I dag skal du med på et svensk egnsmuseum. Àjtte – Svensk Fjeld og Samemuseum dækker godt nok en ret stor egn og op til fire lande (Sverige, Norge, Finland og Rusland), men hovedvægten ligger på den svenske del af Lapland. Museet ligger ved siden af Jokkmokk Kommunekontor og allerede ved indgangen starter museet. Der er bl.a. en udendørs udstilling som også kan ses uden for museets åbningstid. Og i år er der også en særudstilling hvor du kan dufte og smage på de planter som samerne har brugt i deres kost i hundrede af år. Der er også skilte til en egentlig Fjeldbotanisk Have som findes ca. 600 m. fra museet.
Når museet er åbent sidder gerne en og holde gang i bålet ved siden af renen i bronze. Der er rejst en del bygninger som viser hvordan samerne, og mange nybyggere, boede indtil ”civilisationen” meldte sin ankomst. Alle byggematerialer er lokale og er fundet enten på stedet eller i nærheden af byggestedet.
Her ser du ind i den gamle tømmer-kåte som er bygget i den oprindelige stil. Den er dog moderniseret med brændekomfur og rigtige vinduer. Luksus som også hurtigt fandt vej til Lapland. Alle vægge består af en ydre og en indre væg, og ser selvfølgelig vandtæt. Gulvet er nederst belagt med birkeris som både isolerer og holder evt. fugt væk fra plankegulvet. Àjtte museet har deres egen YouTube kanal og her kan du se hvordan Tømmer-kåtens grundkonstruktion er bygget. Klik her og se videoen.
Når du komme ind i museet mødes du af en reception, en restaurant og en meget stor souvenirbutik hvor du kan købe souvenirs, bøger (på flere sprog) og lokale produkter. Her er muligheder for alle pengepunge og betalingskort.
Når du skal ned i selve museet går du igennem en stor hal med en telt-kåte, en foredragssal og en topaktuel udstilling om den globale opvarmning. Den globale opvarmning har nemlig også stor indflydelse på samfundet i hele Lapland.
Her kan du se at telt-kåten er noget mere spartansk indrettet. Til gengæld er den let at tage ned og tage med videre på samernes vandring sammen med deres rensdyr. På Àjtte museets YouTube kanal kan du se hvordan de har rejst og indrettet telt-kåten. Klik her og se videoen.
Udstillingen er inddelt i forskellige temaer. I de forskellige temaer er der opstillet forskellige tableauer med informationstavler og skilte med QR koder til podcast om det som udstilles. Der er også indrettet forskellige ”røre-føle genstande” og muligheder for at quizze om din egen viden. Du kan også låne en ”audioguide” i receptionen. Her ser du en af de små slæder som også kan bruges som jolle hvis der skulle blive brug for det.
Museet fortæller ikke kun om samernes historie og liv. Her ser du et stykke af en nybyggerhytte hvorfra svenske nybyggere arbejdede med at udnytte skovens mange rigdomme. Svenskerne kalder nybyggerne for de bofaste og samerne for nomaderne. Begge grupper har fundet ud af at udnytte og trække på hinandens ressourcer. Ofte har de også giftet sig ind i hinandens familier.
F.eks. passede nybyggerne på samernes geder når de var på vandring. Som løn fil de slagtefærdige rener. Selvfølgelig har deres været konflikter (og det er der stadig), men ikke i samme omfang som i f.eks. Nord- og Sydamerika. F.eks. brød samerne sig ikke om at nybyggerne hegnede marker ind så renerne måtte gå uden om. Men hver ko krævede 25 læs hø på en slæde for at kunne klare sig gennem vinteren. Samernes geder krævede noget mindre.
I dag kan man på ca. fire timer køre fra Luleå til Kvikkjokk som ligger 125 km længere op ad Luleälven end Jokkmokk. Når man i gamle dage skulle flåde tømmer fra Kvikkjokk ned til savværket i Luleå tog det mindst 7 dage. Når de ikke arbejdede med tømmeret, levede tømmermændene under rejsen i deres medbragte åbne joller og tømmerflåder. Måske skulle de bagefter tage joller og deres husgeråd med tilbage til Kvikkjokk?
I de 7 – 8 måneder Lapland er dækket af sne og søerne er frosset til er det samerne og deres rener som er kongerne i sneriget. Ved at bruge ski kunne de følge med renerne som vandrer fra fjeldet ned i lavlandet og tilbage i løbet af vinteren. Om sommeren trives renerne bedst på fjeldet hvor der er køligt og færre insekter. Om vinteren er det rart at være ned i de lune dale med lettere adgang til de planter som de lever af. I dag har brugen af snescooter og biler med anhængere gjort samernes liv meget lettere. En god arbejdsscooter kører let 80 – 90 km/t, så man kan komme langt omkring på et døgn.
Samerne er tæt knyttet til naturen, dens liv og verden. Og selv om man i dag er kristne, så lever de gamle myter og sagn videre. Og pas hellere på. Måske møder du Luhttak, det onde farlige væsen fra de gamle sagn. Hvis du kommer forbi en kåte hvor hun sidder med sit jernrør, så skynd dig væk før hun suger livet ud af dig.
Samerne har altid boet og arbejdet i naturen. De lever af og med den, og er gode til at få det optimale ud af den. Derfor er det selvfølgelig et vigtigt tema i mange af de opbyggede tableauer. Især i en tid hvor der er meget fokus på udnyttelse af både naturen og dens dyr.
Der er vel næppe noget som kan få sindene i kog som brug af pels som beklædning. Og ja, heroppe produceres der masser af pelse. I et af tableauerne fortæller museet nøgternt og neutralt omkring brugen af pelse fra 1200 tallet og op til i dag.
Hvis der er noget som kan få svenskerene op af sofaen er det udsigten til et marked eller en auktion. Sådan var det også i gamle dage, og især hos nybyggerne som nok levede ude i naturen, men ikke i samme omfang som samerne. Et marked var altid en fest, og det er det stadig. Jokkmokk er i dag kendt for sit Vintermarked og sit Høstmarked. Især vintermarkedet som er over 400 år gammelt er et besøg værd. Mon ikke Peer arrangerer en tur derop igen til vinter? Tidligere var der også et sommermarked. Men det lukkede for en del år siden på grund af manglende interesse.
Her ser du Korv-Inga, en af de mest trofaste pølsesælgere på Jokkmokk Vintermarked. Hun har solgt varme pølser på markedet i Jokkmokk, og mange andre markeder, i over 50 år. I dag er hendes pølsevogn og hendes minde landet på Àjtte museet.
Institutionen Vild-Hasse har været en del af de svenske markeder i godt 50 år. Sidste vinter blev han ramt af sygdom. Om det er derfor han også er kommet med på Àjtte museum ved jeg ikke, men han er stadig i live og går hjemme i Vallerås mellem Malung og Särna. Han håber han bliver rask nok til at tage med på marked til vinter. Så måske ser vi ham igen i Jokkmokk.
Nu skal det ikke være fakta, kultur og læring det hele, for så gider en 11 årig ikke være med i ret lang tid. Heldigvis er der også enkelte fysiske aktiviteter, f.eks. denne rensdyrslæde som skal styres gennem et spil på iPaden ved at vippe den til en af siderne. Godt der ikke var så mange børn på besøg den dag vi var der.
Du kan også få et virtuel helikoptertur fra taget af museet og ud i omegnen. Der er flere baner at vælge imellem, og her er der altid kø. For de andre gamle besøgende vil også flyve helikopter, så her gælder det om at være tålmodig.
Hvor mange myg kan du smaske på 30 sekunder? Du skal nå at slå på dem mens lampen lyser. Alle heroppe snakker om myggene, selv om der ikke er specielt mange i år. Heldigvis er der mange gode lokale slags myggebalsam. Dem kender myggene. De danske produkter har de lokale myg ikke lært at være bange for. Vores rekord er i øvrigt 22 myg på 30 sekunder, og det er ikke nok til at komme på high-scoren.
I morgen skal vi se på campingpladsen og starte på turen hjem.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015
