Indhold:



Dagen beretning viser tre lækre helintegrerede campere med enkeltsenge over en hækgarage. Herefter kan du se to af de nye delintegrerede med dobbeltseng og toiletrum ved siden af hinanden og en enkelt med lave senge foran et stort toiletrum bagerst. Den første camper er den flotte og veludstyrede Hymer Exsis I 678. Indretningen findes i flere af Hymers forskellige serier. Exsis I 678 kendes først og fremmest på totalbredden, der er 222 cm og en akselafstand på 440 cm. Totallængde, -højde og indvendig højde er på 749, 277 og 198 cm.

Beboelsesafdeling i denne klasse er som regel indrettet med L-siddegruppe med sænkeseng over førerpladserne, køkkenblok (gerne i vinkel) med køleskabet overfor, måske med et klædeskab ved siden af. Så kommer der et todelt badeværelse med brusekabine og toiletrum med toilet og håndvask i den modsatte side, og bagerst et soveværelse med enten enkeltsenge eller en Queens bed i midten. Og det finder du også i Exsis I 678, hvor sænkesengen over førerpladserne er på 188 x 150 cm.

Og så er der lige alle detaljerne. Her ligger Hymers med i førerfeltet. Der er ikke mange som kommer tæt på de tyske campere. Alle har deres force, men tjek lige skuffer, vinkler, lyset køkkenvasken og gaskomfuret her. Der er nok ikke mange som ikke vil indrømme at Hymer har gjort sig umage. De mange lækkerier kan selvfølgelig også ses på prisen. Køleskabet på 160 l er en del af ekstraudstyret. Køreklar vægt og totalvægt er som standard 2.930 og 3.500 kg. Hertil skal lægges vægt af ekstraudstyr.

Det samme gælder i soveværelse hvor der er klædeskab under den ene fodende. Du kan nå klædeskabet både gennem en dør i siden og ved at klappe sengebund og madras op. De to enkeltsenge har et madrasmål på 200 x 80 og 190 x 80 cm. Grundprisen på Hymer Exsis I 678 er på 858.900,- kr + levering. Den viste model er ekstraudstyret for 195.800,- kr. og koster derfor 1.058.600,- kr inkl. levering.
Den viste camper er til salg hos PB Autocamper i Allingåbro (www.pb-camper.dk).
Se mere om Hymer autocampere på www.hymer.dk


Næste camper er Dethleffs Magic Edition I 002 EB, en velkendt kending der stadig er så populær at den findes i fabrikkens store program. Magien er der stadig, men knap så meget som da den dukkede op som en specialudgave i 2007. Der er dog ingen tvivl om at du får rigtig rigtig meget og lækker autocamper for pengene.

Start bare med at se interiør, tekstiler, betræk og gulvet her. Betrækket Puritani er i ægte læder er en del af ekstraudstyret. Der er godt styr på lys, kontakter og møbeldetaljer. Indretningen er ”klassisk” med siddegruppe, køkken, bade- og soveværelse. Sænkesengen over førerpladserne har et madrasmål på 195 x 150 cm. Totallængde, bredde og højde er på 739, 233 og 297 cm. Indvendig ståhøjde og akselafstand er på 198 og 404 cm.

Du mangler heller ikke plads i køkkenet. Alt de basale er på plads, det fungere. Køleskabet på 190 l inkl. 35 l frostboks, står på væggen overfor. Køreklar vægt og totalvægt er som standard 2.980 og 3.500 kg. Hertil skal lægges vægt af ekstraudstyr. Den viste model har en køreklar vægt på 3.303 kg og en totalvægt på 4.250 kg.

I soveværelset er der til gengæld masser af gas på indretningen. Læg specielt mærke til de smarte åbne hylder i hjørnerne. Men også de store vinduer og taglugen med fri udsigt til stjernerne. De to enkeltsenge har et madrasmål på 205 x 85 og 190 x 85 cm. Grundprisen på Magic Edition I 002 EB er på 956.000,- kr + levering. Den viste model er ekstraudstyret for 194.208,- kr. og koster derfor 1.150.205,- kr inkl. levering. Den viste camper er til salg hos Camping Parken i Herning (www.campingparken.dk).
Se mere om Dethleffs autocampere på www.dethleffs.dk


Dagens tredje helintegrerede camper er Adria Sonic Plus 700 SL, en model der har været på markedet i et par år. Adria har været gode til at fastholde deres eget design. Men også så gode til at holde vægten nede så de kan køres på et almindeligt kørekort. Vil du udnytte vognenes potentiale, så få den vejet op og nyd mulighederne.

Der er god plads om siddegruppen forrest. Her er 5 – 6 gode sidepladser, højt til loftet og et godt lysindfald. Sænkesengen over førerpladserne har et madrasmål på 190 x 150 cm. Totallængde, bredde og højde på Adria Sonic Plus 700 SL er på 752, 232 og 296 cm. Indvendig ståhøjde og akselafstand er på 198 og 403 cm.

Interiør, skabe og skuffer har et eksklusivt look. Det er ikke superdesign, men klart over gennemsnittet. Køleskabet på 167 l står ved siden af bodelsdøren. Køreklar vægt og totalvægt er på 3.130 og 3.500 kg. Hertil skal lægges vægt af ekstraudstyr.

Soveværelset er ikke spækket med skabe og møbler om hovedgærde og langs siderne. Der er nok, nærmest rigeligt, og en følelse af komfort og god plads. De to enkeltsenge har et madrasmål på 199 x 85 og 188 x 85 cm. Grundprisen på Adria Sonic Plus 700 SL er på 809.980,- kr + levering. Den viste model er ekstraudstyret for 168.080,- kr. og koster derfor 978.060,- kr inkl. levering. Den viste camper er til salg hos Autocamp i Låsby (www.autocamp.dk).
Se mere om Adria autocampere på www.adria.dk/autocampere


Og nu til noget ganske andet. McLouis Mc4 33 er en 6,4 m delintegreret camper med siddegruppe til 5-6 personer med en sænkeseng oppe under loftet, vinkelkøkken i midten og fransk soveværelse bagerst. Selv om den ikke ser stor ud udefra, så er den nu masser af plads indendørs.

Bordet står på en centersøjle og er her skubbet ind over sædet ved væggen. Her er store vinduer og pænt med skabsplads i hele bilen. Opredning i sænkeseng over siddegruppen har et madrasmål på 195 x 125 cm. Totallængde, bredde og højde er på 637, 235 og 287 cm. Akselafstanden er på 345 cm.

Køkkenblokken er rummelig og læsningen med apotekerudtræk nederst giver en god pladsudnyttelse. Køleskabet på 150 l inkl. 15 l fryser står ved siden af bodelsdøren. Køreklar vægt og totalvægt er på 3.042 og 3.500 kg. Hertil skal lægges evt. vægt af ekstraudstyr.

Dobbeltsengen i soveværelset har et madrasmål på 190 x 137 cm. Grundprisen på McLouis Mc4 33 er på 626.900,- kr + levering. Den viste model er ekstraudstyret for 15.850,- kr. og koster derfor 642.750,- kr inkl. levering. Den viste camper er til salg hos Vendelbo Vans i Tårs (www.vendelbo-vans.dk).
Se mere om McLouis autocampere på www.mclouis.com


Det sorte design og en indgangsdør som er trukket så langt bagud, at den næsten rammer baghjulet fortæller, at Hobby Optima De Luxe T 65 FL ikke er som autocampere er flest. Den er sin egen, både ud- og indvendigt.

Bordet hænger på væggen. Alligevel er der, på grund af en udtræksplade og en bred sofa langs den modsatte væg, god plads i camperens forrest halvdel. Opredning i siddegruppen har et madrasmål på 212 x 120 cm. Totallængde, bredde og højde er på 698, 233 og 287 cm. Indvendig ståhøjde og akselafstand er på 198 og 435 cm.

Køleskabet på 150 l inkl. 15 l fryser står ved siden af bodelsdøren modsat denne køkkenblok. Bordet virker ekstra stort: Og løsningen med skab og skuffer under køkkenbordet, og Hobbys rummelige overskabsarrangement er garant for rigeligt med plads. Køreklar vægt og totalvægt er på 2.997 og 3.500 kg. Hertil skal lægges evt. vægt af ekstraudstyr.

Læg mærke til størrelsen på dobbeltsengen. En hobby er designet til de store nordtyskere. Og ditto skandinaver. Vi har ikke tjekket det i detaljer, men der er ikke mange franske senge med en længde på 200 cm og 140/110 cm i bredden ved hovedgærdet. Grundprisen på Hobby Optima De Luxe T 65 FL er på 722.950,- kr + levering. Den viste model er ekstraudstyret for 36.160,- kr. og koster derfor 759.110,- kr + levering. Den viste camper er til salg hos Bijé Camping og Fritid (www.bije.dk).
Se mere om Hobby autocamper på www.hobby-caravan.de/en/motorhomes/overview-series/


Dagens sidste camper er en delintegreret Dethleffs Trend T 7017. Den er 7,5 m lang og bagerst indrettet med to enkeltsenge og et badeværelse i hele camperens bredde. Og forrest er der sænkeseng over siddegruppen.

Se lige her. Selv om der er sænkeseng, er der godt mange skabe i Trend T 7017. En opredning i siddegruppen har et madrasmål på 195 x 150 cm. Totallængde, bredde og højde er på 741, 233 og 290 cm. Indvendig ståhøjde og akselafstand er på 213 og 404 cm.

Når gaskomfur og køkkenvask er bygget sammen inde ved væggen, er der ekstra god plads på køkkenbordet. Køleskabet på 142 l inkl. 15 l fryser står ved siden af bodelsdøren. Køreklar vægt og totalvægt er på 3.042 og 3.500 kg. Hertil skal lægges evt. vægt af ekstraudstyr.   
Enkeltsengene står på et let forhøjet gulv. Sengene i soveværelset har et madrasmål på 195 x 80 og 195 x 75 cm. Grundprisen på Dethleffs Trend T 7017 er på 619.000,- kr + levering. Den viste model er ekstraudstyret for 15.850,- kr. og koster 642.750,- kr + levering. Den viste camper er til salg hos Vendelbo Vans i Tårs (www.vendelbo-vans.dk).
Se mere om Dethleffs autocampere på www.dethleffs.dk
Tekst og foto: JPR
© www.autocamper-nyt.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar