I dag skal vi ingen steder. I går var vi jo på bjerget og rundt på egnen. Og så havde vi 41 slædehunde til middag, som også kommer forbi i dag. Så dagen går med en cykeltur rundt i byen, let afslapning og en middag for mennesker. Men først skal vores naboer, de 22 får plus en vædder have lidt mundgodt i form af lyst brød. De er ikke så kræsne med alderen på brødet som os andre.
Næste stop er syltetøjsglassene her. Det er ikke velsmagende lokale urter, bær og frugter, men en til tider kraftig blanding af lokale planter som bruges til at farve hjemmespundet uld. I den korte version er dette farvning af uld. Ulden bruges til at strikke sokker, trøjer, sidestykker og hvad man ellers kan komme på.
Når ulden er færdigfarvet, skylles den og hænges til tørre på et egnet sted. Her på en stige. Alt hvad du ser, bortset fra glassene, er 100 % naturprodukter. Ulden kommer fra egne får. Urter og blomster til farvningen findes i området, og resultatet er unikt. Ikke to trøjer i samme snit, eller de populære sokker, er ens.
Her se du Dominique ved hendes rok. Er der et kvarter til overes, så snupper hun lige en tråd eller to. Og det er mentalt meget bedre end at bruge tiden foran fjernsynet eller på nettet. Også selv om begge ting findes i huset.
Men ved 18’tiden er der arbejde ude ved hundene. De 41 huskies går i et antal kobler (grupper) med egen hundegård. Sammen med hundegården er der en større løbegård. Her får de lov til at rende i forskellige grupper i løbet af dagen. Så kan de unge og uerfarne lære af de gamle, også af og til lidt et nummer eller to. Når der så skal spises sendes de tilbage til deres hundegård. Om sommeren spiser der én gang om dagen, og to om vinteren fordi der skal arbejdes og fordi kulden kræver mere energi. Hver dag bliver der spist en sæk hundemad på 15 – 20 kg, og for at skåne hundenes maver, bliver det blødt op med vand.
Her ser du et par unghunde som allerede er klar til at spise. Men maden skal først være klar og de skal ind i deres egen gård. Men hundemaden bløder op, går Dominique rundt en halv times tid og samle hundelorte. Der er selvfølgelig en del, men mindre end man skulle tro. Og der er mere rent i hundegårdene end på fortovene og stisystemet i mange danske byer.
Det er utroligt spændende at stå og se på livet i hundegården. Her er mindst lige så mange magtkampe som ude i samfundet. Og selv om det ser voldsomt ud, så er det kun indbyrdes. Når man ser på fysikken er Siberian Husky den hunderace som mest ligner en ulv. Racen kommer oprindelig fra det østlige Sibirien. Den er udviklet som en arbejdshund, f.eks. til at trække slæder. Den har vandret med inuitter over til Alaska og videre rundt på Nordkalotten. Huskierne spiser græs for at holde maven i orden, så vi har lagt friskplukket på brættet som de kan spise gennem hegnet. Men føreren i dette kobbel er utilfreds med at nr. 2 eller 3 begynder at spise før han er mæt.
Så de jages væk mens han gør sig færdig. Det ser drabeligt ud, men kun i hundeverdenen. For Huskierne er meget venlige overfor mennesker. Og mange af dem kan slet ikke gø, de er venlige overfor fremmede, så de dur slet ikke som vagthunde. Men de kan hyle, og det gør de gerne, også sammen med ulvene ude i skoven. Vores macho fyr her er dog ikke mere macho, end at han føjer sig for Häxen når hun kommer ind i gården. Også selv om hun både er en dame, er lidt mindre og sikkert yngre.
Og er hun. Häxen, stjernen som de lokale svenskere kalder noget andet. En Heks kan jo ikke være noget godt. Hun er ikke en Husky, men om hun er en Belgisk hyrdehund (Belgian Shepherd) eller en Alt Deutsche Schæfer (German Shepherd Dog) er jeg ikke sikker på. Men hun er en fremragende flokfører som er god til at styre både gårdens får og de mange huskies. Rigtig god.
Så er fodringen gået i gang. Hvert kobbel får mad i en bestemt rækkefølge. Selv om huskyen ser vred ud, er det ikke over serveringen, men overfor de andre som forsøger at spise først. Men maden må god komme i en fart.
To skefulde pr. hund. Og her er der mere ro over feltet. Siberian Husky er rigtig glad for at bruge sine kræfter. Men de er ikke egnet til at løbe frit rundt, for ser de et mindre byttedyr, mus, fugl, høne, en kat på flugt og lign, så glemmer de at være tamhunde et øjeblik.
Hov. Den gamle er også sat i gang. Nu må vi se om hundene er tilfredse med betjeningen? En Siberian Husky har en pels i to lag. En tyk underpels og en lang yderpels. Underpelsen beskytter mod hård kulde men også mod stærk varme om sommeren. Huskyen kan klare temperaturer ned til minus 50 – 60 grader frost. Den ydre pels er straks mere problematisk, for hundene fælder voldsomt om foråret.
Jeg slap da levende ud fra denne hundegård, men glemte at tage Häxen med ud. Nå, hun blev lukket ud da vi opdagede at vi manglede hende.
Her kikkes der langt efter den kommende mad. Måske lige bortset fra gutten til venstre. Men så er der også plads til lidt mere i maven.
Kommer de snart med min mad? Læg mærke til at der både er hundehuse og solsejl i gårdene.
Alle 41 hunde har deres eget navn som de lystrer på. Gad vide hvorfor ham her hedder Houdini? Måske fordi det kræver talent at klatre på hundehegn.
Så er der pause på en helt naturlig stol.
Efter hundemaden skal vi lige tjekke hønegården, eller rettere hønsegårdene. Dominique har taget fire gamle svenske hønseracer til sig. Planen er, sammen med andre hønseholdere, at holde racerne i live.
Og bagefter skal vi lige tjekke hønsekuvøsen, hvor næste generation er på vej. Læg mærke til de grønne æg. De er ikke dårlige, men bare æggene fra én af de fire gamle racer.
Vi slutter lige af med et skud af Häxen mere. Da vi kørte videre næste dag var hun klar til at tage med. Det var vist noget med nogle pølser og kødstykker i køleskabet som hun havde snuset sig frem til. Efter en smagsprøve valgte hun dog at blive hjemme til næste gang vi ses.
I morgen fortsætter vi nordpå.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015
