Vi er kommet til Idre, helt nøjagtigt Drevdagen, hvor vil bruge to dage på et sommergensyn af egnen. Ude i Drevdagen ligger der en lille campingplads med 18 enheder, men af praktiske grund har vi valgt at indkvartere os sammen med en udlejningshytte hos familien Widmer kommer fra Schweiz. De har en forretning med slædehundekørsel som du bl.a. kan læse om her: Drevdagen 2012. Om sommeren er der ikke så meget gang i slædekørslen. Men så er der også tid til at tage sig af andre ting. Man keder sig aldrig på gården.
Lige uden for døren ligger Stordrevdagssjön som ligger 720 m over havets overflade, er omkring 1 kvadratkilometer stor og op til 7 m dyb. Byen Drevdagen, ca. 80 faste indbyggere, ligger rundt om søens nordøstlige bred. Uanset tidspunktet (sommer og vinter) er udsigten ud over søen mageløs.
Den første nat på stedet hørte jeg nogle hunde, eller ulve, hyle øst for byen. Kort tid efter hylede de 41 slædehunde med i ca. 10 minutter. Næste morgen spurgte jeg Beat om der for tiden var andre hundekobler i byen. Efter en rundringning til netværket kunne han fortælle at det var der ikke. Og at de nok var en ulveflok på seks, et par mødre og deres hvalpe, som startede hyleriet. Inde turen herop havde vi talt om at ingen går tur i skoven alene. Man kan let fare vild og måske møder man en bjørn eller ulv. Nattens ulvehyl satte ligesom advarslen på plads.
Natten efter kl. 01.30 var der stor uro i fåreflokken på gården. Alle 23 får løbe rundt nede ved søbredden. Det var et af de små kid som havde klemt sig ud gennem hegnet, og kunne nu ikke kom ind igen. Inden jeg nåede derned havde Dominique og Häxen allerede fundet stedet og fået kiddet ind bag hegnet. Da der var blevet ro igen, tog jeg dette billede af Stordrevdagssjön og månen. Solen står op om 1 time, så det var et meget stemningsfuldt øjeblik.
Dagens store oplevelse er en tur op på Nipfjället (højde: 1.191 m) som ligger 10 km forbi Idre Fjäll. Da vi køre ud af Drevdagen møder vi først en enlig Elgko som holder til i nærheden af en gård. Hun er åbenbart vant til os mennesker, for løb ingen vegne da vi stoppede og filmede hende med mobilen. Og da vi så mødte de to her, så måtte jeg hellere tage kameraet frem. Renerne her er lidt på gale veje. For ifølge en lokal bestemmelse (efter aftalt med Länsstyrelsen) må renerne ikke gå frit syd for Österdalälven. Men nogen har glemt at fortælle det til renerne.
Nipfjället ligger i bjergene omkring Idre Fjäll. Om sommeren kan man op på en stor parkeringsplads som ligger tæt på toppen. De fleste, også os, vælger at gå en tur op på den lille knold i baggrunden. Det er en tur på en lille kilometer og ca. 110 m i højden. Et godt udgangspunkt hvis man vil prøve at gå på fjeldet i forholdsvis sikre rammer. Knoldens præcise navn er Lillnipen, og dens top ligger på kote 1.120 jf. Länsstyrelsens onlinekort.
Her er vi kommet op tæt på toppen. Det er slut med at gå på den brede sti. Så vi tager et lille pusterum før vi begynder at klatre i klipperne på toppen.
OK. Det er ikke Mont Blanc, men man kommer ikke op, hvis man ikke ser sig for, og passer på fødderne. Kondisko er ikke det bedste fodtøj til denne slags terræn. Men der jo ikke så langt derop.
Så er vi kommet op på toppen og står og kikker over mod Städjan som er 1.131 m høj. Læg mærke til klippernes form.
Og så opdager vi … Hvis vi var gået til venstre rundt om klipperne på vejen op, så går der en sti som stopper tæt på toppen. Men det var jo også sjovt at klatre i klipperne.
Alt efter om du er på vej op eller ned, så starter stien her.
Både på vej op og på vej ned er der flere steder hvor solen ikke har kunnet nå at smelte sneen fra i vinters. Læg mærke til månen lige over ”møgungen.” Det er en snebold med direkte retning mod fotografen.
På vej ned ad bjerget stopper vi ved Nipgubben. Nipgubben er et gammelt naturvæsen som holder til i området omkring Nipfjället. Normalt er han i godt humør, men det kan hurtigt skifte hvis han ser noget forkert. Han vil nemlig gerne have at alle som tager en tur på fjeldet passer godt på sig selv og på naturen. Så får alle nemlig gode naturoplevelser med hjem.
De lokale siger at indgangen til hans hule er under denne bunke af klippestykker.
Her kikker vi tilbage mod vejen som går op til parkeringspladsen ved Lillnipen.
Vi er kørt en tur ind til Idre Fjäll hvor hele området er gået i Sommerferiemode. Det betyder bl.a. at du også kan møde rener som foretrækker det saftige græs mellem husene frem for græsset ude i skovene og på fjeldet.
Men det er ikke klappedyr. For går du hen til dem, så trækker de sig heldigvis væk.
Og selv om de har fire ben, så er der ikke problemer med at holdebalancen på de stejle skråninger.
Hvis du er mere interesseret i de vilde rovdyr, så findes der en hjemmeside for observation af rovdyr. I øjeblikket er det kun for Sverige og Norge. Siden hedder: ”Skandobs – Det skandinaviska rapporteringssystemet för björn, järv, lodjur och varg” (bjørn, jærv, los og ulv). Der er også et stort fotogalleri på mange af observationerne. Du finder siden her: http://skandobs.se/.
Og hvad er så det? Jo, det er resterne af den store campingplads der før var på Idre Fjäll. Den er blevet lukket, og der ser ganske dødt ud. På Idre Fjäll officielle hjemmeside kan du booke pladser på døgnbasis med adgang til de faste faciliteter for 260 SEK pr. døgn. Der bliver begrænset mulighed for sæsonpladser for vinteren 2015/2016, med mulighed for forlængelse sommeren over. Der står dog ikke noget om priser. Det øverste plateau er i øvrigt ved at blive dækker med jord og rester fra træfældning. Måske skal skibakken ovenfor udvides? Se mere her på Idre Fjälls Husvagnscamping. (www.idrefjall.se)
På vej hjem skal vi lige en tur forbi den norske grænse som kun ligger 15 minutters kørsel fra vejen til Drevdagen. Mindepladen her er sat op i 2011. Den fortæller at den norske Kong Haakon 7, Kronprins Olav og dele af regering og Storting søgte tilflugt på Toldstationen Lillebo den 12. april 1940. Her tog tolder Peder Næsheim og hans kone Amanda og andre lokale sig af Norges konge og øverste myndigheder. De fik mad og hvile og holdt et Statsrådsmøde før de drog videre på deres farefulde færd til England. På relieffet lægger Amanda sit tørklæde over kongen så han ikke fryser.
Her ser du grænseovergangen i to vinkler. Ca. 300 m inde i Sverige ligger der en grænsebutik som besøges af mange nordmænd, der køber fødevarer og øl. For her er det muligt at købe en sixpack med almindeligt pilsnerøl for kun 65 svenske kroner. Hos Vinmonopolet i Norge koster det fra 40 kr og opefter pr. stk. Du kan også få en dansk literøl for ca. 90 NOK. Og man kan kun tage maks. 6,5 l med over grænsen (hvis man IKKE køber tobak, vin eller spiritus). 6,5 l svarer til ca. 19-20 alm. pilsnere. Skål.
I næste afsnit skal vi servere aftensmad for 41 slædehunde.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015
Annonce:
