2015-midnatssolen-05-01

I dag kører vi videre nordpå. Det er planen at skulle køre 500 km til byen Dorotea, som bl.a. er kendt som hjemby for Solifer-Polar og Svenske Telt fabrikkerne. Efter et par oplevelsesrige dage er der ikke planlagt nogen specielle aktiviteter – bare kørsel nordpå af de svenske landeveje. Men de betyder ikke at turen behøver at være kedelig. Den storslåede natur er jo lige på den anden side af bilruderne. Måske ser vi bjørn og ulv i dag? De to andre, Elgen og Rensdyret, har vi jo set. Herover kan du se et stykke af Särnasjön. Det er også et stykke af Österdalälven. Her ud for Särna er den så bred, så de kalder det for en sø. Det gør de også oppe ved Idre. SÅ hedder elven bare Idresjön.

2015-midnatssolen-05-02

Broen over Särnasjön er så smal at den er lysreguleret. Her er det ”os” som har grønt lys.

2015-midnatssolen-05-03

Kører du på cykel må du godt køre over selv om der er rødt. Men jeg håber at bilisterne tager hensyn. For selv en 230 cm autocamper fylder godt op på broen.

2015-midnatssolen-05-04

Vores mål er at køre til Sveg som ligger på Indlandsvejen. Vælger vi at køre tilbage til Mora er der 255 km til Sveg, drejer vi fra i Älvdalen er 189 km, så hellere køre på denne vej som nok er lidt smallere end de store veje, men eller ok.

2015-midnatssolen-05-05

Så er vi kommet til Sveg, og ja, vi ser en bjørn. En af de helt store. Bjørnen i Sveg er lavet i tømmer. Er 13 m høj, 5,6 m bred og 12,6 m lang. Den vejer 80 tons, fylder 200 kubikmeter, er malet med 100 l brun træbeskyttelse og har et indvendigt opholdsareal i tre etager på 70 kvadratmeter. Den er bygget af 570.000 stykker tømmer på 60 cm i 2003-2005, kostede 2,2 mill. SEK, er verdens største træbjørn og samtidig et landemærke for Sveg. Jeg vidste at vi kom til at se en bjørn.

2015-midnatssolen-05-06

I Sveg spiser vi frokost på Sibylla, som ligger skråt over for Folkets Hus. Og selv om man ikke kan kalde svenskerne for plattede, så opfordrer Sibylle til ”at børnene skal lege med maden.”

2015-midnatssolen-05-07

Efter Sveg skal vi bare lige køre 144 km. Så skal vi have en pause igen.

2015-midnatssolen-05-08

Der er ro i bilen og ingen reagere da jeg siger at de nok stå et par elge inde i skovkanten.

2015-midnatssolen-05-09

OK, så står der en elgko og hendes kalv inde i vejkanten. Jeg sænkede selvfølgelig farten for at tage billedet gennem forrude. De andre bilister, også dem bag os, drønede bare forbi med 80 – 90 km/t. Men der ser dem nok også så meget til hverdag.

2015-midnatssolen-05-10

”En passende forstyrrelse”
Inden for læring er man begyndt at bruge udtrykket ”En passende forstyrrelse.” Det udtryk kan man også bruge om de forskellige kunstværker, dekorationer og reklametiltag der kommer flere og flere af i trafikken. ”Forstyrrelserne” behøver ikke at være så distraherende, at man glemmer trafikken. Men gerne så meget at det bryder monotonien på en lang køretur. Og det er de også gode til i Sverige. Tænk bare på Sveg bjørnen. På omfartsvejen i Östersund de grønne kupler her.

2015-midnatssolen-05-11

Her er jeg kommet tættere på, men der er ikke mulighed for at stoppe op og gå helt tæt på. Efter at have søgt en del på nettet om kuplerne finder jeg frem til at det er ”Magiske blå løg.” Der er tre på hver side af vejen. De er konstrueret ved at støbe 10 ens stykker glas (eller plast) som er limet sammen. Om natten lyser en lampe inde i løget. Så er forstyrrelsen virksom hele døgnet. Løgene er designet og udtænkt af den polsk fødte kunstneren og landskabsarkitekt Monika Gora.

2015-midnatssolen-05-12

Lidt efter kører vi under broen her som ligner de broer der konstrueres til skiløb om vinteren. Det var egentligt planen at holde pause i Östersund, men på omfartsvejen er der kun et par forladte rastepladser, så vi kører videre og stopper ved første lejlighed.

2015-midnatssolen-05-13

Den kommer efter ca. 10 km, hvor vi kører ind på Lits Camping og Stugby. Campingpladsen ligger langs en af de store elve, Indalsälven, hvor der både er mulighed for at leje hytte og bo tæt på vandkanten. Der er også en lille badesø (ca. 200 x 200 m) som besøges af mange lokale dagsgæster, så vi er kørt ind på den store parkeringsplads for daggæster.

2015-midnatssolen-05-14

Her ser du reception, butik og servicebygningen på Lits Camping og Stugby.

2015-midnatssolen-05-15

Badesøen ligger bag træerne her, så der er en del, også autocampere, som har slået sig ned for et par dage.

2015-midnatssolen-05-16

Gennem de seneste år er der dukket et nyt fænomen op som har fået mange campingpladser til at indskærpe brugen af enhederne. Campisterne, eller autocamperturisterne, rejser i en lille gruppe (ofte bedsteforældre, børn og børnebørn) som består af en autocamper og en bil. Når de ankommer lejer de en enhed hvor autocamper og bil holder. Når der skal soves, så sætter de et telt op, og fylder derfor mere end den plads enheden er beregnet til. Derfor er der lavet regler om at man godt må holde med en autocamper/bil og et fortelt/telt. Men er der to køretøjer, så skal man også leje to enheder. Hvornår reglen er startet ved jeg ikke. Men rigtig mange campingpladser gør tydeligt opmærksom på reglen.

2015-midnatssolen-05-17

Vi er kommet til Strömsund hvor der står en stor kopi af Guldälgen på et af byens torv. Guldälgen (guld-elgen) er en figur som er bygget i 2004 af Strömsunds Købmandsforening. Den oprindelige Guldälg er lavet af kunstneren Kalle Berglund i 1955 som grundlag for udarbejdelse af forskellige souvenirers fra Jämtland. Den fås både som dyrefigur og som dekoration på alle mulige former for souvenirers. Kalle Berglund fik inspiration til Guldälgen gennem de gamle historier iom Skovenes Konge og de driftige indbyggere i Jämtland. De seneste 20 år er der solgt over 250.000 Guldälge. Kalle Berglund er vokset op i Granlo som er en forstad til Sundsvall, har boet over 30 år i Östersund og bor i dag i Lerum lige øst for Göteborg.

2015-midnatssolen-05-18

Vi er nået til Dorotea og er på vej ind på Doro Camping, den sydligste campingplads i Lapland. Det er en lille plads med mange muligheder. Her er mulighed for camping med og uden adgang til strøm, hytter i flere niveauer, en lille badesø, gode faciliteter, egen station på Indlandsbanen, restaurant og helårsåbent.

2015-midnatssolen-05-19

Seneste hit fra udstyrshylden er dette gasblus som er udvidet med en grillplade. Den er ganske handy, ligger i sin egen lille kuffert og er let at have med i bil, båd og campingvogn. Eneste minus er at den bruger sine egne gasflasker.

2015-midnatssolen-05-20

Dagens beretning slutter af med et billede af Doro Camps hollandske ejere Louis Brosky og Tessa de Wilde. De kommer fra byen Hattem i Holland. De kom til Sverige for første gang i 2006 og har besøgt Sverige mange gange. De har begge arbejdet med turisme og camping før de købte Doro Camp i 2012. De er helt vilde med den svenske natur og i de kommende år gøre Dorotea mere kendt, og brugt, som vinterferiested. De har et smittende humør og er i gang hele dagen.

I morgen skal vi forbi Polar fabrikken og bagefter videre til Jokkmokk.

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015

Annonce:

Efterlad din kommentar