Man behøver ikke være den lykkelige, eller ulykkelige, ejer af en stor 4-hjulstrækker for at få en dejlig campingferie. En 4-hjulstrækker er praktisk, men er også dyr at have. Peer Neslein fra Campingferie.dk har valgt at gøre en indsats for mindre campingvogne, da mange nye og kommende campingfamilier ofte gennem de sidste år har skiftet til mindre biler, som er mere økonomiske og som kun kan trække mindre campingvogne.
Så velkommen til en test af et lille vogntog, i form af en Opel Corsa 1,3 CDTI (2011) og en Weinsberg CaraOne 390 QD (2016).
Målet for denne rejse er Sydhavsøerne, nærmere betegnet Bogø, Nyord og Møn. Velkommen til store oplevelser i en lille campingvogn.

IMG_2362Peer Neslein fortæller:
Smart lille vogntog med god plads til 2 eller 3.
I baggrunden Farøbroen. Den høje (syd) bro krydser Storstrømmen mellem Farø og Falster. Det er en skråstagsbro. Broen er 1.726 meter lang, det længste span er 290 m, og den maksimale højde mellem vandet og brofaget er 26 m, og det er ophængt i 95,14 m høje tårne, som blev færdiggjort i 1984. Det var en af de første skråstagsbroer i Skandinavien (den første var Strömsundsbroen). De to tårne, som bærer spændet, er ‘diamant’ formede konstruktioner, rejsende sig fra et enkelt punkt ved vandoverfladen op på hver side af brofaget, for så igen at forene sig i ét punkt over midten af broen. Der er kun én række af ophængskabler, og den går langs midten af kørebanen.
Broerne blev indviet i 1985 som aflastning for Storstrømsbroen fra 1937, der længe havde haft svært ved at klare det stigende trafikpres. Farøbroerne var med deres godt 3.300 meter (Storstrømsbroen havde den gamle rekord med 3.199 meter) Danmarks længste broforbindelse indtil indvielsen af Storebæltsforbindelsen i 1998 (længde mere end 13 km). Motorvejen over Farøbroerne er en del af de europæiske Europaveje og har numrene E47 og E55.

Min rute kører fra Farøbroen over dæmningen til Bogø og videre over dæmningen til Møn hvor jeg kører gennem Stege til en bro som fører mig til øen Nyord.

IMG_2378Weinsberg campingvgnen har en egenvægt på 900 kg og en totalvægt på 1.000 kg. Man kan vælge at få den leveret med større totalvægt.
Med en pris på omkring kr. 100.000 for en ny vogn, udstyret med en del udstyr, er den klar til afgang når den er hægtet på bilen. Bilen er en Opel Corsa 1,3 CDTI 2011 og prisen for den årgang ligger på omkring kr. 80.000-90.000 med et km tal på omkring 55.000 km.

 

IMG_2352Så er jeg på vej over dæmningen til fra Bogø til Møn.

 

IMG_2348Campingvognen er 220 cm bred så jeg har sat ekstra spejle på bilen. Det højre sidespejl har jeg som regel stående så jeg kan se hvor campingvognens hjul kører, når jeg kører omkring hjørner. Det vestre spejl bruger jeg til at kigge langt bagud, så jeg ved om der kommer nogen før jeg evt. trækker ud på en motorvej.

 

IMG_2278På Nyord er jeg stoppet ved et fugletårn, som står i et meget stort fuglereservat.
Nyord er en lille ø nord for Møn med et areal på 4,99 km² og 39 indbyggere (2014). Øen hører til Vordingborg Kommune i Region Sjælland.
Siden 1968 har øen været landfast med Møn via en dæmning og en lav bro med kun én vejbane. Øens vestlige 120 tønder land er frugtbar morænejord, her ligger byen og den lille havn.
År 1901 var indbyggertallet i den lille landsby, hvor gårdene stadig ligger samlet, ca. 365. Pr 1. januar 2011 er indbyggertallet faldet til 41. Da øen i 1846 blev et selvstændigt sogn (Nyord Sogn), udskilt fra Stege Landsogn. Denne administrative ordning varede helt frem til 1966 hvor kommunen sammenlagdes med Stege Landsogn. Sammen år nedlagdes også præsteembedet på Nyord.

 

IMG_2281Der er fin udsigt fra toppen af udsigtstårnet.

 

IMG_2301Her oppe fra tårnet kan du også nemt se at jorden er rund. Utroligt – eller er det måske snyd?

 

IMG_2304Der må ikke køre uvedkommende biler i Nyord by, så ved indkørslen til den lille landsby er der en parkeringsplads, hvor vi stiller bil og campingvogn.

 

IMG_2338Et lidt nusset skilt fortæller om hvad der ligger hvor i byen.

 

IMG_2305Der er stille i byen, meget stille sådan en hverdag i december.

 

IMG_2333Vi møder en af de lokale. Der er 41 beboere på Nyord og han fortæller at i gamle dage var præsteboligen som vi ser her, opdelt så halvdelen af præsteboligen var skole for øens børn. Det var selvfølgelig præsten der underviste børnene foruden hans gerning som præst.

 

IMG_2308Nyord Kirke fra 1846, er en særpræget ottekantet bygning opført af arkitekt Otto M. Glahn med Frederiksberg Kirke som forbillede. Den tidligere præstegård er en for Nyord by stor bindingsværksbygning ved siden af kirken. Kirken fik i 1983 et Demant-orgel fra 1870. Orgelet kom fra Paarup Kirke ved Odense. Kirkegården er beliggende ca. 2 km udenfor Nyord by.

 

IMG_2310Indgangen til den lille kirke.

 

IMG_2315Enkelt og pænt alter.

 

IMG_2320Kirken fik i 1983 et Demant-orgel fra 1870. Orgelet kom fra Paarup Kirke ved Odense.

 

IMG_2322Kirkerummet. Det er i øvrigt dejligt at komme til en kirke som er åben. Mange er desværre blevet låst på grund af tyverier.

 

IMG_2323Kirkeklokken hænger ikke i selve kirken, men i et meget enkelt klokketårn i træ, opført ved siden af kirken.

 

IMG_2325Det er svært at drive en forretning på en lille ø med få indbyggere.

 

IMG_2349Vi er på vej væk fra Nyord med kursen mod Elmelunde kirke som er kendt for sine mange kalkmalerier. Men dem må du se i morgen.

På gensyn
Rasmus & Peer Neslein
Campingferie.dk
Øboerne

Tekst & Fotos: Peer Neslein