Peer Neslein fra Campingferie.dk er på tur i et lille vogntog, nemlig en Opel Corsa 1,3 CDTI og en Weinsberg CaraOne 390 QD, hvoraf sidstnævnte har en totalvægt på kun 1.000 kg.
Peer Neslein fortæller:
Det her handler om store oplevelser i et lille vogntog og et lille vogntog er fantastisk når man kommer ud på de mindste veje på en tur rundt i Danmark. Jeg skal nok i næste del af min tur vise dig den lille hyggelige campingvogn, som er stærkt vanedannende og jeg er sikker på at de bankmand vil mene det er en fornuftig pris, når du fortæller at du kan købe en ny campingvogn, ganske godt udstyret, bl.a. med toilet og brus til kun ca. kr. 100.000.
Men lad os fortsætte vores tur på Sydhavsøerne, hvos vi har forladt Nyord og er midt på Møn ved Elmelunde Kirke.
Peer Neslein viser at hans Weinsberg kun er en lille campingvogn
Her ser du min rute fra Nyord til Elmelunde på Møn. Der er tale om korte afstande i det dejlige hjørne af Danmark.
Vogntoget holder med kirken som baggrund mens solen skinner direkte mod kirken fra den anden side.
Elmelunde kirke er den ældste stenkirke på Møn, og dens beliggenhed er storslået. Der er herfra en vid udsigt, og den hvidkalkede kirke har da også igennem tiderne tjent som sømærke. Den fredede bronzealderhøj på kirkegården øst for kirken taler for, at der på dette sted fra tidligste tid har været et centrum for hedensk gudsdyrkelse. Et formodet gudehov er efter religionsskiftet blevet afløst af en kristen trækirke, og den igen af stenkirken.
Den romanske kirkebygning, påbegyndt o. 1085, bestod af et kor, som var lavere og smallere end det nuværende, og et skib. I de 6,5 m høje mure var små og højtsiddende vinduer.
Denne ældste kirkebygning blev opført af forskellige materialer, f.eks. granit, kridt, flint og myrehalm. Sildebensmønstret, der kan ses i kirkens nordside, tyder på tidlig opførelse. Af den oprindelige romanske bygning er kun triumfmuren og de to langmure tilbage.
Omkring år 1300, påbegyndtes tårnet, der med tøndehvælvet vindeltrappe til klokkestokværket først fuldførtes o. 1500. På samme tid er det oprindelige kor nedrevet og erstattet af et nyt langhuskor. Alterbordet opbyggedes af munkesten. Det fremtræder nu hvidkalket. I bordets overside findes et relikviegemme med dækplade af kalksten samt to munkesten med indridsede, ligearmede kors (indvielseskors). Samtidig med koret er våbenhuset opført.
Et flot kig op gennem kirken mod alteret prydes af de mange kalkmalerier i hvælvingerne og kuplerne.
I tårnbuen blev i 1946 ophængt en model af “Enhjørningen”, bygget på Holmens modelværksted og skænket af daværende kirketiendeejer, overretssagfører J. F. Krarup til minde om Danmarks befrielse. “Enhjørningen” blev bygget 1605 og sejlede sammen med “Lamprenen” efter kongelig befaling til Grønland i 1619 for derfra at finde Nordvestpassagen. Togtets chef var admiral Jens Munk. Man overvintrede i Hudson Bay, “Enhjørningen” sank, og 65 mand omkom af skørbug og forfrysninger. Sammen med to mand reddede Jens Munk sig på “Lamprenen” til København i 1620.
Prædikestol og alter.
Altertavlen, der sammen med prædikestolen er skænket til kirken af Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina (d.a. Chr. d. 4.), er fra 1646 og skåret i brusk-barok af Henrik Werner.
I øverste felt ses Chr. d. 4’s initialer under kongekrone. Herover læses kongens valgsprog: Regna firmat pietas (Gudsfrygt styrker rigerne).
Englene bærer kors, spyd, stige, isopstængel og martersøjle. På altertavlen findes i øvrigt følgende citater: Sent dit liuf og din sandhed, at de ledsage mig til dit hellige bjerg og boelig, at jeg kand indgå til Guds alter til den Gud, som er min glæde og fryd (Salme 43, 3-4) og: Huo som æder mit kjød og dricker mit blod haffuer et evigt liff (Johs. 6, 54).
Midterfeltet er en fremstilling af nadverens indstiftelse Skærtorsdags-aften. Foran det smukt dækkede bord med bl.a. påskelam sidder Judas med en pung indeholdende de tredive sølvpenge. I nichen til venstre ses evangelisten Marcus (symbol: løven).
I højre niche evangelisten Johannes (symbol: ørnen). På venstre sidefløj ses Leonora Christina’s våbenskjold, på højre Corfitz Ulfeldt’s.
Den sidste nadver.
Ved kirkens hovedindgang indsattes i 1927 en minderude for pastor Valeur. Ruden, som er udført af maleren C. Trock-Madsen, har som motiv den herliggjorte Kristus. Der læses: Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets krone (Johs. åb. 2, 10).
Masser af spændende kalkmalerier.
Et kig gennem kirken mod orglet.
I slutningen af 1400-tallet blev den tidligere udsmykning kalket over, hvorefter den ukendte kunstner, der kaldtes “Elmelundemesteren” efter kirken her, begyndte sit omfattende arbejde. Vægge og hvælv blev rigt dekoreret.
Temaet: Menneskets skabelse og nyskabelse illustreredes med scener fra bibelen, fortrinsvis det nye testamente, suppleret med legender og motiver fra dagligdagen (pløjning, jagt). Ind imellem billederne strøedes form- og farverige ranker, blomster og stjerner, og i toppene af hvælvene meget store dekorationer. Elmelundemesterens forlæg har uden tvivl været “Biblia pauperum”s træsnit og tekster. Sikkert har der været brugt skabeloner ved arbejdernes udførelse.
Karakteristisk for Elmelundemesteren er figurernes hoveder med de søvnige øjne. Af farver er anvendt sort, lys og mørk okker, dodenkop, spansk grønt og den stærkt røde cinnober, der nu kun ses som “snavsede” felter i kapper og englevinger samt stjerner.
Utroligt mange kalkmalerier
Kirkens tidligere prædikestol er nu forsvundet. Den var placeret omtrent på samme sted som den nuværende, men til højre for vinduet. I 1649 fik kirken ny prædikestol.
Den er ligesom altertavlen skåret i brusk-barok, formentlig af en elev af Jørgen Ringnis.
Over døren til opgangen kan læses:
Råb højt, spar icke (Esajas 58,1).
Dørens forside er smykket med en kvindeskikkelse med barn på armen, symbol på barmhjertighed. På opgangens venstre side ses symboler på styrke, klogskab, uskyld og mådehold, på den højre side symboler på retfærdighed, håb, tro og sejr.
Selve stolen bæres af apostlen Peter med evangeliebog og himmelnøgle. I stolens fem nicher ses nærmest opgangen evangelisten Mathæus (symbol: menneske), dernæst ev. Markus (symbol: løve), den opstandne Kristus (salvator: frelser), ev. Lukas (symbol: okse) og nærmest væggen ev. Johannes (symbol: ørn).
På lydhimlens underside ses en due, symbol på Helligånden. Langs kanten læses: Oplad mine læbe oc min mund skal kundgjøre din pris (salme 51, 17). Endvidere ses englehoveder, Chr. d. 4’s initialer og øverst et krucifiks med indskriften: INRI: Jesus fra Nazareth, jødernes konge.
Flot kirkerum.
Døbefonden består af en granitkumme fra o. 1350, kommet hertil fra Sct. Ib i Roskilde, og en granitfod fra 1946. Den “nye” døbefond afløste et simpelt smedejerns-stativ. Kirkens ældste dåbsfad af messing er fra o. 1650. Døbefonten og et nyt tinfad blev taget i brug på årsdagen for Danmarks befrielse 5. maj 1945.
Arvingerne efter gdr. Mads Andersen Nøhr og hustru Bodil Stine Strandskov, Hjertebjerg skænkede i 1971 et dåbsfad af sølv til kirken. Den tidligere dåbskande af tin afløstes i 1935 af en sølvkande, fremstillet efter en Pariser-kande fra 1763 i Kunstindustrimuseet i Berlin og skænket af arvingerne efter gdr. Rasmus Jensen og hustru Bodil Kristine, Torpe.
Fra kirken skal vi videre på vores tur og i morgen vil jeg vise dig vores lille hyggelige Weinsberg campingvogn.
På gensyn
Rasmus & Peer Neslein
Campingferie.dk
Tekst & Fotos: Peer Neslein
