Weinsberg CaraCito: En konsekvent anderledes campingvogn

Én af de store nyheder i sæson 2021 er Weinsberg CaraCito. Weinsberg CaraCito har slet ikke noget gasanlæg – kun elektrisk installationer. Ideen er ganske interessant. Hvis strømmen kommer fra vedvarende energi, så er campingturen ekstra klimavenlig. Den lavere vægt bidrager også til det klimavenlige image. Og selv om vi kun har set vognen gennem virtuelle pressemøder fra Weinsberg, er den allerede nu, et nærmere bekendtskab værd.

 

På billedet ser du Florian Hopp, Produkt Manager hos Weinsberg, præsentere den nye Weinsberg CaraCito på YouTube. Han fortæller bl.a. at de fleste campister kun ønsker sig fem ting:
* Dejligt opholdsrum
* Fuldt udstyret køkken (med keramiske komfur og kompressorkøleskab der bruger 12 Volt under kørsel).
* Fuldt bad.
* Hyggelig seng.
* Masser af lagerplads.

Layout og nøgledata på Weinsberg CaraCito 390 LH

Læg mærke til vægtene. 270 kg lasteevne i standardudgaven. Det er flot. Og er det ikke nok, det burde det være, så kan du få en opvejning til 1.200 eller 1.350 kg. Spørg din Weinsberg forhandler om mulighederne. Husk også at spørge om mulighederne for fabriksmonteret ekstraudstyr. De første modeller er på vej hjem. Og jeg kunne godt forestille mig at de er bestilt med en CaraCito Pakke (Kombi Rollos for vinduer, stabilisator, hydrauliske støddæmpere, LED forteltlampe, 45 l friskvandstank og et ”MediKit” en slags rejseapotek.), en Stikdåse Plus pakke (3 ekstra 230 V stik og to ekstra USB stik) samt en Ambiente Lys pakke (LED indbygningsspots over siddegruppe og LED Ambiente (indirekte) lys over overskabene). De nævnte pakker for det tysker marked, der kan være ændringer i de danske pakker.


Reduktion til det væsentlige!
Layoutet (indretningen) af CaraCito 390 QD er en gammel kending og det samme som i Weinsberg CaraOne 390 med sidevendt sidegruppe og toiletrum i hjørnet ved døren. Weinsberg fortæller, at med CaraCito ønskede de at designe en campingvogn, der er helt ny i sin prisklasse som især appellerer til unge, stilbevidste mennesker og familier.


Weinsberg kalder stilen i interiøret for middelhavsstil. Der er let adgang til de mange overskabe. Læg mærke til bordpladens optik som klart signalerer, at denne vogn er noget specielt.


Opredning i siddegruppen måler (med tillægspladen ved den korte sofa) 187 x 117/cm.


Udover det viste Ambiente LED lys og ekstra USB stik består vognens elektriske udstyr af et kompressorkøleskab på 66 l, to elektriske glaskeramiske kogeplader og et Dometic Freshwell klimaanlæg som ligger i magasinet under dobbeltsengen.


Der er rummelige skuffer under køkkenbordet i køkkenblokken. I Tyskland er Truma Therme varmt vand i køkken og toilet ekstraudstyr. Når vi får fat i de danske specifikationer, skal vi nok vende tilbage.


Et kik fra siddegruppen og fremad i CaraCito 390 QD. Når du kører med campingvognen, kan køleskabet få 12 Volts strøm vi strømstikket på bilen. Det kræver selvfølgelig at stikker har strøm i fødeledningen.


Detaljer fra den nye model. Ønsker du at få et gaskomfur, gas varmeovn og gas 106 l køleskab kan vognen bestilles med en særlig Gas pakke. I standardmodellen kan gaskassen anvendes som et ekstra opbevaringsrum.


Dobbeltsengen forrest har et madrasmål på 196 x 140/128 cm. Der er EvoPore HRC madrasser i alle faste senge.


Klimaanlægget som både kan levere varme og nedkølet lift står i den en sider af sengemagasinet. Det kan betjenes af en fjernbetjening eller på panelet på magasinsiden.


Toiletrummet står i hjørnet ved siden af døren. I den viste model er der monteret en brusepakke som også er ekstraudstyr i Tyskland. 

Layout på de fem CaraCito modeller

Det nævnte ekstraudstyr (Ambiente lys, Stikdåse Plus pakke, CaraCito pakke og Brusepakke) vejer 30 kg. Mobilpakke med batteri vejer i Tyskland 29 kg. Det giver en ekstra vægt på ca. 59 kg, som skal lægges til den køreklare vægt i CaraCito og 68 kg i CaraOne.

Egenvægt, køreklar vægt, køreklare vægt med ekstraudstyr og totalvægt i Tyskland for den traditionelle CaraOne og den nye CaraCito model er:
CaraCito 390 QD: 810, 830, 889 og 1.100 kg.
CaraOne 390 QD: 1.000, 1.040, 1.108 og 1.200 kg.
Der er mulighed for at få højere totalvægt på begge modeller.

Er CaraCito så et reelt alternativ? Det ved vi op et års tid.
Med det campingbehov jeg har nu, kunne jeg personligt godt falde for CaraCito 470 EU eller 450 FU. Vi er stort set altid i nærheden af 230 Volt, og vi har, selv om vi har en Kabe Briljant, ikke været på vintercamping de sidste fem år.

Læs mere og find en forhandler på www.weinsberg.dk

Fotos: Knaus-Tabbert AG
Tekst: Presse tekst fra Knaus-Tabbert og redaktionen.
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar