2015-midnatssolen-01-01

Har du nogen sinde oplevet midnatssolen? Altså når det er lyst døgnet rundt, og solen skinner efter kl. 24? I den moderne verden findes der mange eksotiske rejsemål. Og indtil du har prøvet det, vil du nok ikke opfatte den lyse nordiske sommer som eksotisk. Men når man først har prøvet det, så er det noget mange gerne vil opleve mindst én gang til, og så lige en gang til.

Denne sommertur til Lapland er en gensynstur hvor vi vil gentager den lange rejse, genser og oplever gamle og nye steder. En inspirationstur som viser nogle af mulighederne. Turen er ikke 100 % dækkende for alt hvad der er muligt, for det er der rigtig meget af, men tilstrækkeligt til at du måske bliver nysgerrig nok til selv at tage turen derop. På denne tur har vi medtaget en 11 årig ”krudtugle” fra iPhone og iPad generationen som har stor erfaring i at være online 24 timer i døgnet. Måske kan naturen vriste ham væk fra skærmen.
2015-midnatssolen-01-02

Turen er planlagt at vare 12 dage. Vi kan desværre ikke finde flere dage, selv om der er nok af attraktioner og aktivitetsmuligheder. Men vi skal nok komme hjem med masser oplevelser i hukommelse og kamera. I dag skal vi køre fra Danmark til Jönköping eller Mariestad. Efter at have kørt over Øresundsbroen tager vi motorvejen op til Jönköping.

Første stop skulle have været Dinoland i Åstorp lidt nord for Helsingborg. Men Parken er lukket på grund af et omfattende hærværk af de udstillede dyr. Ukendte vandaler har hugget hoved af og smadret så mange, at ejeren har givet op. Æv. Derfor bliver første stop i stedet for Godisflyget ved afkørsel 73, Skånes Fagerhult.

2015-midnatssolen-01-03
Godisflyget er en af de ufatteligt mange svenske slikbutikker hvor du kan købe slik efter vægt. Godisflyget er en af de lidt mere avancerede, og som har en særlig historie. Flyet er nemlig indrettet i det amerikanske mobilhome, som den svenske sværvægtsmester fra 1959 -60 Ingemar Johansson tog med hjem fra USA. Indretningen er ikke specielt avanceret, men udvalgt er stort, meget stort.

2015-midnatssolen-01-04
På turen kører vi i vores egen ”traktor” en Hyundai Elantra 2,0 CRDI og Kabe Brillant fra 2002. Bilen har gået ca. 160.000 km, er serviceret og ellers klar til turen.

2015-midnatssolen-01-05
Næste stop er i ved Skåne – Smålands Jernvägsmuseum i Strömsnäsbruk. Klokken er blevet lidt i syv om aftenen, så vi ved godt her er lukket. Men klubbens område er frit tilgængeligt, og vi vil gerne se stedet igen. På arealet står nogle af de tog som der ikke er plads til i remisen. Og det rykker altid lidt i minderne, når man nu ”har” kørt med damptog som barn.

2015-midnatssolen-01-06
Du kan bl.a. se dette damplokomotiv, der er en svensk bygget Litra E maskine (nr. 955) fra 1908. Den er bygget på Motala Verkstad som Tilvirknings nr. 409 til SJ (Svenske Jernbaner). Toget er solgt i 1937 til SSJ (Skåne-Smålands Järnväg) som solgte den tilbage til SJ i 1940, hvor den blev ombygget til en E2 maskine. Den er 16,65 m lang og har en tjenestevægt på 50 tons. Tenderen kan medtage 5,2 tons kul, 14 kubikmeter vand. Tenderens tjenestevægt er 32,7 Tons. E2 maskinen kan køre 65 km/t og er et af 133 lokomotiver, hvoraf nogle også blev købt af DSB i Danmark. Måske var det den model som skræmte mig som lille gut på stationen i Tureby i starten af 1960’erne?

2015-midnatssolen-01-07
Næste lokomotiv er dette diesellokomotiv Litra T21 nr. 67. Det er bygget i Vesttyskland i 1950’erne og har en maks. hastighed på 80 km/t. Det er udstyret med en 800 HK MAN dieselmotor og vejer 80 tons. Litra T21 nr. 67. har været brugt som rangertog og som godtog på SSL, Skåne-Smålands Järnväg, og er stadig driftsklar.

2015-midnatssolen-01-08
Jernbaneklubben har fire driftsklare Litra Y skinnebuser. Model Y togene var Sveriges mest almindelige skinnebus (på svensk Rälsbuss), og modellen blev også brugt i Danmark i en nyere udgave. Motorvognen er 17,5 m lang, kunne køre 115 km/t og har 53 siddepladser. Motoren er en 145 kW diesel  (197 HK) og modellem blev bygget fra 1953 til 1961.

2015-midnatssolen-01-09
Hvis du holder øje med klubben hjemmeside (http://ssjf.se) kan du, i perioden 1. juni til 31. august, komme til at køre på skinnecykel (svenskerne kalder det for en dressin), se mere under Aktuelt. Mandag til fredag kan du køre på to forskellige ruter. Lørdag er der, på grund af anden togtrafik, kun én rute. Du kan også købe en ”skovturskurv” med på turen. En dræsine til en person med en passager koster 150 kr., og en dobbeltdræsine koster 250 kr. for en tur på tre timer.
2015-midnatssolen-01-10
I Olsenbanden og på tegnefilm ser det så let ud, men når man i virkeligheden skal skifte spor på den gamle måde, skal det lægges kræfter i.

2015-midnatssolen-01-11
Det var også en kærkommen anledning til at bruge lidt af den energi som samles mens man kører i bil. Selv om banen er lukket, så husk at sætte sporet tilbage.
2015-midnatssolen-01-12
På vej ud af Strömsnäsbruk tilbage til motorvejen kunne vi godt se at der var kommet mere liv i byen som vi har besøgt før. Og vi kunne godt se, at der især var kommet mange flygtninge til byen. Jeg stoppede da vi kørte over Lagan for at tage et billede af den store elv, som vi også kører over ude på motorvejen. Da jeg steg ud opdagede jeg at jeg har havnet i en slags tidslomme. Der var en stemning som jeg ikke havde oplevet siden 1980’erne.
2015-midnatssolen-01-13
Vi var lige kørt forbi Folkets Hus, som normalt ligger øde hen når arbejdsdagen er slut. Men i dag var der ”liv i huset” og masser af liv i Folkets Park som ligger sammen med huset.
2015-midnatssolen-01-14
I Folkets Park blev der leget på den store legeplads, promeneret langs elven, fisket og fodret måger og ænder. Det er set før, men det særlige var at det her var byens mange flygtninge som udnyttede en solskinsafte til at komme væk fra de kedelige lejligheder de var indkvarteret i. Det var en særlig oplevelse, og når man ved at der kommer ca. 15 gange flere flygtninge til Sverige som i Danmark, til et godt nok meget større land, med knap dobbelt så mange indbyggere som Danmark, så er det da godt at de halvtomme byer bliver brugt i stedet for at stå tomme år efter år.

2015-midnatssolen-01-15
Hvis nu du helle vil se på dyr end gamle tog, så kan du vælge at tage en pause i Smålandets Älgsafari som ligger ved siden af afkørsel 75, Markaryd Nord. Du kan vælge selv at køre rundt eller at tage en tur med Safaribussen.
2015-midnatssolen-01-17
Ved at besøge en Elg-Park er du sikker på at kommer til at se de store hjortedyr. Kører du rundt ude på landet er der ingen Elg-garanti. Det ved vi selv af erfaring.
2015-midnatssolen-01-17
I Safariarken har de også en bestand af de ekstra store Amerikanske Bison okser.
2015-midnatssolen-01-18
Klokken er blevet 22.40. Vi er kommet til Hyltena ca. 10 syd for Jönköping. Skal vi stoppe for natten eller køre ca. 100 km videre. Vi skal i hver tilfald en tur på toilettet og have en kop kaffe med i bilen. Men vi holder her, oplever vi at der bliver skiftet chauffør på de store 25 m vogntog som kører rundt på motorvejene om natten.
2015-midnatssolen-01-19
Natt-Camp er en af grundene til at Hyltena er et godt sted at stoppe for natten. Her er gode parkeringsforhold, vand, strøm, tømningsmuligheder og et overvåget parkeringsområde. Du er tilpas langt væk fra motorvejen til at den næste ikke høres. Men der kan godt komme lastbiler som køre ud og ind af de to store indhegnede sikkerhedsområder.
2015-midnatssolen-01-20
Efter lidt snak, en besigtigelse af ”trafiktætheden” på campingarealet og konstatering af chaufførens mentale tilstand (min), så vælger vi at køre til Rasta i Mariestad. Her er der også gode muligheder for at sove. Det vil tage ca. 2 timer og er inden for ”den træthedsradius” jeg selv føler jeg har. Når jeg køre lange ture, kører jeg to timer, tager en kort pause (op til 15 min). Kører igen 1½ til 2 timer og tager en lang pause (min 30 min). Så kan man godt holde til at køre en hel dag. Da vi tørne ind for natten, har vi kørt ca. 480 km.

Tekst & foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015