Fendt Tendenza 515 SG Combi 4E– Tyske lækkerier

Lige siden Fendt Tendenza 515 SG blev introduceret i 2014, har det været en af de populæreste modeller. Gennem årene har der været flere udvalgte modeller. I sæson 2021 fås Tendenza 515 Sg både som standard og denne specialmodel hvor varmeanlægget er en Truma Combi 4E varmeovn med El-patron og betjeningspanel CP Plus iNet ready med blæser og 10 l integreret varmtvandsbeholder.

Indretningen er populær og den findes i serierne Saphir, Bianco Selection, Tendenza og Opal. I Bianco Activ findes modellen som en 515 SGE. Det er samme indretning, men vendt så soveværelset findes bagerst i vognen.

Layout og nøgledata på Fendt Tendenza 515 SG Combi 4E

Det er en stor og rummelig campingvogn med god plads overalt og rigtig meget skabsplads, f.eks. 16 overskabe, plus de to i køkkenblokken. Den kan fås med en totalvægt fra 1.600 til 2.000 kg.


Når du står i døren, der du direkte ind på køkkenblokken med en rummelig rundsiddegruppe bagerst i vognen. Opredt måler den 210 x 142/135 cm.


Bordet står på en centersøjle så det er let at komme ud og ind af siddegruppen.


Modsat døren domineres vognen af køkkenblok, køle- og klædeskab. Det lyse interiør passer godt sammen med de hvide bordplader og skabslåger.


Køkkenbordet domineres af det store gaskomfur som er sammenbygget med køkkenvasken. Glaslåget er todelt og der er stadig bordplads foran komfuret.


Under køkkenbordet er der et godt match mellem størrelse på skuffer og apotekerudtræk.


De mange overskabe giver rigtig gode muligheder for at holde orden på den medbragte feriebagage. Her er der åbnet to overskabe ekstra ved siden af køkkenoverskabene. Læg også mærke til beklædningen omkring køkkenvinduet.


Detaljebilleder fra køkkenområdet. Køleskabet rummer 133 liter. Der er to hylder i apotekerudtrækket. Efter køleskabet kommer der et højt klædeskab. Under klædeskabet er der indrettet ekstra skab uden hylde.


I dørsiden er der TV-plads og skabe ved døren og toiletrum ved sengens fodende. Læg også mærke til at her er insektnet i fuld højde.


Detaljer fra dørområdet. Dør med myggenet, vindue, nøglebakke og affaldsspand. Åbent skab over TV-holderen og åbent skab under den. Over døren er der en småtingshylde med kant og i hjørnet vognens iNet-Box til styring af varmen via en Truma-App. I den modsatte side af døråbningen sidder vognens TFT-Touchpanel i glas-optik (CI-Bus-Bordmanagement).


I toiletrummet er der flere praktiske detaljer.


Under håndvasken er der en stor åben hylde.


Åbne overskabe i soveværelset. Der er et 230 V stik i skabet nærmest spejlet.


Detaljer fra toiletrummet. Knager over toilettet. Åben hylde under overskabet, kopholder ved siden af spejlet, og tre knager på dørens inderside.

1I soveværelse har den venstre seng har et madrasmål på 200 x 85 cm, den højre på 190 x 85 cm. Bemærk at der er monteret lameludtræk i den viste model.


Åbne overskabe i soveværelset.


Åbne magasiner under sengene. Læg mærke til lameludtrækket mellem sengene.


Ved hovedgærdet er der to skabe, en bred og en smal hyldehylde og en smal hylde, sengelamper to elstik og centralafbryder af lys i resten af vognen.


Overskabe og åben tagluge over rundsiddegruppen.


Åbne overskabe i rundsiddegruppen.


I 2021 er der fire Tendenza modeller i programmet.
I Danmark er der 13 Fendt forhandlere.
Læs mere om udstyr, indretning, forhandlere m.m. på www.fendtinfo.dk

Tekst & foto: Redaktionen.
Grafik: Fendt Caravan GmbH
©www.campingferie.dk