Bürstner Premio Life 490 TS Vision 6.0: Passer til de mange mellemstore familiebiler
Ser du på ny campingvogn er Premio Life serien én af de serie som man altid bør tjekke. Grundudstyret er nok til at komme af sted på tur. Og Vision 6.0 pakken, som er standard i Danmark, gør vognen komplet og et attraktivt tilbud, både for nye campister og for dem som ikke behøver ekstra meget plads og udstyr.
Vision 6.0 pakken består af større aksel, alufælge, reservehjulsholder i gaskassen, hjulstøddæmpere, AKS 3004 stabilisator, serviceklap, myggenetdør, HEKI MIDI tagluge, Truma Therme varmt vand og friskvandstank.
Dagens Premio er en ekstra rummelig familiemodel med op til seks sovepladser. Indretningen med den høje dobbeltseng forrest, og et ditto stort magasin under, er især velegnet for småbørnsfamilier. Der er ekstra god plads til bagage, og børnene kan opholde sig i forældrehøjde. Men husk nu på, at når børnene begynder at kravle, så skal der passes ekstra meget på dem.
Grunddata for Bürstner Premio Life 490 TS Vision 6.0
Premio Life 490 TS Vision 6.0 passer rigtig godt til en familie på fire, og evt. liggende gæster. Selv om bredden kun er 210 cm, så er Premio Life 490 en ret rummelig model. I standardudgaven er lasteevnen 495 kg. Kan din bil trække mindre end de opgivne 1.500 kg, så kan totalvægten vejes nedad.
Når du komme ind ad døren, træder du direkte ind i børneafdelingen. De lyse bordplader, et lyst interiør og lyse låger passer godt sammen med resten af vognen.
Her ser du vognens side modsat døren. Sædet er 122 cm bredt.
I dørsiden står køkkenblokken mellem dør og siddegruppe.
Et kik fra køkkenområdet og fremad. Bordet kan skubbes ind under sengen efter behov.
Øverste køje med vindue ved hovedgærdet.
Nederste køje med vindue bagud. Køjen kan slås op så rummet kan bruges til legeplads eller ekstra bagage under kørsel.
Der er et praktisk skab med hylder mellem toiletrum og køjer. Læg mærke til at døren er todelt. Så kan de mindste holdes inde ved behov.
Selv om du bruger både køkkenvask og komfuret er der OK plads på køkkenbordet. Der er to lamper under overskabet. De giver et godt arbejdslys, og der er et 230 V stik på væggen i hjørnet.
Når man kun er to på tur, er der også ok plads under køkkenbordet. Køleskabet rummer 90 l inkl. frostboks.
Åbne overskabe i dørsiden.
Åbne skabe overfor.
Her er bordet skubbet helt ind.
Dobbeltsengen har et madrasmål på 189 x 152 cm.
Åbne overskabe over dobbeltsengen.
Åbent magasin under dobbeltsengen. I denne model er der monteret serviceluge i begge sider af vognen.
I toiletrummet er der toilet, håndvask og åbne hylder.
Detaljer fra toiletrummet.
Vognen set skråt bagfra.
Bürstner Premio Life serien er på fire forskellige modeller. De tre mindste har en totalvægt på 1.360 kg og den store 490 TK en totalvægt på 1.500 kg. Alle modeller leveres i Danmark med Vision 6.0 udstyret.
Bürstner sælges i Danmark af ni forhandlere:
Se mere på www.buerstner.com/dk
Foto: Redaktionen
Grafik: Bürstner GmbH & Co.KG
© www.campingferie.dk