2016-12-01-caratwo-400-lk
Programmet hos Weinsberg har i de sidste par år ligget omkring 10-11 forskellige modeller med en indvendig længde mellem 4 og 7,5 m. I 2017 bliver programmet udvidet med fire nye modeller i deres egen serie som kaldes CaraTwo. De tre af indretningerne finder du også i CaraOne. Og den sidste er en lidt kortere udgave af familieindretningen 550 QDK. I CaraTwo hedder den derfor 500 QDK. CaraTwo kendes bl.a. på et friskere design, lysere farver og flere smarte detaljer. Her ser du Weinsberg CaraTwo 400 LK som er indrettet med køjer bagerst og en siddegruppe forrest i vognen.

2016-12-02
Køjerne bagerst måler 204 x 76 og 193 x 83 cm. Køkkenblokken står lige inden for døren og er indrettet med tre kogepladser, køkkenvask og et køleskab som er på 107 l inkl. fryser.  Læg mærke til overskabenes og spejlets form. Her ser du nogle af de nye designelementer i serien.

2016-12-03
Siddegruppen forrest har god plads til fire. Der er tre rummelige overskabe over frontvinduet. Opredning i siddegruppen måler 187 x 137 cm

2016-12-04
Det er i toiletrummet du finder mest af de nye indvendige look. Møblementet er set før, men farverne er friskere. Bruseudstyret er ekstraudstyr.

2016-12-05
Her ser du ind i det midterste af de rummelige overskabe i fronten. Weinsberg CaraTwo 400 LK har en udvendig længde, bredde og højde på 592, 220 og 257 cm. Den indvendige længde er på 400 cm. Vægt i køreklar stand er ca. 890 kg.

2016-12-06-ct-450-fu
Weinsberg CaraTwo 450 FU er en gammel kending i nye klæder. Det er en traditionel campingvogn med rundsiddegruppe bagerst og fransk soveværelse forrest. Og interiør, tekstiler og design passer godt til denne indretning.

2016-12-07
Bagerst finder du rundsiddegruppen som har et opredt mål på 197 x 137 cm. Designelementerne på tekstilerne følger møblernes design.

2016-12-08
Køkkenblokken står inden for døren med køleskabet på 107 l (inkl. fryser) i underdelen.

2016-12-09
Det franske soveværelse er lyst og lækkert. Dobbeltsengen har et madrasmål på 199 x 157/133 cm. Weinsberg CaraTwo 450 FU har en udvendig længde, bredde og højde på 662, 232 og 257 cm. Den indvendige længde er på 470 cm og vægt i køreklar stand er ca. 1.000 kg.

2016-12-10-co-390-qd
Weinsberg CaraOne 390 QD er en klassiker og dagens første model. Den er både komfortabel og dejlig rummelig når man bare er to på tur eller på alene.

2016-12-11
Her finder du siddegruppen på væggen overfor døren. Opredning her måler 200 x 117/95 cm. I hjørnet står vognens toiletrum. Køleskabet står i køkkenblokken og det rummer også 107 l inkl. fryser.

2016-12-12
Den tværvendte dobbeltseng forrest i vognen måler 196 x 136 cm.

2016-12-13
Toiletrummet hører ikke til det største, men der er ”fuldt udstyr” herinde. Det viste bruseudstyret er ekstraudstyr. Weinsberg CaraOne 390 QD har en udvendig længde, bredde og højde på 594, 220 og 257 cm. Den indvendige længde er på 400 cm og vægt i køreklar stand er ca. 890 kg.

2016-12-14-co-550-qdk
Weinsberg har altid haft stor fokus på familiemodeller og denne rummelige CaraOne 550 QDK er indrettet med tværvendt dobbeltseng forrest, siddegruppe i midten og bagerst køjer og et stort toiletrum.

2016-12-15
Siddegruppe og køjer vender væk fra forteltsiden. I den nye årgang er der godt med skabe og gode muligheder for et varieret lys. Opredning i siddegruppen måler 188 x 124/94 cm.

2016-12-16
Den tværvendte dobbeltseng forrest måler 208 x 137 cm. Om dagen er den også et velegnet sted for indendørs leg eller en stor bred sofa som der kan flydes i.

2016-12-17
Køkkenblokken er i tre fag og dermed godt rummelig. Standardkøleskabet rummer 107 l inkl. fryser. I denne udstillingsmodel er der ekstramonteret et på 189 l. Køjerne bagerst til højre måler 188 x 66 cm. To køjer er standard og tre en option.

2016-12-18
Bruseudstyret i toiletrummet er ekstraudstyr. Weinsberg CaraOne 550 QDK har en udvendig længde, bredde og højde på 762, 232 og 257 cm. Den indvendige længde er på 568 cm og vægt i køreklar stand er ca. 1.200 kg.

2016-12-19-co-740-udf

Weinsberg CaraOne 740 UDF er nok den model som flest kender. Den store og rummelige vogn har nemlig kunnet fås med centralvarme som ekstraudstyr fra dag 1. Og det til en pris som både var, og stadig er, meget konkurrencedygtig.

2016-12-20
Når du kikker ind gennem døren ser du en lys og rummelig vogn med god plads i opholdsafdelingen. Køkkenblokken er rummelig og de fleste skifter standardkøleskabet på 107 l inkl. fryser ud med den store model på 189 l. Det står lige ved siden af indgangsdøren.

2016-12-21a
Efter køkkenet finder du et børneværelse med dinette og køjer som måler 188 x 72 cm. Opredning i siddegruppen overfor måler 188 x 124/94 cm. Den franske seng i soveværelset har et madrasmål på 197 x 156 cm.

2016-12-22
På vej ud igen kan man rigtig se hvor stor rundsiddegruppe er. De langsgående sofaer er henholdsvis 147 og 157 cm lange. Den tværvendte sofa er 216 cm lang. Weinsberg CaraOne 740 UDF har en udvendig længde, bredde og højde på 940, 250 og 257 cm. Den indvendige længde er på 746 cm og vægt i køreklar stand er ca. 1.570 kg.

Du kan se mere om de nye Weinsberg modeller på www.weinsberg.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 Campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar