Mads Nielsen fortæller.:

Sommeren er jo i år en af de flotteste og varmeste i mange årtier, så man behøver jo ikke ligefrem køre mange kilometer mod syd for at få den oplevelse. Så jeg er kørt med min kone og vores lille hund en tur til det jyske, for lige at opleve sommeren fra den Danske side.


På denne tur er vores hjem en Caravelair Artica 455, en skøn rejse vogn med alt det man behøver. Vognen har en egenvægt på 1025 kg og en totalvægt på 1300 eller 1500 kg. Den kan trækkes af de fleste mellemklassebiler. Den har en god størrelse både til at køre med og til at opholde sig i. Den model du ser her er en 2018 model og hvis du er heldig er der stadig nogle få tilbage hos de Danske forhandlere til en attraktiv pris inden de nye 2019 modeller kommer.

se mere om Caravelair på www.campingagenten.dk

Toilet og badeværelset er rigtig godt, her er god plads og godt lys. Badet er dejligt, her lukker man af til toiletdelen og man kan tage et brusebad uden det hele bliver vådt. Der er god ståhøjde under bruseren og der kommer godt med vand ud af det store brusehoved.


Vi starter vores lille ferietur på Nibe Camping – Sølyst, den ligger smukt lige ud til Limfjorden og indbyder til gode gå eller cykelture langs Limfjorden og i det skønne område.


Pladsen har også en swimmingpool hvis man ikke lige har mod på at hoppe i Limfjorden, poolen er rimelig stor og har også en rutsjebane så man kan komme hurtigt i.


har man ikke selv campingvogn eller telt, så er der mulighed for at leje en hytte. der findes forskellige hytter på pladsen.


Pladsen ligger kun 15 km. fra Ålborg, så et besøg i denne by skal der til. Ålborgs varetegn er den store tyr som står inde midt i byen. Det er også her gågaderne ligger og mange gode spisesteder.


Det er også her den berømte og berygtede Jomfru Ane gade ligger, her er der mulighed for at komme i god stemning ved aftenstide. Men en dejlig solbeskinnede eftermiddag ser gaden helt harmløs ud.


Ålborg har rigtig mange gamle bygninger, de fleste ligger i midtbyen og langs havnen. Der er mange spisesteder i de gamle renoverede bygninger. Man kan godt bruge en eftermiddag på at spadsere rundt i byen og kigge på forretninger, og så lige kigge ind og få en kop kaffe eller lidt at spise i en af de mange beværtninger.


Vi slutter dagen af foran campingvognen og nyder solnedgangen over Limfjorden. Camping er herligt især når sommeren viser sig fra den gode side. Vi skal videre på vores tur og i morgen tager vi langs Limfjorden og overnatter på Skive Fjord Camping.

Pladsen hjemmeside er.: http://www.soelyst.dk-camp.dk/

Kig med i næste afsnit.

Mads & Yvonne

 

Annonce:

Efterlad din kommentar