat døren med køleskabet på 108 l stående under køkkenbordet.


TV-hylde, varmeovnen, klædeskab og det todelte toiletrum står i dørsiden. Knaus Südwind Silver Selection udstyret til omfatter bl.a. en Plus pakke (Myggenetsdør, HEKI II tagluge og StabilForm støtteben), alufælge og trækstangsafdækning, El-gulvvarme, glatte sideplader med grafik, springmadras og Ambiente belysning, 108 l køleskab, radioforberedelse, CD-MP3-Radio, 2 USB opladerstik, vægtforhøjelse til 1.500 kg totalvægt og stræklagner.


Dobbeltsengen i soveværelset måler 198 x 138 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.220 og 1.500 kg. Opvejning til 1.800 kg er muligt. Südwind 450 FU Silver Selection har en grundpris på 168.900 kr + lev. Find flere data om vogn her: www.knaus.dk


Fendt Tendenza 495 SRF Kampagne er indrettet med soveværelse forrest og siddegruppe bagerst. Tendenza 495 SRF har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 705, 500, 232, 263 og 958 cm.


Køkkenblokken står i dørsiden lige inden for døren med køleskabet på 145/15 l stående på modsatte væg mellem klædeskab og TV bord. Rundsiddegruppen forrest måler opredt 210 x 142 cm.


Kampagneudstyret består af gulvvarme, Truma Mover XT inkl. monteringssæt, Autarkpakke I med batteri (55ah), ATC Trailer Control OEM (AL-KO) monteret, tagmarkise Omnistore 6200, 4,0 m i farven Mystic Grey, opvejning 1.700 kg, Gas Level Control til 2 stålflasker (Truma), gasregulator Duo-Control CS (Truma) med gasfilter, Stræklagen, Soundpakke (Radio/CD med antenne DAB+- og FM), TV-holder “Sky” med ledarm og 24″ Fladskærm (60 cm).


Dobbeltsengen i soveværelset måler 200 x 140 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.447 og 1.700 kg. Opvejning til 1.800 kg er muligt. Tendenza 495 SRF har en grundpris på 229.950 kr + lev. + evt. ekstraudsyr. Find flere data om Fendt på www.fendtinfo.dk


Caravelair Antares Style 420 Kampagne er indrettet med soveværelse forrest og siddegruppe bagerst. Antares Style 420 Kampagne har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 590, 420, 230, 258 og 850 cm.


Siddegruppen i hjørnet bagerst måler opredt 190 x 120 cm. Caravelair Style Pakken består af kontrolpanel, GRP polyester sider, to-farvede overskabslåger greb i kromede, Allegra hynder, støddæmpere, AKS 3004 stabilisator, fleksible LED spots i siddegruppen, 75 x 30 cm serviceklap, 70 x 50 cm tagluge, 30 liter spildevandstank, 5 liter vandvarmer, støddæmper på seng og 15 cm speciel komfortmadras (som i Allegra), to fleksible LED spots i soverum, alle lamper med LED pærer og en Sporting Pack der består af Alu fælge, reservehjul, myggenetdør og træktøjsafdækning.


Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 150 er indbygget i den midterste skuffe under køkkenbordet.     
Dobbeltsengen i soveværelset måler 200 x 140 cm. Egen- og totalvægt er på 919 og 1.300 kg. Caravelair Antares Style 420 Kampagne har en grundpris på 143.900 kr + lev. Find flere data om Caravelair her: https://dk.caravelair-caravans.com

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar