Indhold:



I dag skal du se 6 af de udstillede kampagne- og jubilæumsmodeller. Hvis du ser på ny campingvogn er de alle værd at gå forbi, før du bestemmer dig. Både på grund at udstyr og pris. Den første er den store og rummelige Fendt Opal 560 SRF Kampagne. En 2,5 m bred vogn med en salonsiddegruppe bagerst, vinkelkøkken og fransk soveværelse forrest. En indretning de fleste mærker har på programmet, men i Fendts egen stil og kvalitet.

Der er siddepladser på alle fire sider og rigtig god plads om det ovale bord. Vinklen på køkkenblokken giver en god inddeling i vognen og det hvidmalede interiør med indirekte lys, gør ophold i vognen ekstra behagelig. Kampagneudstyret er Alde centralvarme, gulvvarme og TV-holder. Den viste vogn har en grundpris på 254.995,- + lev. Den er ekstraudstyret for 22.070,- kr, og koster 277.065,- kr inkl. lev og nummerplade.

Det franske soveværelse har flere smarte detaljer ved hovedgærdet og sengen har et madrasmål på 200 x 150 cm. Fendt forhandles af 12 forhandlere i Danmark. Se mere på www.fendtinfo.dk


Hobby fejrer 50 års jubilæum med tre Hobby Excellent jubilæums modeller. Én af dem er denne 2,5 m brede Hobby Excellent 560 CFe Jubilæum, der også er indrettet med salonsiddegruppe, vinkelkøkken og fransk soveværelse.

Jubilæumspakken består af opvejning 1.800 kg totalvægt, alufælge i sølv, Knott ETS Plus stabiliseringssystem, Easy Driver 1.8 Mover, Thule Omnistor Tagmarkise, sengeudvidelse, modelafhængig 12-V Autarkpakke inkl. lader med booster, batteri, batterisensor og batterikasse, TFT-betjeningspanel til lysstyring og tank, inkl. CI-Bus HobbyConnect, fjernstyring via app, 2 USB stik, Tv-holder inkl. tilslutning (uden Cinch kabel), 19″ LED-fladskærm inkl. Tuner/Receiver og DVD afspiller, KATHREIN CAP 650 satellitanlæg inkl. TWIN-LNB, løst gulvtæppe, to pyntepuder og fleecetæppe med Hobby 50 års jubilæumslogo og udvendigt Hobby 50 års Jubilæumslogo.

Den viste vogn har en grundpris på 239.950,- + lev. Den er ekstraudstyret for 7.690,- kr, og koster 247.640,- kr – lev og nummerplade. Hobby har i år “vendt” deres franske soveværelse så toilettømning nu sker modsat forteltet. Madrasmålet er på 198 x 157/134 cm. Hobby forhandles af 16 forhandlere i Danmark. Se mere på www.hobbyinfo.dk


Hele Tabbert Vivaldi Finest Edition serien fås i 2018 i syv forskellige modeller som alle har et ekstra højt udstyrsniveau. Udstyret er nøje udvalgt så det gør de komfortable vogne ekstra lækre. Her ser du Tabbert Vivaldi 550 E Finest Edition der er indrettet med rundsiddegruppe bagerst og enkeltsenge forrest.

Finest Edition udstyret består bl.a. af Tabbert trækstangsafdækning, Alufælge, vægtforhøjelse, AL-KO Big Foot, glatte udvendige sider, rammevinduer, myggenetdør, pynteliste, markiseliste med lys (dæmpningsbart), lameludtræk mellem enkeltsenge, komfortsenge med tallerkenfjedre og FKD madras, Deko pakke: Finest Edition, TV-arm, 22″ fladskærms-TV, kombistikdåse, radioforberedelse med 2 højtalere, radio, El-gulvvarme, bruseudstyr med armatur og forhæng, Komfort bruser, mobil spildevandstank, Vandstandsmåler og Truma MonoControl CS inkl. gasfilter.

Madrasmålet i soveværelset er på 200 x 85 og 188 x 85 cm. Den viste vogn har en grundpris på 229.900,- + lev. Den koster 235.190,- kr – inkl. lev og nummerplade. Tabbert forhandles af 5 forhandlere i Danmark. Se mere på www.tabbert.dk


Weinsberg CaraOne 550 QDK er en af fire kampagnemodeller der i år fås med et omfattende ekstraudstyr. Den er indrettet med køjer på langs og stort toiletrum bagerst og dobbeltseng på tværs forrest.

Køjerne måler begge 188 x 66 cm. Kampagnemodeller har som standard alufælge, trækstangsafdækning, vægtforhøjelse af totalvægt til 1.500 kg, kassette kombirullegardiner, hel myggenetdør, 400 x 400 glasklar tagluge, serviceklap, Midi Heki tagluge, frontrude, El-gulvvarme, hjulstøddæmpere, GFK glasfibertag, baldakin m/belysning i køkken, køleskab på 190 l, Dometic keramisk kassettetoilet og Weinsberg PLUS pakke (Ambiente belysning, 45 l friskvandstank og Truma Therme blæservarme).

Dobbeltsengen forrest har et madrasmål på 206 x 137 cm. Den viste vogn koster 154.900,- kr – eks. lev og nummerplade. Weinsberg forhandles af 5 forhandlere i Danmark. Se mere på www.weinsberg.dk


Adria Adora 502 UL er ene af to populære modeller i serien der i 2018 fås i en Supreme Edition udgave som er ekstraudstyret med Alde centralvarme, tagmonteret klimaanlæg og højere totalvægt. Den er indrettet med rundsiddegruppe forrest og enkeltsenge bagerst.

Her er stort køleskab på 142 l, Adria Smart Kitchen og ERGO toiletrum med integreret brusekabine.

Madrasmålet i soveværelset er på 196 x 81 og 182 x 80 cm. Adria Adora 502 UL koster 183.980,- kr + levering og nummerplade. Adria forhandles af 17 forhandlere i Danmark. Se mere på www.adria.dk


Dagens sidste kampagnemodel er Caravelair Antares Style 400 Kampagne. En vogn som er indrettet med tværvendt dobbeltseng forrest og køkken plus toiletrum bagerst. Caravelair er et af de mærker som har ekstra mange kampagnemodeller i alle serier, der alle er et nærmere eftersyn værd.

Style kampagneudstyret består bl.a. af støddæmpere, ALKO 3004 stabilisator, GRP polyester sider, Truma Therme vandvarmer, Remis 70 x 50 cm tagluge, hynder og polster fra Allegra serien, elektrisk kontrol panel, 30 l spildevandstank på hjul, 15 cm tykke Comfort madrasser i faste senge og en 100 x 40 cm serviceluge.

Madrasmålet i soveværelset er på 196 x 81 og 182 x 80 cm. Caravelair Antares Style 400 Kampagne koster 124.900,- kr + levering og nummerplade. Caravelair forhandles af 10 forhandlere i Danmark. Se mere på www.caravelair.dk
Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk