Hvis du leder efter en ekstra rummelig campingvogn med enkeltsenge som ikke vejer for meget, må du ikke glemme at se på dagens Dethleffs c’joy 460 LE. Der er ikke mange modeller med enkeltsenge og en egenvægt og totalvægt på 930 og 1.200 kg. En vægt som f.eks. kan trækkes af en Citroen Berlingo, Nissan Micra, Renault Clio og Tyota Auris. Er den trækkende bil lidt større, kan du få opvejet totalvægten til 1.360 kg.


Dethleffs c’joy 460 LE hører til det såkaldte indstigningssegment. Her kan nye campiste starte, men det kan vi mere øvede også. Vægt er én ting, plads og indretning er noget helt andet. Og det er også på plads c’joy 460 LE er interessant. Selv om totalbredden kun er 212 cm, så er der rigtig god plads til to på tur. Her står vi i døren og ser ind på siddegruppe og klædeskab.


For at spare vægt har Dethleffs fundet på enkle praktiske løsninger som sparer vægt uden at det praktiske er forsvundet Et godt trick er at spare på overskabe og andre tunge møbeldele. Det synes jeg de er sluppet godt fra. Der må også være en grænse for hvor meget to på tur skal have med. Køkkenblokken med køleskabet stående under køkkenbordet finder du i dørsiden.

Der er OK plads på køkkenbordet.


Der er 3 kogepladser sammenbygget med køkkenvask og blandingsbatteri på køkkenbordet.


Køleskabet er på 86 l og der er skab med hylde under bestikskuffen.


Der er LED lys under overskabet og to rummelige overskabe oppe under loftet.


Klædeskab og toiletrum står modsat døren.


I ”stalddøren” er der myggenet i fuld højde, en del af vognens fabriksmonteret ekstraudstyr. Den viste model er ekstraudstyret med en Dynamic Pakke (AKS stabilisator, Octagon støddæmpere, 44 l vandstank, 22 l spildevandstank, reservehjulsholder i gaskasse og serviceluge til 4.900,-), alufælge (3.471,-), TV-holder (1.808,-), sengebetræk (1.883,-), lameludtræk (2.186,-) og en Touring pakke (Truma Therme varmt vand, Midi Heki tagluge, myggenetdør og blæsevarme til 8.200), i alt 22.448,- kr d som skal lægges til grundprisen på 108.900 + lev/nr. plade. Samlet pris kommer op på 135.538,- kr.


I toiletrummet er der brusebund, toilet, toiletskab, håndvask og spejl. Nok til de basale behov.


I soveværelset er der to lange og gode enkeltsenge. Nok vognens stærkest kort. De fire overskabe er nok for de fleste.


Der er store magasiner under sengene.


Og flere praktiske detaljer.


Læg mærke til at servicelugen finder i forteltsiden.          
Layout og tekniske data på dagens Dethleffs c’joy 460 LE.
Den viste model er fotograferet hos Vonsild Camping Center i Kolding.
Se mere om Dethleffs på www.dethleffs.dk

Tekst, grafik & foto: JPR
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar