Den nye Fendt Brillant 700 SGA tilhører en gruppe af campingvogne der placerer sig i det allerøverste segment. Og lige som andre campingvogne i dén klasse, er den stor, den er flot, den er luksuriøs og på de fleste punkter meget mere. Men den er absolut noget helt for sig selv. Tag en tur med gennem den imponerende vogn og se på nogle af detaljerne. Glem de tekniske detaljer til sidst. Vil du vide mere, så find flere data på de link vi viser til sidst.


Når du står i døren ser du over på en reolvæg med TV-ophæng op til 32”, vitrine, overskabe, klædeskab og et vægpanel med kaminindlæg. Læg også mærke til klimaanlægget i loftet.


I rundsiddegruppen er der avanceret ambient lys, nakkestøtter, rigtig god plads og langsgående sofaer på 190 og 157 cm.

Køkkenblokken står ved siden af døren med køleskab og klædeskab ind mod soveværelset.


Gaskomfuret har støbejernsrist. Der er indirekte lys, godt arbejdslys og et ekstra låg så der kan lukkes helt af når det ikke skal bruges.


Læg mærke til at der er lys i skufferne og ekstra rum i bestikindsatsen.


Køleskabet, eller køleskabene er samlet på 300 l.


I soveværelset er der enkeltsenge med praktiske detaljer ved hovedgærdet og ambiente lys.


Lamelbundens hårdhed kan justeres, også i lameludtrækket når der skal redes op i hele vognens bredde. Madrasserne har 7 zoner og klima-komfortskum.


I toiletrummet er der specialdesignet armatur med ekstra lys. Klik her og se mere om den viste model.
Lige nu kan du se den viste model hos SK Caravan i Blommenslyst og KG Camping i Kolding.      
Tekniske data for Fendt Brillant 700 SGA. De nævnte modeller har også fabriksmonteret udstyr. Derfor skal priserne ses hos forhandleren.

Se mere om Fendt campingvogne på www.fendtinfo.dk

Tekst og foto: JPR
www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar