Over havbunden til Mandø – del 1 + film (Reklame)

IMG_6463
Peer Neslein
fortæller: Jeg holder ved vejen som skal føre mig over havbunden til Mandø. Det vigtigste på denne tur er at kende tiderne på tidevandet, eller flod og ebbe, som det også hedder.


Så er det igen tid til en Camping-Event
selv om det for mange er uden for sæsonen. For campisten og redaktøren af Campingferie.dk, Peer Neslein, varer sæsonen hele året. Han har hægtet en Caravelair Allegra 475 efter sin Landcruiser og sat kursen mod Vadehavet og Mandø. Med på turen er TV-fotografen Rasmus Neslein og det betyder at der kommer en udsendelse fra turen.

IMG_6466

IMG_6472
På DMI.dk kan jeg se en prognose der fortæller at der er ebbe fra kl. 11-13. Den røde streg på kortet svarer til Låningsvejen og som det fremgår er vandet lavere end vejen i det nævnte tidsrum. Bemærk på kortet at vandstanden både før og efter dette tidspunkt er omkring 150 cm over vejen. Næste tidspunkt der er kørelejlighed er kl. 23.30 senere samme dag.

IMG_6480
Vi er kørt ud på Låningsvejen mens det sidste vand er ved at trække sig væk fra vejen.

 

IMG_6478
Længere fremme på den 6 km lange vej har vandet trukket sig længere væk fra vejen.

 

IMG_6485
Vejret skifter hele tiden og der er lovet kraftig blæst senere på dagen og de kommende dage.

 

IMG_6487
Når man kigger på kort og veje til Mandø er der 2 veje, nemlig Ebbevejen og Låningsvejen. Man kan kun bruge Låningsvejen, selv om Ebbevejen lyder fristende, men den er kun beregnet til den specielle traktorbus der kører til Mandø. På billedet ser du Ebbevejen. Tak for kaffe at komme ud på den med campingvognen flydende efter bilen.

 

IMG_6492
Den nye 2016 model fra Caravelair bliver svinet til. Den kan i øvrigt opleves på Campingferie Vinter Camp den 27-29 november på Storebælt Camping. Du er også velkommen til at komme på udstillingsdagen den 28. november kl. 10-16. Der er gratis adgang.

IMG_6494
Her ser du et kort der viser den 6 km lange vej til Mandø.

 

IMG_6621
Vi er kommet helskindet til Mandø og parkerer på Mandø Camping som er lukket i nogle af vintermånederne. Men jeg har fået lov til at holde på pladsen. Så selv om jeg har mit Campingpas klar får jeg ikke brug for det denne gang.

 

IMG_6576Mandø Brugs styrer campingpladsen i sæsonen.

 

IMG_6577
Uden for sæsonen holder Brugsen kun åbent et par timer hver formiddag.

 

IMG_6504
Efter at campingvognen er parkeret på campingpladsen er vi på vej rundt på øen, hvor vejret skifter fra sekund til sekund. Vi har lige taget regntøj på, hvorefter solen vælter frem.

 

IMG_6565
Vi besøger den lille smukke kirke som er aflåst uden for sæsonen. Men det er altid spændende at gå en tur på en lokal kirkegård og nærlæse gravsten, som fortæller meget om personerne fra området.

 

IMG_6575
Informationskort over øen som er 7 Kvm stor. En tur rundt om øen er omkring 10 Km.

 

IMG_6579
Den første mølle blev bygget i 1820, men denne Hollandske mølle blev opført 10 år senere, altså i 1830.

 

IMG_6583
Den gamle redningsstation ligger i klitterne.

 

IMG_6589
Der er dejlig udsigt fra toppen af nogle af klitterne. Stolpen du ser er øens stormflodsøjle.

 

IMG_6598
Metalskiltene viser årstal hvor stormfloden har været ekstra høj. Så de høje dæmninger omkring øen er lige så vigtige nu om dage som for 100 år siden.

 

IMG_6611
Vi slutter med en mindesten til minde om Dronning Dagmar, der ifølge en gammel folkevise, betrådte dansk jord for første gang i 1205.
Læs mere om Mandø her: https://da.wikipedia.org

 

Sidste nyt:
På grund af storm kan vi læse at vejen til fastlandet bliver oversvømmet de næste dage, da der ikke vil være ebbe/lavvandet så der kan køres på vejen.
På gensyn
Rasmus & Peer
vandhundene

Tekst & Fotos: Peer Neslein

Annonce:

Efterlad din kommentar