2015-midnatssolen-09-01

I Jokkmokk bor vi på Jokkmokk Artic Camping. Nogle steder hedder campingpladsen også Jokkmokk Camping Center- Den ligger ca. 1,5 km øst for byens centrum. Skabram Stugby och camping, som er en gårdcampingplads, ligger ca. 1,5 km vest for Jokkmokk centrum. Nærmeste alternativ ligger i Kåbdalis ca. 65 km syd for Jokkmokk. Receptionen i Jokkmokk er i øv rigt åbent fra 07–23 i højsæsonen. Inde på området findes der et pizzeria som først lukker kl. 01.00. Så selv om du kommer sent, så er der mulighed for at købe et sent aftensmåltid. Men priserne er, også efter danske forhold, temmelig høje.

2015-midnatssolen-09-02

Enhederne er generelt meget jævne. Der er 230 V overalt, de fleste steder er der 4 stik pr. stander. Selv om det er første uge i juli, så er der kun 16 – 18 grader om dagen. Derfor er der stort set kun børn og unge i pladsens udendørs pool. Vi var derfor glade for det medbragte rejsefortelt. Det hjalp også til med at holde myggene på afstand.

 

2015-midnatssolen-09-03

Øjnene ser lidt trætte ud. Men det skyldes at vi er ude og gå en tur omkring midnat. De fleste er trukket ind i fortelte, telte, campingvogne og autocampere. Men her er rigeligt med lys til at fotografere.

2015-midnatssolen-09-04

Det er især børn og unge som er ude og lege. Lyset hele natten får dem gerne til at vende rundt på nat og dag, eller hvad man nu kalder det. Søvnen plejer dog at komme hel naturligt ved 02-tiden. Så begynder der at være ro over det hele.

2015-midnatssolen-09-05

I de dage vi er heroppe holder den Svenske Opel klub 30 års jubilæum. Den flotte grønne model her er en Opel Kapitän (Kaptajn) årgang 1951. Den har en 2,5 l motor på 6 cylindere, topventileret og hele 67 HK. Den ejes af Erling Ekmark, som købte den for 300 kr i 1967. Efter 3 år som brugsbil blev den ”sommerbil” indtil den blev renoveret udvendigt i 1981 (skærme, krom og lak) og i 2007 hvor motoren blev renoveret.

2015-midnatssolen-09-06

Den fine Opel Kaptajn trak i øvrigt en ægte SMV campingvogn med sider, front og tag i metal der er nittet sammen. bygget helt i træ, datidens svenske vognstandard. I baggrunden kan du lige se snuden af en Opel Ascona 1,9 som trak afsted med en nyere SMV campingvogn.

2015-midnatssolen-09-07

Det meste af Opel folket drager hjem i løbet af søndag og mandag. Mange har lang vej hjem, og her ser du et par firser-ikoner. En stor Opel Senator med en Kadett E GTE (eller var det en GSi?) på fejleblad. I løbet af natten har vi i øvrigt fået ny nabo i form af en stor Hobby 700 autocamper. Han (naboen) sad det meste af dagen og ”nød” det pulserende liv på campingpladsens hovedgade.

2015-midnatssolen-09-08

Næste vogntog er en Opel Monza Coupe fra før 1986 med en Cabby fra omkring 2005. >Der havde været fest lørdag aften, hvor det også regnede om natten. Så et af holdene i en gammel Kadett B Holiday, som lå et lille festivaltelt, samlede telt, soveposer, liggeunderlag og de udstyr som de ikke regnede mad at skulle bruge mere, op i teltet. Hele molevitten blev båret over og arkiveret i den store affaldscontainer. Det gav anledning til en del snak blandt de øvrige campister. Det var ikke noget de havde set før.

2015-midnatssolen-09-09

En af de autocampere som kør samme dag var denne flotte Hobby 600. Et ikon blandt de delintegrerede modeller fra før år 2000.

2015-midnatssolen-09-10

Denne flotte Oldsmobile Hotrod skulle hjem til Vesterås. Under hjelmen ligger der en ”big block” Ford V8’er med over 300 HK. Godt der ikke er lyd med på billedet. Her kunne de flotte gamle Opel’er ”ikke være med.”

2015-midnatssolen-09-11

Opel folket er væk. Men der er ikke ro ret længe, så dukker der to 7,5 m vogne op. Denne Bürstner Ventana og en lige så stor Adria Classica.

2015-midnatssolen-09-12

På vores midnatstur så vi også denne Kabe Royal 560 XL og en SsangYoung Rexton med danske nummerplader.

2015-midnatssolen-09-13

Her er selvfølgelig også delintegrerede autocampere i massevis, f.eks. Denne Bürstner Solano og en Kabe nyere Kabe.

2015-midnatssolen-09-14
Er en tysk VW Transporter Type II, Joker med ”kasser.”

2015-midnatssolen-09-15
Lidt derfra fladt jeg over dette familietelt med ekstra tagforstærkning, som står tæt på en Kabe Royal 780 TDL.

2015-midnatssolen-09-16
Vi falder også over et par norske Camp-letter. Lidt dansker er man vel? Lige bagved kan du skimte en Hobby 650 WFU Nordic Edition. Bagved til venstre ser du en af de to små servicebygninger som står ved campingarealet. Rengøringsstandarden er generelt god, rigtig god. Kun omklædningsrummene ved poolen så lidt hærget ud sidst på dagen.

2015-midnatssolen-09-17
Her står der en norsk Kåte i familiestørrelse.

2015-midnatssolen-09-18
Her ser du et par eksempler på en Markise med front og sider. Noget som vinder mere og mere frem blandt rejsecampisterne.

2015-midnatssolen-09-19
Her er fortelte fra Ventura, Svenske Telt og Isabella, men også en del letvægtstelte. Men jeg så kun ét fortelt med luftstænger, nemlig det Westfield fortelt som jeg selv havde med. Og som var med rundt på Sommerkaravanen.

2015-midnatssolen-09-20
Vi skal videre i morgen, så jeg beslutter at tage forteltet ned fordi skyerne trækker op i horisonten. Da jeg skulle flytte bilen kunne den ikke starte. For at spare på forlygtepærerne, kører jeg ofte med tågelyset tændt om dagen. Men da jeg ikke havde taget nøglen helt ud, og ikke havde tjekket lyset fordi solen skinnede hele dage, opdager ”klovnen” (jeg) det ikke. Der var heldigvis gratis starthjælp fra receptionen. Og de 100 SEK i drikkepenge nægtede han at tage imod. Også selv om han brugte sin egen bil som starthjælp. Jeg fortalte at pengene var til kage til hele holdet, så ville han godt tage imod dem.

I morgen starter den laaaange tur hjem.

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015

Annonce:

Efterlad din kommentar