Nu starter vi på turens kedeligste del – turen hjem fra Jokkmokk. Foran ligger ca. 1.750 km lande- og motorvej. Og p denne del af turen er der ingen forventningsglæde, som der var på turen op. Da vi hele tiden kører mod syd, vil det være rart hvis solen ikke skinner for meget. Men det behøver da ikke at være så gråt og regnfuldt som det er her kl. 7 om morgenen på vej ud af Jokkmokk. Tak for denne gang – og mon ikke vi vender tilbage endnu en gang – når lejligheden kommer.
Efter 15 km kører vi over Polarcirklen igen. Denne gang mod sydøst på vej ned til Luleå og videre ned ad E4 og langs Den Botniske Bugt. Vi skal bare blive på E4, så havner vi i Helsingør og ”Kjøvenhavnstrup.” Gad vide hvorfor det hedder E47 i Danmark og Tyskland? Vi forlader Jokkmokk den 6. juli, to dage før den første nat med de første 20 minutters ”mørke.” Fra nu af går det stærk med at gøre natten længere og længere. Omkring 1. december bliver det mørkt hele dagen. På denne vej er Polarcirkel monumentet knap så prangende, som på det vi besøgte over på Indlandsvejen.
Vejen bliver hurtig kedelig, så lydbogen startes mens de øvrige i bilen tager en morgenblunder. Hov, hvad er nu det? Vejen er ca. 50 m bred og uden midterstribe. Er der vejarbejde? Nåh nej. Her er vejen en del af en nødlandingsbane, resterne af et forældet koldkrigsforsvar. Den får nok lov til at blive liggende fordi den også kan bruges ved civile ulykker. Og så er den et fremragende brandbælte i et skovfyldt område.
Og så starter det igen med de mange nødvendige små og mellemstore vejarbejder. Advarsel og afskærmning er ikke så grundigt heroppe. Der er generelt god udsigt og trafikken ikke tættere end ”at man finder ud af det.” og rent praktisk så fungerer det udmærket.
Efter ca. 120 km er vi kommet til Boden. Her holder vi dagens første pause. Friskbagte rundstykker med ost, kaffe og te er hentet på tanken bag mig. Solen er også dukket op, og så dukker der en fragtbil fra danske DSV op lige da billedet skulle tages. Var det tilfældigt eller med vilje?
Når man står og nyder solen og kikker på Statoil tanken, kommer man i tanke om hvor stort Sverige er, og hvor vigtigt det er at de mange rejsende kan holde pauser og tanke op, både køretøj, maver og hjerne. Vores hjemtur er over fire gange Jylland fra Skagen til Padborg. Så der er behov for steder at holde pause.
Da vi når til Luleå holder vi ind på Biltema og køber en PowerStation. For det første fordi så har jeg to, og for det andet for at undgå bøffen fra i går, hvor jeg tappede batteriet for strøm. Vi kører igen med 12 volt på køleskabet plus campingvogn med internettet fra Net1 tændt, en iPad, en iPhone og en GPS på de to stik i instrumentbrættet. I Luleå er der en lufthavn, og – HOV – hvor kom den Viggen jager fra? Bare der ikke sker en ulykke?
På vej ned af E4 skal der af og til holdes en såkaldt ”biologisk pause.” Når det haster, så må man ty til en af de trafiknære og smalle P-pladser. Det sker heldigvis ikke så tit, for man er godt nok tæt på både grøft og kørebane. Og bare rolig, Viggen jageren står på en pæl. Jeg skulle bare lige lege lidt med Photoshop Elements. Da denne SAAB 37 Viggen blev taget ud af drift i 2005 blev den, som så mange andre svenske industriikoner, brugt som dekorationer forskellige steder i landet. En passende afbrydelse.
Så er vi kommet til Jävre, ca. 10 km syd for Piteå. Her ser vi et fyrtårn og en lille bid af Den Botniske Bugt. Selv om vi køre langs kysten hele vejen ned til Gävle (ca. 950 km), så er det ikke 10 gange, måske kun 5, man lægger mærke til at det er langs vandet.
Så er der tid for en biologisk pause igen, men der er ingen rastepladser. Jeg vælger at dreje fra og stoppe ved første lejlighed. Det var bare ikke en særlig god ide, for vi kørte og 10 km før vi fandt et sted til både bil og campingvogn.
Men så havnede vi også et skyggefuldt sted i udkanten af byen Östanbäck, de ligger ca. 15 km nord for Skellefteå. En lille flække med godt en kilometer ud til kysten og en del formiddagstrafik. Men det er jo også sommer og ferietid. Skal vi spise frokost i vognen, eller tage på ”Colaværksted” i Skellefteå?
Inden der skal forhandles går jeg en lille tur. Her ser du bydelens posthus, postbokse og den lokale vægavis. Lige nu er der tilbud på rodfræsning, nyt sommerprogram i Musik caféen, Traktortræk i Skellefteå, introduktionstilbud hos den nye massør og loppemarked i Segerlunds Skole. Der er masser af gang i både forenings- og handelslivet herude – Lige som derhjemme.
De kan man ikke sige om den lokale elv. Eller var det en å. Der ligger en vandmølle lidt længere nede af åen, og stykket her er den sidste del af mølledammen med ret stillestående vand.
Ved siden af ligger der en gammel landvilla. Den er lige blevet solgt og de nye ejere, et ungt par og den enes bedstemor, har købt huset for sammen at få et billigt sted at bo. Inden vinter skal de bare lige nå at skifte vinduer og døre, lave nyt badeværelse, køkken, to soveværelser og en stor stue. Til næste år vil de så tage den tidligere ejeres gamle paraboler ned.
På vej ud til E4 kommer vi selvfølgelig til at køre gennem et ca. 3 km langt vejarbejde. Æv, masser af støv og ”larm på undervognen.”
Inde i Skellefteå finder vi let en sidevej hvor vi kan holde med bil og campingvogn ved Max. Den ide var der bare omkring 150.000 andre på egnen som også fik. Så vi gik igen. På vej ud af byen lød der pludseligt en skrækkelig lyd fra baghjulene. Skrrui sag det. Som om noget havde sat sig i klemme. Heldigvis kunne jeg dreje ind på et busstoppested, sætte katastrofeblink på og prøve at tjekke bilen.
Og så kom bussen der skulle derind lige bag mig. Sikke et møgfald jeg fik. Om jeg ikke viste at det kun var for busser? OK, ok, det var nok også bedre om jeg stoppede ude på vejen, og spærrede for både stoppested og trafikken på E4 igennem byen? Bare man følger reglerne. Jeg tøffede derfor op over det brede fortov og ind på en parkeringsbås, mens det skurrede videre. Jeg måtte bakke for at komme på plads, og så forsvandt lyden. Var det en sten fra vejarbejdet som havde sneget sig ind i skivebremserne? Eller noget mekanisk. Enden på historie var at jeg valgte at køre videre. Og efter et værkstedtjek, så er der ikke noget galt. Så det har nok været en lille sten. Men sikke en fest det gav midt i middagstrafikken.
Resten af dagens tur sydpå gik uden større oplevelser eller problemer. Og på Gullviks Havsbad fik vi første parket til stranden. Med pålandsvind, rusk og regne resten af dagen. Vi kunne lige klemme os ind efter vores naboer som ikke gad skille bil og campingvogn ad. Den beslutning var campingfatter vist ikke helt tilfreds med.
Vejret er ikke specielt campingmildt, så alle holder sig indendørs. Lige overfor kan vi dog se en af de nyeste Svenske Telt modeller. Det sorte Residens Spektra. Et sort fortelt? Ja, det kan man da godt.
Hvis vejret var lidt bedre, så er Gullviks Havsbad helt sikkert et hyggeligt sted. Det ligger i Örnsköldsvik, ca. 10 km øst fra E4 ud ved Den Botniske Bugt.
Næste afsnit er det sidste som handler om de sidste to dages tur hjemad.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015
