Velkommen til årets Ferie For Alle i Messecenter Herning. I år er der, som i de forrige, masser af Camping og mobil fritid. I den første beretning får du et lille indtryk med flere Danmarkspremierer og en enkelt årgang 2018 nyhed.  Eriba & Hymer koncernen har 60 års jubilæum i 2017. Det fejres bl.a. med en række jubilæumsmodeller. Her ser du den nye Eriba Exciting 505 Jubilæum. I Herning står der to helt nye. Besøg Herning og se dem.

Her ser du forældreenden af vognen.

Den nye Fendt Opal 520 SFB med dette flotte køkken er indrettet med et ekstra rummeligt fransk soveværelse forrest i vognen. Den gode plads skyldes bl.a. at vognen har en totalbredde på 250 cm.

En af de helt nye Dethleffs Nomad vogne er denne Nomad 530 DR med en lækker Queens Bed i soveværelse. Udover denne kan du også se en helt ny Nomad 650 ER med Salon rundsiddegruppe, vinkelkøkken og enkeltsenge i soveværelset.

Lige så ny, men ikke helt så stor og luksuriøs er denne Adria Aviva 563 PT. Til gengæld er der 7 sovepladser, de tre i køjer, rundsiddegruppe og toiletrum med brusekabine. Til knap. 138.000 kr + lev.-

Sæson 2018 starter først om 6 – 7 måneder. Alligevel er det lykkes Procamp, dansk agent for Knaus, at lokke en meget ny Knaus Sport 500 UF ud fra designværkstedet. Nyt i 2018 er bl.a. fanbriksmonteret Sky Roof i udvalgte modeller.

En anden Danmarkspremiere er den nye Knaus Travelino som du i Herning kan se i produktionsversionen.

Tabbert Rossini 480 TD Finest Edition er en ny variant med komplet opdateret interiør. Her ser du det franske soveværelse.

Hobby Excellent 540 UFF med en fritstående Queens Bed i soveværelset er én af de modeller som mange kommer forbi og kikker lidt nærmere på.

Svenske Polar har fået en renæssance efter at Cabby er stoppet, og i år kan du bl.a. se denne Polar 520 og et håndfuld andre modeller.

Dethleffs C’Joy er en ny serie i indstigningssegmentet. Mindste model, denne 390 QSH, med tværvendt dobbeltseng over et ekstra stort magasin i fronten, koster lige under 100.000 kr + lev og evt. udstyr. Lige ved siden af står der en C’Joy med enkeltsenge.

Sprite Alpine Sport 370 EK, en velkendt og veludstyret rejsevogn for 1 eller 2, kan du også se i Herning.

Bürstner Premio Life 430 TS har en køreklar vægt på 860 kg og en totalvægt 1.100 kg. Den er indrettet med siddegruppe bagerst og tværvendt dobbeltseng over et højt magasin forrest.

De nye VEGA 365 NTS Silver er en specialudgave af den velkendte model med to lange sofaer forrest i vognen.

Igen i år kan du se et bredt udbud af fortelte og udstyr på den store Kampa Stand.

På Campers stand er der masser af nyheder for både nye og rutinerede campister.

Hos Isabella er der en spændende udstilling af to gamle Isabella modeller og to ældre Camp-let modeller. Det er herlig nostalgi med masser af farver og duft af gamle dage.

Står du og mangler et fortelt til din autocamper? Hos Autocampercenter Vejle kan du lige nu få et Ventura Freestander Arcus med stor rabat. De sælges efter ”Først til mølle” princippet.

Og så til autocampernyheder
Der er Danmarkspremiere på den nye KABE Classic 740 LGB. Altså autocampermodellen. Den står sammen med KABE campingvogne.

Du kan også se en nye Dethleffs Advantage T 7051 EB. Den står sammen med de andre Dethleffs autocampere.

I år er der ekstra mange såkaldte Linere med på Ferie For Alle. Bl.a. denne store treakslet Dethleffs Globetrotter XLI 7850-2 EB med enkeltsenge over en hækgarage i soveværelset.

Og denne Hymer B 678 Dynamic Line med samme soveværelse.

Her ser du den nye Rapido 8900 DF.

Og her den store flotte Morelo Loft.

Og en af de store Concorde modeller samt

Dagens sidste nyhed er et kik på den store PhoeniX Liner som du kommer til at se mere fra i de kommende uger.
I dag, fredag, er det første dag med adgang for alle på Ferie for Alle. Vi ses i Herning.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk