IMG_4953Klar til afgang mod Danmark tidlig morgen.

Peer Neslein fortæller:
Når man er i godt selskab flyver tiden afsted. I går aftes sagde vi farvel til hinanden i gruppen, dvs vi havde allerede sagt farvel til Annette og Søren i Kiruna, hvor de blev nogle ekstra dage. Så i går var det farvel til de 2 par i autocampere, nemlig Peder og Birgit samt Kirsten og Hans Jørn.
Så i dag er vi 3 campingvogne som kører sammen mod Sjælland, nemlig Dorrit og Jørgen, Jan som kører alene samt Mads og undertegnede.
Her er lidt tilbageblik og kommentarer til turen som har været en oplevelse.

IMG_4729

Vores lånte Dethleffs Beduin 560 RET Alde Snow har været en fornøjelse at rejse i. Alde centralvarmen i radiatorer og gulvvarmen har løst opgaven uden problemer. Vi har kørt på El-patronen alene på 1000, 2000 og 3000 watt, på gasfyret alene som yder omkring 5500 watt og på begge dele samtidigt. Koldeste dag var på -26 grader, som vognen klarede uden problemer.

IMG_4764

Afløbssystemet er ført i rør under vognen. Her er håndvask i køkken og håndvask i toiletrum samt brusebunden sluttet sammmen og opvarmet med varmetråde (12 volt via 230 volt). Det system har fungeret upåklageligt.

IMG_4721

Jeg skrev tidligere at der var et par små skønhedsfejl. En af dem er et forlængerrør til skorstenen som blev dækket af sne fordi vi varmede vognen op med elpatronen. Når der er sne på skorstenen som også er indsugning til fyret, kan fyret ikke køre på gas. Den danske agent for Dethleffs oplyser at man er ved at undersøge om forlængerrøret følger med vognen eller det skal købes hvis man ønsker det. Min konklusion er at man skal montere røret hvis vognen skal anvendes til vintercamping. På billedet er jeg ved at feje sne væk fra skorstenen, da vi overnattede i Kiruna.

IMG_4305

Dehleffs har lavet en smart coupè indstigning, så man ikke behøver bruge trappetrin. Man kan sige at det forsænkede trin hænger lidt under vognen, men det betyder at der kommer is hele vejen rundt i trinnet når temperaturen falder til nogle minusgrader. Nu er det et pladstrin, så der sker ingen skade. Jeg kan sagtens leve med det da trinnet er praktisk.

IMG_2812

En anden lille skønhedsfejl er is på vinduet i toiletrummet, som måske kunne undgås hvis Dethleffs lavede nole huller i bordet under vinduet, så varmen fra varmekonvektorerne kunne sende varmen op langs vinduet. Isen forsvandt iøvrigt af sig selv igen da temperaturen ikke længere var -20 grader.

IMG_4437

Her ser du vinduet hvor der måske burde være en spalte eller huller inde ved væggen, så varmen kunne trække op forbi vinduet. De ved absolut godt hvordan det skal laves. Dethleffs har nemlig lavet det ved køkkenbordet hvor varmen kan stige op langs køkkenvinduet.

IMG_2840

For mig er Dethleffs en rigtig vintervogn, som du kan hægte på krogen hos forhandleren og køre direkte på vintercamping i -20 til -30 grader og være sikker på at du har varme og vand der ikke fryser eller afløb der pludselig skal tøes op. Jeg står inde for Dethleffs ned til de -26 grader jeg har oplevet i vognen. Egenvægten starter omkring 1650 kg (Truma varme) og på omkring 1750 kg (Alde varme) på denne model og kan fås med totalvægt op til 2000 kg.

Konklusionen er at det ikke er nok at montere et Alde centralvarmeanlæg og kalde den en vintervogn. Varmefordeling, vandledninger, afløb og luftcirkulationen skal også være korrekt udført. På det område er Svenskerne førende, men Dethleffs har med denne vogn lagt sig i slipstrømmen.

Det er en fornøjelse at have vognen på krogen. ATC og de nye selvjusterende bremser er blot lidt af det omfattende udstyr. Hent en brochure hos din www.Dethleffs.dk forhandler.

Du kan også vælge at komme til Ferie for Alle i Herning hvor du kan se vognen, da Mads og jeg står ved den på Dethleffs standen alle dagene.

IMG_2902

Besøget på det Samiske Vintermarked i Jokkmokk er altid en oplevelse med mange mennesker, smagsprøver, samisk sløjd, rener og masser af boder med gode tilbud.

IMG_2950

Man finder hurtigt ud af at man skal have varmt tøj på, da kulden ofte ligger på -20 til -30 grader.

IMG_2953

En tur på en hundeslæde er en af de mange aktiviteter.Turen foregår på en tilfrosset sø.

IMG_2962

Renerne er vigtige her i Samernes land. Her er de klar til det årlige ren race på Talvatissøen.

IMG_2980

Når renerne løber kan man kun stoppe dem ved at tage fat i dem eller i de lange reb de slæber efter sig. Det er festligt at opleve.

IMG_2992

Et vinterfortelt er praktisk til opbevaring og som vindsluse. Her er det et Isabella Winter.

IMG_3031

Det var også spændende at komme 540 meter ned under jorden i den store malmmine i Kiruna som har gange helt ned til 1.300 meter under jorden. Vi var på en guidet tur for at se maskiner og høre hvordan malmbrydningen foregår 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage.

IMG_4137

Vi hygger os i en fællesstue på en campingplads. Den eneste der mangler er Jan Olesen, som tager billedet. Jan har været med på de fleste at vores guidede campingture.

IMG_4604

Ishotellet er altid en oplevelse da det er et helt nyt design der opføres hvert år. ingen værelser eller udsmykning er det samme fra år til år.

IMG_4631

Kirken i Jukkasjärvi er en lille hyggelig kirke, men det du ser her er “kun” klokketårnet. Det er lige før jeg siger glædelig jul. Det kunne da bruges som julekort til ens venner. Men hvis de skal have et kort alle sammen så skal jeg nok trykke 5 eller 6 stk. Og så har jeg nok alligevel 3-4 kort til overs.

IMG_4815

Det er altid spændende at krydse Polar cirklen, ikke mindst om vinteren.
Jeg tror at jeg har krydset den omkring 30 gange på alle årstider.

IMG_3197org

Nordlyset er selvfølgelig en meget stor oplevelse, da det kræver både tålmodig og held at opleve det. Men det lykkedes. Så jagten på Nordlyset blev en vellykket jagt.

Husk at du kan se en række film fra turen og campingvognen på. Klik her og se mere.
Tak for denne gang.

Mads og Peer
Nordlys jægerne
Campingferie.dk