Peer Neslein fortæller:
Mange Europæiske producenter af campingvogne og autocampere tror desværre ofte, at blot man monterer et Alde centralvarmeanlæg så har man en vintervogn. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Et Alde centralvarme anlæg gør ikke en vogn til en vintervogn, med mindre man bygger vognen til at kunne klare vintercamping. Her tænker jeg på placering af vandslanger og afløb samt luftcirkulationen som skal sikrer at varmen kommer rigtigt rundt i vognen. Det budskab har Dethleffs forstået.
Som det fremgår af det første billede, er vognen indrettet med rundsiddegruppe i forenden af vognen og her på billedet kigger vi bagud i vognen, gennem soveværelset med de 2 enkeltsenge. I bagenden finder du badeværelset på tværs i hele bagenden af vognen, med bruserum, håndvask og toilet. Midt i vognen er indgangsdøren med køkkenet overfor med et Slimtower køleskab med frostboks fra Thetford. Vi har fjernet gulvtæpper og selv lagt nogle måtter for at passe på vognen vi har lånt.
2 enkeltsenge med gode madrasser og masser af lys præger hele vognen. Der er meget lys (LED) i hele vognen i alle afdelinger.
Den anden side af toilet- og bruserummet. Bemærk radiatoren i bruserummet. På billedet kan du kun se et afløb i brusebunden, men der er også et i modsatte hjørne i venstre side. Smart og praktisk. Håndvasken er pænt stor.
Jeg vender tilbage med mere de næste dage om den spændende vogn.
I dag er vi kørt fra Jokkmokk kl. 8.30 med kursen 200 km længere mod Nord nemlig Kiruna. Som det fremgår er det køligt for ikke at sige temmelig koldt her til morgen.
Efter et par timers kørsel stopper vores lille Karavane med de 6 vogntog som består af 2 autocampere og 4 campingvogne. Autocamperne er en Adria og Elnagh og campingvognene er Cabby, LMC og 2 Dethleffs.
Vi ankommer og stiller op på Camping Ripan i Kiruna. Her bliver vi budt på kaffe og varme fastelavnsboller med Nutelle i, af Peter og Birgit ved deres Adria autocamper. Det er lige før vi har afgang til turistkontoret hvor vi skal på en guidet tur til minen i Kiruna.
Vi er hoppet ombord i bussen som ikke kun skal køre os hen til minen, men også ned i minen af en flere km lang vej, hvor vi skal ende 540 meter under jorden.
Vi er kørt ned i jorden og forladt bussen 540 meter under jordoverfladen. Her skal vi iføres hjelme som vi skal beholde på under hele besøget under jorden. Der er +8 graders varme så med vores vintertøj bliver det ganske lunt.
Vores guide som vi mødte på turistkontoret hvor hun ankom med bussen for at hente os er en striks dame som udstikker retningslinier som skal følges. Vi skal jo nødigt blive væk i de ca. 400 km veje der er under jordens overflade helt ned til 1300 meter dybde.
Vi bliver også inviteret til en reklamefilm om LKAB som er den svenske stats selskab bag minedriften som startede omkring 1890. Den udvinder så meget jernmalm som anvendes til jern og stål at det svarer til at man kan bygge 6 Eiffeltårne hver dag. Men priserne på jernmalm er faldet de sidste år så prisen på 1 ton nu er nede på kr. 300. Tidligere var prisen omkring kr. 1.500 pr. ton.
Jeg står i grabben som kan løfte jeg ved ikke hvor mange tons ad gangen, men størrelsen viser at der virkelig sker noget når maskiner i den størrelse flytter sten. Maskinerne er fuldautomatiske og styres via computere.
Vi ser en minegang der viser bredden på de minegange der arbejdes i. Med tanke på den store grap og maskinen bag er der ikke meget plads.
Når der brydes jern i minerne sendes materialerne gennem skakte som denne som fører det videre til elevatorer som kan rumme op til 35 tons. Elevatorerne flytter sig 70 meter i minuttet. Materialerne forarbejdes og ender på togvogne son køres til udskibning i Narvik i Norge eller Luleå i Sverige.
Her ses en af de nyere togvogne som man bl.a. kan se i Narvik i Norge.
I minegangene ser vi masser af informationer foruden den strøm af informationer som vores guide giver os på engelsk.
Slutresultatet eller rettere sagt slutproduktet er disse piller som er den form man anvender nu om dage til videreforarbejdsning til stål og jern. Vi får lov at tage alle de prøver med hjem vi vil.
Mads pakker en lille pose minder fra minen i Kiruna.
Det sidste billede i dag er fra de første udgravninger i Kiruna i 1898 hvor der var 25 mand ansat. I dag er der 2200 personer ansat i koncernen.
Efter en spændende tur i dybet vender vi tilbage til campingpladsen i Kiruna, mens sneen daler ned fra en overskyet himmel. Det betyder at vi ikke kan se Nordlys i aften.
På gensyn i morgen hvor vi skal besøge Ishotellet i Jukkasjarvi.
Mads & Peer
Minedrengene
Campingferie.dk