Så er vi nået til dag 2 på vores tur gennem Danmark for at besøge 6 af First Camps 15 pladser i Danmark. Derudover har First Camp 54 campingpladser i Sverige og Norge. Jeg har faktisk boet på en del af dem gennem de sidste år, både i vinterhalvåret og om sommeren, bl.a. da jeg kørte min solotur til Nordkapp i autocamper. Men nu handler det om First Camp i Danmark.

Vi forlod Råbjerg Mile Camping ved 10-tiden og satte kursen mod First Camp Klim Strand, hvor vi ankom ved 12-tiden. Hos First Camp har receptionen åbent hele dagen. Her er der ikke noget med middagslukning. Det er da en dejlig service.

Signe er klar til at tjekke os ind på Klim Strand.

 

Interessant reception og lille shop.

 

Her ser du et kort over den store plads der viser hvor vi skal køre hen og holde.

 

Signe taler med Michelle Borg Jackson, Destinations Manager på Klim Strand. De står ved First Camps mascot Yessi som alle børn elsker. I baggrunden ser du pladsens Bistro.

 

Børnene bliver bl.a. glade for det stort legeland som du ser en lille del af her.

 

Vandrutchebanen er populær blandt børn i alle aldre. Den findes i samme hal som swimmingpoolen du ser her under.

 

Dejlig stor swimmingpool til glæde for hele familien.

 

Et stort wellness center tilbyder mange forskellige muligheder som bl.a. sauna, dampbad og koldtvandsbad.

 

Her er vi på en af de mange adgangsveje til de mange parceller som du kan vælge i forskellige størrelser og udstyr. Du kan foruden el f.eks vælge vand, TV stik og afløb på en række af de største parceller.

 

Dette er et af de mange servicehuse med toiletter, bad m.m. som der findes 5 af på den store plads.

 

Her holder vi på vores plads nr. 311 med el og vand. Pladsen er for campingvogne på max 10 meter.

 

Du finder også en grillhytte på pladsen.

 

Her ser du en anden vej på pladsen hvor der ligger en del fastliggere med grønne nr. plader og Isabella Penta og Villa fortelte.

 

Der er mange selvstændige legemuligheder placeret rundt om på pladsen så børn har mulighed for at lege tæt på det område de bor i. I baggrunden kan du se nogle af de mange forskellige typer hytter og huse du kan leje.

 

Jeg er på vej mod havet og efter de flotte huse med stråtag er der også campingparceller på det store åbne areal. Det har sin egen charme med udsigt til klitterne samtidigt med at der er kort til stranden.

 

Her ser du campingarealet tættest på havet med strøm og vand.

 

Så er jeg nået til klitter og marhalm med udsigt til campingpladsen den ene vej og havet den anden vej.

 

Det er da skønt at kunne bo på en campingplads med masser af faciliteter og så samtidigt være midt i den skønne natur.

 

Du kan altid klikke dig ind på nettet på https://firstcamp.dk/ og læse om de forskellige pladser og for at finde prisen kan du bare lave en booking og se prisen. Derefter kan du bare slette din booking da du ikke har bekræftet den. Du kan også køre forbi en First Camp plads og hente deres katalog, som fortæller om pladserne og faciliteter.

Tak for i dag og på gensyn i morgen, hvor vi skal bo på First Camp Frigård i Sønderjylland. Så vi skal lige en tur ned gennem Jylland. Det glæder vi os til.

På gensyn

Signe & Peer Neslein
Campingferie.dk

 

 

 

 

 

 

Annonce:

Efterlad din kommentar