Det tog kun et par år før den nye Bürstner Lyseo serie kunne fås i en specialudgave. Det er nu ikke fordi de lyse og ganske veludstyrede modeller mangler noget. Men når kunderne spørger efter det Bürstner kalder ”lidt ekstra,” så så finder de selvfølgelig på noget som falder i deres smag. Og resultatet kan du bl.a. se i denne Lyseo 690 TG Harmony Line. Den er bygget på et lavsporschassis med ekstra bredde på bagakslen. Tag og gulv er glasfiberarmeret plast. Der er sænket indstigningstrin og udvendig elektrisk trappe. Bortset fra trinnet er gulvet helt jævnt fra førerhus til soveværelse. Den indvendige højde er på 205 cm, list lavere under sænkesengen. Men alligevel er der blevet plads til en såkaldt Thermo-Floor dobbeltbund.


Indretningen er standard med væghængt bord. I denne udgaver er den ekstramonteret med L-siddegruppe. Løkkenblokken i vinkel står bag siddegruppen. Læg mærke til at her er Ramme vinduer med integrerede gardiner.


Der er Sky-Roof over førerpladserne, LED og indirekte lys i loftet og spots som kan flyttes efter behov.


Teknik og fladskærmsholder er placeret i et skot ved den ekstra brede dør sammen med åbne småtingshylder.


Der er tre kogepladser og en god køkkenvask på køkkenbordet. Der er også opbevaringsrum under gulvet.


Køleskabet står i samme side som køkkenblokken. Det rummer 142 l inkl. 15 l udtagelig frostboks.


Der er godt med skuffer under køkkenbordet.


Overskabet i køkkenet har et lille åbent skot ind mod sænkesengen. Praktisk når der soves i den. Overskabene under sænkesengen har en god størrelse.


Den brede dør har fluenet i fuld højde. Det store spejl sidder på hjørnet af toiletrummet.


Enkeltsengene med koldskumsmadrasser (5 soner) har en længde på 190 og 199 cm. Der mulighed for opladning af mobil og lign ved hovedgærdet.


Under fodenderne er der klædeskab med bøjlestang og et bredt apotekerudtræk med faste skuffer.


Toiletrummet er indrettet uden hjulkasse i rummet med integreret brusekabine foran håndvasken.


Brusekabinen indrettes ved at dreje væggen med håndvasken ind over toilettet.


Sænkesengen er ekstraudstyr, og den hæves og sænkes elektrisk. Madrasmålet er på 200 x 135/125 cm. (Pressefoto)


Camperens Service Unit med gasflasker, el-stik, spildevandstank, boiler etc. er samlet i førersiden.


Hækgaragen er rummelig med fastgørelsesskinner langs gulvet. Her er der ekstramonteret et opbevaringsrack.

Grundrids og nøgledata for Bürstner Lyseo 690 TG Harmony Line
Bürstner autocampere sælges i Danmark af Vendelbo Vans i Tårs (www.vendelbo-vans.dk).

Se mere om Bürstner autocampere på https://www.buerstner.com/dk/.
Den viste camper er fotograferet på Caravan Salon Düsseldorf i Tyskland og Danmark.

Tekst & foto: JPR
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar