Moin – Nu kan man også finde de smarte og prisvenlige campingvogne fra WEINSBERG i det sønderjyske. Nærmere bestemt kan du finde Weinsberg hos Toftlund Caravan, som ejes og drives af John Christensen. John har i flere år drevet campingforretningen med primært brugte vogne og udstyr, men nu er det blevet tid til at sætte nye vogne på plakaten, og her faldt valget på Weinsberg. Mærket som efterhånden har været i Danmark en del år, kommer fra den store tyske caravan- og autocamper-producent KNAUS TABBERT.
“Med Weinsberg får man utroligt meget campingvogn for pengene, og det er et godt supplement til vores brugte vogne” fortæller John, som har glædet sig til at vise de nye vogne frem for sine faste kunder.
Lige nu kan du blandt andet opleve de 4 smarte CaraOne kampagnemodeller fra Weinsberg. Her er tale om to modeller med dobbeltseng, en med enkeltsenge, og en stor smart køjevogn. Priserne starter ved 109.900,- kroner.
Se mere om Toftlund caravan på www.toftlundcaravan.dk og www.weinsberg.dk