I hver årgang findes der forskellige modeller som påkalder sig opmærksomhed. Enten fordi modellen skiller sig ud årgangens modeller, fordi den er ny, sælger godt eller er værd at se nærmere på i forhold til markedet eller tidens trends.

I dag kan se nærmere på Kabe Classic 470 XL som er mindste model fra Kabe, den svenske producent af helårsvogne. Og selv om modellen kun er 3 år gammel, så går dens DNA helt tilbage til 1991 – og en lille historisk sensation.


Indretning
Kabe Classic 470 XL er indrettet med en traditionel siddegruppe med et bord monteret på væggen forrest. Midt i vognen finder du en køkkenblok med køleskabet stående overfor ved siden af døren. Mellem køleskab og toiletrummet er der to klædeskabe, det en i fuld højde med hylder og det andet, som står oven på skabet med centralvarmeanlægget med bøjlestang. Vognens franske soveværelse følger den nordiske tradition med håndvasken placeret inde i toiletrummet.


Modelhistorie
Kabe Classic 470 XL startede som model da Classic serien blev introduceret i 2013. I 2013 og 2014 hedder modellen Classic 470 KS. KS står hos Kabe for King Size og betyder at vognen har en totalbredde på 248 cm. I 2015 kan du også få den lille Classic 470 med en totalbredde på 230 cm. Derfor er navnet nu Classic 470 XL (denne model) og Classic 470 XL KS (den brede model).

Men det er ikke hele historien omkring Kabe Classic 470 XL, for modellen er en kopi af Kabe Briljant XL, hvis indretning og historie kan føres helt tilbage til 1992. Selve indretningen ses første gang i 1992 og kaldtes den gang for Briljant GLE. Det er først i 1999 at modellen kaldes for Briljant XL. Kabe nørder ved godt, at i dag, står GLE i modelbetegnelse for en modul-opbygning bagerst i vognen som fås i 14 forskellige kombinationer. Kabe kalder det for et Flexline system. Det system brugte man ikke tilbage i halvfemserne.

Og den historiske sensation er, at de fleste i branchen anser det franske soveværelse som en opfindelse fra årene 1996-97. Jeg har mødt to producenter, som uafhængigt af hinanden påstår, at det var dem som opfandt det. Men faktisk havde Kabe det på programmet fra 1991 i Smaragd og Safir. Men den gang havde indretningen kun det usexede navn: ”GLE XV2.”


Standardudstyr (bl.a.)

Opholdsafdeling:
Interiør i lyst træ, nye gardinophæng, ventilerende vægtapet, siddegruppe med bordet monteret på væggen, hynder i komfortskum, og specialdesignet bordplade. Opklappelige sofaer, vægmonteret fladskærmholder ved døren klar med monteret Tv-antenne med antenneforstærker og forberedelse for montering af CD/DVD. Hel indgangsdør med avisholder og småtingslommer og myggenet for hele døren. Opredning i siddegruppen måler 205 x 156/124 cm.

Køkken:
Køkkenblok med 3 kogepladser med elektronisk tænding, glaslåg, køkkenvask med designer blandingsbatteri, skuffer og underskab med soft-luk, transportlås og integreret affaldssorterings system. Forberedt for ekstramontering af ovn. Elektrisk emhætte med fedtfiler og indbygget lys. Denne model har et ekstramonteret køleskab på 190 l. Standardmodellen har 122 l inkl. 12 l frostboks.


Toiletrum:
Kabes eget Walk-in Closet med brusebund, integreret bruser og blandingsbatteri, bruseforhæng (ikke monteret), to over- og et under- toiletskabe, knager, toiletrulleholder, tagluge, drejetoilet, 40 l vandtank, 32 l spildevandstank og varmtvandsbeholder indbygget i centralvarmeanlægget.

Soveafdeling:
Dobbeltseng med leddelte lameller, 12 cm springmadras, 6 cm topmadras, sengespots, småtingshylde over hovedgærde, åbne hylder under overskabene og sengetæppe. Dobbeltbund i sengemagasiner. Madrasmål på dobbeltseng: 196 x 129/102 cm.

Teknik:
Karosseri i iWall sandwich-konstruktion med Ecoprim isolering og brug af plaststolper ved alle udsatte steder i konstruktionen. Helgalvaniseret chassis med stabilisator, ståltorionsaksel, støddæmpere og Safety Driving System (elektronisk styre antiudskridningssystem), lang trækstang, ekstra gulvbjælke, skiboks og serviceklap. Alde Centralvarme med 12 V cirkulationspumpe, 3-tins el-patron på 3 KW, vandbåret gulvvarme. Derudover bl.a. 230 V El-tavle med HFI relæ og automatsikringer, udvendig 12 og 230 V stik, servicecenter med kontrolpanel, 75 Ah fritidsbatteri, LED lys, tonede ruder med trinløs myggenet og mørkelægningsgardin.

Nøgletal for Kabe Classic 470 XL
Totallængde, karosserilængde, indvendig længde og totalbredde: 684, 554, 473 og 230 cm.
Udvendig og indvendig højde: 264 og 196 cm
Forteltmål: 940 cm.
Egenvægt, køreklar og totalvægt: 1.150, 1.220 og 1.700 kg.
Pris eks. levering og evt. ekstraudstyr/pakker: Pris 225.900 kr

Den viste model koster 245.080 kr + lev. inkl. flg. ekstraudstyr: alufælge (950,-), HEKI II tagluge (5.030,-), 190 l køleskab (7.480 kr) og radio m/CD (5.720,-).

Den viste model er fotograferet hos Bijé Fritid og Camping – www.bije.dk.

Læs mere om Kabe på www.kabe.dk

Klik her og se et datablad på Kabe Classic 470 XL

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© Campingferie.dk 2015

Se flere billeder her:


Kabe Classic 470 XL


Kabe Classic 470 XL


Kabe Classic 470 XL


Kabe Classic 470 XL


Kabe Classic 470 XL


Kabe Classic 470 XL


Kabe Classic 470 XL

© Campingferie.dk 2015

Du kan se og læse mere om Kabe på www.kabe.dk

© www.campingferie.dk 2015

Annonce:

Efterlad din kommentar