Så er vi nået til Falster hvor vi på sjettedagen besøger Marielyst Ny Camping. I går aftes blev egnen udsat for et kraftigt regnskyl. Så de fleste går enten i gummistøvler eller har våde sko og fødder. Sædvanen tro, så kommer solen frem i timerne op til åbningstidspunktet kl. 14.00. Gennem dagen er der flere som kommer og får en campingsnak med Peer.

Flemming, Mads og Peer i gang med deres introduktion.

I dag har vi eksklusivt besøg af Bettina og Kåre Kjær Rützou fra Caravan Centret Brohallen som er flyttet fra Orehoved til Randersvej 8 i Nykøbing Falster. Her står de foran deres stand med en VEGA 365 og fritidstøj fra Tuxer og Isabella. Dagens hit var dog smarte gummistøvler til en særpris.

Har får du et kik ind i VEGA 365 Silver. En specialmodel som blev præsenteret i vinters på Ferie for Alle i Herning. Du får en nærmere gennemgang i løbet af de kommende uger.

Og så er det i øvrigt på Marielyst Ny Camping du finder Danmarks største Isabella Villa fortelt. 13,5 m i bredden. Her får du også mere at se om nogle uger.

Når Sommerkaravanen besøger en campingplads er dagens vigtigste tidspunkter for børn kl. 15 når Happy Einar viser sit trylleshow…

… og bagefter når han går i gang med at trylle sine balloner om til dyr i alle afskygninger.

Jonas fra SAfire grill får sig en snak om briketter til den smarte grill.

I dag havde Marielyst Ny Camping sørget for en Is-bil i hele åbningstiden. Og det var et meget populært indslag.

Jepotech viste i dag Jumpstarter Kompressor, der har en batterikapacitet på 16.800 mAh. Udover starthjælp har den også en kraftig luftpumpe der har kapacitet nok til at pumpe et fladt bildæk helt op.

To Kampa fortelte i den danske sommer. Forrest er det Kampa Rally Air Pro 390 og bagerst Kampa Classic Air Expert 380.

I morgen er det sidste dag på Sommerkaravanen. Og det er også sidste dag hvor du kan opnå op til 60 % rabat på nogle af de gamle modeller fra Tuxer. Besøg os på Lægårdens Camping og se på mulighederne.

Dette er en Wecamp Hudson foldestol fra Camper. Den vejer kun 4,7 kg, kan bære en person på 100 kg.

Hos Sørens Camping har vi bl.a. set disse tre smarte børnestole fra Camper.

Peer og Mads er i gang med at filme den nye Caravelair Artica 455 til vores YouTube kanal.

Ingelise og Jimmi Nielsen får sig en snak om arrangementer med Peder fra Adria Club Danmark.

Vi er ikke helt sikre på ”Hvem” der er inviteret til Kaffe eller Te hos Peder og Susanne fra Adria Club Danmark, men kommer du forbi, kan du jo selv tjekke om tilbuddet gælder for alle.

Anne Marie og Erik Pedersen fra Kabe Club Danmark er i gang med at hverve et nyt medlem til  æaderes klub.

Og her har vi lokket dem ind i deres lækre Kabe Royal 560 XL KS.

Travle Ingelise og Jimmi Nielsen har ejet, og driver, Marielyst Ny Camping i tre år. Her har vi fanget dem i en kort pause.

På vej rundt på pladsen kommer campingtoget rullende forbi.

Lige ved siden af møder vi to campister som hygger sig i solskinsvejret i deres nyindkøbte campingvogn. En Hobby årgang 1989 som kostede 8.000 kr inkl. forteltet.

Du får senere en artikel kun om pladsen. Men du skal ikke snydes for et kik ind i TV stuen som er bygget op som en minibiograf.

Og så er der konkurrence. Her ser du dagens første vinder, som kan tage hjem med en bordskåner fra Isabella.

Denne campist kan tage hjem med en pakke med masser af CD-er fra og med Flemming Werge.

Og her en glad vinder af en Køletaske.

En polo fra Tuxer finder sin nye ejer.

Og her kommer dagens sidste vinder, af en Tuxer sommerjakke.
Næste stop på Sommerkaravanen, som også er det sidste i år, bliver Lægårdens Camping. Udstillingen kan besøges mellem kl. 14 og 18.
På Gensyn
Sommerkaravanen 2017
© Campingferie.dk
Tekst og foto
J-P. Rasmussen