Klokken er 9 og vi er ved at være klar til næste etape mod midnatssolens land. Selv om vi er gået i gang med højsæsonen er der masser af plads til en lille Kabe. Og her kan du vælge mellem brød hjemmefra, friskbagt morgenbrød fra butikken eller et stort morgenkomplet i cafeteriaet. Vi valgte de friske rundstykker. Læg mærke til den hvide BMW. Den er sænket så meget, at der kun er 10 cm fra bunden til asfalten. Gad vide hvad de gør når de skal over et fartbump?
I går aftes glemt jeg at tjekke afløbet, så det var med at få sat en spand under til at tage vandet fra morgentoilettet. Det kan nemlig afleveres ovre ved lastbilstanken ca. 30 m væk.
Vi holder i øvrigt ved siden af et stor 25 meters landevejsgodstog. 7 aksler (nok 56 tons totalvægt), selvstyrende baghjul og 12 store betonrør på ladet. Det skaber nysgerrighed hos mange store drenge.
Vi må videre. Efter knap 10 km drejer vi fra og kører nordpå ad rute 26, Indslandsvägen. Der er 293 km til Mora og kun 10 km til Sjötorp, der hvor Gøtakanalen starter. Ok, 20 km og så den første pause er lidt for kort, så vi kører videre, men du skal ikke snydes for info om Sjötorp.
Sjötorp kunne også være en overnatningsmulighed. For her ligger en af Sveriges rigtig gode Stellpladser. Men prisen er også derefter. 185 kr. pr. nat.
Det er både havnen og sluseanlægget som fanger i Sjötorp. I sæsonen er det spændende at se hvordan skibene sejler op og ned ad anlægget. Men det er også hyggeligt at gå en tur langs kajerne.
Og så er her både souvenirbutikker og restauranter med masser af lækkerier.
Vi er kørt videre og næste stop er Kristinehamn som bl.a. er kendt som hjemsted for Cabby fabrikken. Her er desværre ikke fabriksbesøg, men man kan da altid stå og ose lidt udenfor og kikke på det store lagerareal. Måske står der en model man ikke har set før? En model fra den nye årgang?
Denne gang vil vi dog hellere se på lidt kultur, f.eks. Picasso skulpturen, som har 50 års jubilæum i 2015. Den er 15 meter høj, forestiller Picassos hustru Jacqueline og hedder officielt “Les dames de Mougins.” Den står i et anlæg ca. 7 km syd for Kristinehamn med udsigt ud mod den store sø Väneren.
Ideen til skulpturen er egentligt den norske kunstner Carl Nesjar, som havde udviklet en særlig betongraveringsteknik, der var egent til formålet. Ved et tilfældigt møde i Paris mellem Carl og Bengt Olson fra Kristinehamn, fik de ideen til skulpturen og de fik også Picassos accept på projektet. Men hvor skulle den stå? Carl var født i Larvik og Bengt i Kristinehamn. Larvik kommune var ikke interesseret, men det var de i Kristinehamn.
Det tog et år at bygge skulpturen og midsommeraften 1965 blev den indviet ved en stor fest. Forløbet er i øvrigt godt dokumenteret og du kan se det i et udstillingslokale som står i anlægget.
I anlægget står der flere af disse bænke, hvor man opfordres til at sætte sig og møde andre (nye) mennesker.
På vejen ud til anlægget køre du langs kysten hvor der er mange bådelaug som har deres egne broer. Her er også mulighed for at leje både så du kan se skulpturen ude fra vandet af. Når du kommer til området så følg skiltene til parkering. I 2015 er der bygget to nye store parkeringspladser, hvor der på stille dage også er god plads til campingvogne.
På vores videre vej på er det slut med brede og hurtige motorveje. I mange af de byer vi køre igennem er der lavet fartchikaner eller vejbump. Her ser du en af chikanerne.
Sverige er kendt for sit træ, sin jernmalm og stålproduktion. Ca. 15 km. syd for Mora ligger Siljansfors Skogsmuseum. Det er bare ét af mange, men et egnet sted for en pause på en times tid. Her på stedet har der været produktion af jern fra anlæggelsen af den første jerngrube i årene 1738-40, hen over mere end 100 års drift, udvikling og modernisering til konkursen 1878. Stedet var egnet fordi her var to af de tre vigtigste ingredienser for jernproduktion, nemlig en vandmølle med vand og masser af træ. De sidste ting kunne importeres fra de nærliggende områder uden at det gik ud over profitten.
Værkets historie er en spændende saga om en virksomheds liv fra industrialiseringens spæde start, krydret med masser af intriger, konflikter med arbejdere, myndighederne og konkurrenter, paradigmeskift, truende konkurser og store indtjeningsmuligheder. Her ser du en af de bevarede jerngruber.
Vi er kommet til Mora, og skal, hvis vi vil videre nordpå, fortsætte ad rute 236 til Sveg. Vi vælger dog at forlade ruten et par dage og besøge Idre og Drevdagen. Vi vil nemlig ud og bestige et bjerg og besøge en sort superstar som hedder Häxan (Heksen). Har du tid, så tag et stop på et par dage i Mora. Campingpladsen er god, og der er flere muligheder i byen og på egnen rundt om.
Så er der tissepause. Det har der nu været flere gange, men denne gang var jeg vist lidt hurtig til at dreje ind på noget som lignede en rasteplads. Det var nu mere et arbejdsspor, prøv at se på vinklen mellem bil og campingvogn. Her var så ujævnt at 5 km/t føltes for hurtigt. Og ved udkørslen op på vejen, 300 m længere fremme, skrabede trækket på vejkanten.
Vi er kommet til Älvdalen, byen som har lagt navn til den kommune Idre er en del af. Kommunen dækker et areal på 6.872 kvadratkilometre, kun 159 kvadratkilometer mindre end hele Sjælland (ca. 2 x Københavns Kommune). På Sjælland bor der 2,2 millioner, i Älvdalen bor der 7.200. Så her er masser af plads. Traditionen tro tager vi en pause på cafeteriaet ved indkørslen til byen. Jeg synes kvaliteten af maden er blevet svingende, ikke dårlig, men ikke så god som for 10 år siden. Måske er jeg bare blevet kræsen, men jeg tror vi finder et nyt “Colaværksted” næste gang.
I den svenske sommer er der tradition for at lufte sin amerikanerbil, og i sommer er ingen undtagelse. Foran vartegnet for Älvdalen holder det et par af de lokale cruisere. Den lyseblå er en Ford Galaxie 500 importeret fra North Carolina og den forreste er en Chevrolet Super Sport SS som har set bedre dage. Nu mangler vi bare at køre ca. 160 km, så er vi fremme og har igen kørt knap 500 km på en dag. I morgen skal vi på bjergbestigning.
Tekst & foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015
