Tæt på: Adria Alpina 663 HT er et godt eksempel på en topmoderne egoistvogn i luksusklassen. Indretningen med vinkelkøkken helt fremme, herefter opholdsstue, soveværelse og et badeværelse bagerst har flere fordele. I køkkenet står køleskabet modsat forteltet. Køkkenet er stort, har gas bageovn som standard og der kan tilberedes mad uden at der kommer til at lugte i hele vognen.


Opholdsafdelingen med rundsiddegruppe og sofa overfor er meget rummelig. Se bare sidst i artiklen. Der er fladskærmsholder på skillevæggen indtil dobbeltsengen.


Der er udelt dør med vindue, affaldsspand og myggenet i fuld højde. Og i hjørnet ved døren står der et klædeskab.


Der er en god planløsning i denne udgave af Adrias ”Smart Kitchen.”


De tre kogepladser står langt ind på køkkenbordet. Bemærk at der er lys ved bordkanten, under hylden og øverst ved det store Sky Light som kan åbnes op efter behov.


Køleskabet har separat frostboks.


Der er dybe skuffer og lameludtræk under køkkenbordet.


Den store rundsiddegruppe er her betrukket med Fumo læder. Læderbetræk koster 10.000 kr. En opredning her måler 218 x 113 cm.


Sofaen overfor er betrukket med grå Pommery betræk. En opredning her måler 196 x 66 cm.


Detaljer fra opholdsområdet.


Den tværvendte dobbeltseng har et madrasmål på 190 x150 cm. Bemærk at vægpanelet er beklædt i samme stil som vognens betræk (læder eller tekstil).


Hovedgærdet kan hæves efter behov. Det store magasin kan nås gennem en udvendig serviceluge.


Detaljer fra dobbeltsengen. Der er to skuffer under hvert klædeskab og ved hovedgærdet er der en lille åbning i den ene side. Fra  det andet hovedgærde kan der slukkes lys i hele vognen.


I badeværelset er der separat brusekabine.


Detaljer fra badeværelset. Der er også håndklædeholder på væggen ved toilettet og tørrestang i brusekabinen.


Overskabe i opholdsområdet.


Sky Light i køkkenet giver masser af lys og mulighed for frisk luft. Der er både et solgardin og et mørkelægningsgardin.


Eksteriør.


På Ferie for Alle 2017 lokkede vi ni voksne ind i en Adria Alpina 663 HT.


De sidder tæt i den rummelige opholdsafdeling, men de kan sagtens sidder der til en god kop kaffe. Som vi desværre glemte (undskyld). :-))

Grundrids og nøgledata på Adria Alpina 663 HT.

Se mere om Adria campingvogne på www.adria.dk

Tekst & foto: JPR
© www.campingferie.dk