Sommerkaravanen er på tredje dag kommet til Vestbirk Camping hvor vi har været før. Her er Mads og Peer lige startet på dagens præsentation.

Flemming Werge har dagen igennem været i ekstra hopla. Så det er blevet til en hel del ekstra spilletid med de mange dansktopklassikere, evergreens og store danske og udenlandske hits. Besøger du Sommerkaravanen er Flemming, hvis han kender den, klar til at spille lige din melodi. Bare du kommer med en opfordring.

For at kunne tage et stort udvalg med på Sommerkaravanen, har Per fra Tuxer lånt et praktisk og smart vogntog hos Bijé Fritid og Camping i Helsinge. Den rummelige Deseo campingvogn kan bruges til både varetransport, ophold og overnatning. Bijé Fritid og Camping er en af de forhandlere som har hele udvalget fra Tuxer i forretningen. Per viser i øvrigt en række Poloer og bukser som kan købes til specielle Sommerkaravane priser.

Det blæser stadig en del i det jyske, så Ole fra Camper viser her en læside monteret på en Thule Omnistor markise. Læsiden gør det helt behageligt at sidde inde i læ og skygge.

Hos Sørens Camping kunne vi i dag se dette praktiske og lette Westfield telt. Det hedder Taurus og har et bundmål på 480 x 320 cm. Det koster kun 3.999 kr.

Den indvendige højder er på 180 cm og de to sovekabiner er henholdsvis 140 og 180 cm brede. Vandsøjletrykket er på 3.000 mm og den samlede vægt, inkl. stænger, er på 16 kg.

Du finder denne lækre Subaru Levorg foran Mads Caravelair.

Marianne Skov fra Tupperware viser her den nye smarte Fusion Master monteret med en Sorbet Maker der kan bruges til både sorbet is og Slush Ice. På det lille billede kan du se nogle af de andre Fusion Master muligheder. Besøg Tupperware standen og få mere af vide.

Jonas fra Safire fortæller her om de mange muligheder med den praktiske bordmodel. Det kommer bag på mange, at bordet under den tændte grill hverken bliver lunt eller varmt. Kom selv og tjek efter når Jonas griller i åbningstiden.

Hos Jepotech er der flere nyheder. Priserne på alle de forskellige spots er generelt sat ned. Og så er der kommet en ny model (1) som hedder elegance. På pæresiden er der kommet to nye G4 LED modeller som begge koster 30,- kr. Den ene er i hvid og den anden i varm hvid. De nye pærer afløser de t0 viste modeller (4), som dog stadig kan fås.

Kabe er kendt for de veludstyrede og lækre helårs campingvogne. Og selv om Peers Kabe er en såkaldt Classic model, så er den på ingen måde skrabet. Kom selv forbi Peer og få en snak om hans Kabe.

På Sommerkaravanen har vi også Kabe Club Danmark med rundt. Her kan du også høre, og se, mere om de svenske helårsvogne. I dag kunne du høre om Michael og Ilses mange ture. Den seneste, som var en af de bedste, var på en 23 dages rundtur i Tyskland. En tur hvor ruten blev bestemt af vejret, og som også gik forbi Rhinen.

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til!
Jan og Clara fra Adria Club Danmark har fået besøg af to klubkollegaer. Og der var flere af de gode fælles oplevelser som lige skulle genfortælles.

Jan har i dag åbnet for to af panelerne i sit Kampa fortelt. Selv om solen skinner fra en skyfri himmel, så er der stadig lunt og behageligt i hans luftfortelt.

For enden af den lange kø af børn og voksne sidder  Happy Einar og bygger det ballondyr de gerne vil have med hjem.

Dagens sværeste opgave var at samle Peter og Lene Norge. De energiske ejere har nemlig meget travlt hele dagen. Heldigvis tager det ikke lang tid at ”tage et godt billede af energibundterne.”

Campingmulighederne på Vestbirk Camping er meget varieret. Udover de traditionelle former som camping i telt, teltvogn, campingvogn, autocamper og forskellige typer af hytter er der også mulighed hvis du kommer sejlende i en kano og som noget af det nyeste, at leje et mobilhome.

På turen rundt faldt vi også over et af de helt nye Ventura Pascal 390 fra Isabella i antracit varianten.

Så er der igen trængsel foran scenen. Det er nemlig blevet tid til at finde vinderne i dagens konkurrence.

Og her ser du dagens første vinder få et sammenklappeligt Kampa dørslag.

Og her en pose med lækkerier fra Kampa.

Den første af dagens vindere af Campingbogen.

Og kort tid efter, endnu en bogvinder.

Dagens sidste vinder, af en Tuxer sommerjakke. Mon ikke Far kan findes en passende bonus, når den smarte jakke er kommet med hjem.
Næste stop på Sommerkaravanen bliver Bogense Strand Camping. Kommer du forbi, kan du besøge udstillingen fra kl. 14 – 18.
På Gensyn
Sommerkaravanen 2017
© Campingferie.dk
Tekst og foto
J-P. Rasmussen
 

Annonce:

Efterlad din kommentar