Indhold:
- Kampa Rally Air 390 Grande
- Kampa Rally Air Pro 300
- Kampa Rally Air 260 Plus
- Kampa Ace Air All-Season 400 Dual Pitch
- Kampa Fiesta Air Pro 350
- Kampa Moto Rally Air Pro Driveaway 330
–
Kampas 2018 sæson indeholder flere store nyheder. F.eks. er Kampa Rally Air 390 Grande en helt ny 3 m dyb model. Den ekstra dybde har givet plads til et vindue ved siden af udbygningen.
Alle Kampa Rally og Kampa Ace modeller har fået et nyt mere kantet design, som giver ekstra højde ude langs frontpanelerne. Luftstellet er opgraderet med kraftigere rør på både stolper og tværliggere. Vinduerne er opgraderet med en 40 % tykkere folie. Og så er der designet nye kraftigere fordelingsslanger der har fået nye smarte modhager i samlingerne. Det sikrer en endnu bedre samling mellem dem.
Her ser man tydeligt den ekstra dybde på Rally Air 390 Grande. Her er der også ekstramonteret et termoloft.
Gavl og udbygning set indefra. Læg også mærke til sovekabinen.
Her ser du den nye udgave af Rally Air Pro, det mest populære lufttelt fra Kampa. Læg mærke til den nye høje front.
Rally Air Pro fås i fire bredder (størrelser); 200, 260, 330 (billedet) og 390.
Her ser du det nye kraftige luftstel og den højere front inde i Rally Air Pro 330.
Kampa Rally Air 260 Plus er den mindste udgave af fast sidebygning. Det har også fået det nye stangsæt og høje front. Derudover er der kommet et nyt stort sidevindue med indbygget myggenet.
Kampa Rally Air 260 Plus fås i to modeller, 260 og 390, og den store fordel er at teltet kan sættes på de helt små og mellemstore campingvogne. Den faste sidebygning kan lukkes helt af. Rally Air Plus fås med sidebygning til både højre og venstre side.
Kampa Ace Air All-Season 400 er en helt ny model som er syet i en særlig tagtekstil på ni lag. All-Season modellen har fået udhæng og de nye kraftigere stænger og vinduer m.m.
Kampa kalder den nye tekstil for Dual Pitch Roof System. Ace Air All-Season er konstrueret til at klare vejret fra det tidlige forår til det sene efterår.
Kampa Fiesta Air Pro 350 er den mellemste af tre lette rejsemodeller som alle er 275 cm dybe. Her er det ekstramonteret med et specialdesignet solsejl, der fås i alle tre modeller.
I forhold til størrelsen giver den store dybde et godt og rummeligt fortelt. Her er der også ekstramonteret et termotag. Det er også muligt at få et annex til Fiesta Air Pro modellerne.
Sidestykkerne har dør, vindue og tvangsudluftning oppe i hjørnet. Læg også mærke til at der er monteret SabreLink LED lys i begge sider af udstillingsmodellen.
Kampa Moto Rally Air Pro Driveaway 330 er et nyt autocampertelt som kan blive stående mens autocamperen er på tur om dagen.
Moto Rally Air Pro Driveaway 330 er en videreudvikling af de populære Moto Rally Air Pro modeller og fås i den første sæson kun i denne størrelse.
Bundmålet er 330 x 260+100 cm. De +100 cm er området med slusen til autocamperen. Der er både mulighed for en smal og en bred tilslutning. Moto Rally Air Pro Driveaway 330 passer til autocampere med en skinnehøjde mellem 220 og 300 cm.
Det nye stangsæt er og kraftigere vinduer er også brugt til Moto Rally Air Pro Driveaway 330.
Resten af dagens beretning er nogle af min oplevelser og indtryk men vi går rundt mellem alle produkterne hernede. I år er der 13 haller med udstilling, så der bliver gået en hel del. Og selv om der er flere muligheder for et lille hvil, så er der mange som får sig ”en slapper” mens der er forskellige produktpræsentationer. Dem hvor man kan sidde ned er selvfølgelig de populæreste.
Vi ser også en del til ting, som vi ikke ser så ofte i Danmark. Jeg har tidligere fortalt om de mange hundeklapvogne. Og lige denne udgave af en sammenklappelig trækvogn, med ekstra brede fælge, har jeg ikke set før. Farens fortalte, at han var specielt glad for den når de kørte rundt på våde og smattede campingpladser.
Og så er der af og til udfordringer under fotograferingerne. Det er ikke muligt at nå alle fotoopgaver på pressedagen. Og selv om vi forsøger, og når, en masse den sidste time inden åbningen kl. 10 og en halv time efter lukketid, så kan det ikke undgås at vi fotografere når der er besøgende. De fleste ignorer at de kom med på et billede. Andre skynder at vende sig, eller dækker deres ansigt. Hvilket er helt ok.
Når vi fotograferer inde i køretøjerne spørger vi altid først. Og så sker det, som her, at noget stikker hovedet ind af vinduet, og enten vender sig eller tager hånden op. I de 14 år jeg har fotograferet fritidskøretøjer, jeg er vel oppe på 1,5 mill billeder, har jeg vel blevet skældt ud ca. 5 gange. Tiderne har ændret sig meget, og i dag er vi ekstra omhyggelige med at undgå børn. Her spørger jeg altid først. Og ønsker forældrene det, så får de mit visitkort. Vi fotograferer ikke personer, men produkter. Men helt kan det aldrig undgås. F.eks. vil Sommerkaravanen ikke være nem uden gæster.
Men her er også andre fotografer hernede, og af og til kan jeg ikke lade være med at tage billeder at ”ekstra ihærdige kollegaer.” F.eks. ham her, som både fotograferede og tog noterer på fortrykte skemaer.
Eller flokken her, som lod den unge dame står for fotografering af hængsler og lukketøjer i hele camperen. Jeg spurgte dem om hvilket blad eller magasin de kom fra. Men de kunne kun tale et sprog jeg ikke kendte. Der kunne være kinesisk, men jeg kan ikke høre forskel.
Cykler og camping, eller autocamperture, er to ting som hører tæt sammen. Også hernede hvor der er masser af muligheder for at teste de mange muligheder. Især de elektriske er blevet populære.
Og der er mange som vælger at cykle frem og tilbage mellem campingpladsen og udstillingsområdet. Men på de store cykelparkeringer er der stort set ingen el-cykler. De er sikkert for dyre at få stjålet. Og jeg selv bruger da også ”min gamle foldehavelåge” som stadig er i fin form, men ikke så fin at den er nuppet. En solid kædelås hjælper også med til det.
En af dagen højdepunkter er dagens første pause ca. kl. 1045. Så er der kommer så mange besøgende, at det bliver for besværligt at fotografere. Der er som regel først ”luft” igen efter kl. 15 på hverdagene. Pausen bliver holdt på bordene ved Messe Supermarkedet, hvor man kan også købe smurte rundstykker, kaffe, te, kakao, vand og øl til næsten halv pris af hvad det koster inde i hallerne. Og er det god vejr, så er der ingen grund til at udfordre tegnebogen.
Midt på eftermiddagen kan man godt gå så sukkerkold, at man får lyst til lidt energi. Det kunne også være en af de særlige tyske hotdogs. EN spise jeg aldrig har forstået. Men jeg er imponeret over at tyskerne kan spise pølsen i rundstykket, uden at det smatter ud over det hele. Èn af dagene så jeg en stand med danske hotdogs, men hernede hedder de hollandske hotdogs. Det kan godt være lidt dyrt at genforsyne brød, mælk og lign. i Messe Supermarkedet. Så i år har jeg cyklet ca. 2 km ind i kvarteret på den anden side af motorvejen. Der ligger der nemlig 2 supermarkeder, og så rækker 9 € noget længere.
Udover Isabella og Camp-let er her ikke meget dansk hernede. Men Kronings står på deres vante plads i hallen med udstyr.
Og Den danske stand med campingpladser og ferieoplevelser var også på plads. Der kommer flere hold herned, så ingen nævnt, ingen glemt. I år nåede jeg desværre ikke at tage en tørn på den store søndag. Men i 2018 er muligheden der vel igen.
I næste afsnit ser vi på fire campingvogne med en totalvægt på 1.100 kg og to nye Walker fortelte.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2017