Adria Adora 522 UP

Adria gør det igen! Der er ikke gået 365 dage siden den Slovenske fabrik begejstrede publikum med den banebrydende nye Astella der fejede benene væk under rigtigt mange campister. Nu vil de sandsynligvis gøre det samme igen med den gennemgribende nye Adora.

Adora 613 UT

Adora-serien er danskernes foretrukne

– Man kan sige at vi vel nærmest har rørt ved den hellige camping-gral, gyser Per Højgaard fra Adria Danmark da han godt er klar over at det er danskernes absolutte favorit-vogn der har fået en total makeover.

Alt er nyt og intet overladt til tilfældighederne

Normalt bygger man videre på en eksisterende konstruktion, men denne gang, har Adria valgt at kassere de tidligere konstruktionstegninger og starte forfra.

– Ud over at skabe en designmæssig nyhed, har man også tænkt hele konstruktionen, placering af teknik og optimering af møblementet ind i den nye Adora. Det gør, at har måttet nedbringe antallet af indretninger til 11, men det er planen at flere kommer til. Måske endda allerede i løbet af foråret, afslører Per Højgaard.

Gudeskøn at se på og fyldt med små lækre nyheder

Både ude og inde har ny Adora fået det helt store penselstrøg. Eller nej ikke bare et penselstrøg, for det er meget mere end en tur med penslen. Alt er fuldstændigt nyt!

– Når man først møder Adora kan man se, at den løfter camping ind i fremtiden. Strømlinet og integreret design ude. Moderne og stilrent inde. Helt i Adora’s DNA, men alligevel så gennemgribende nyt, at man ikke kan undgå at sige ”wow”, påstår importøren.

Sådan er følelsen også når man kigger ny Adora nærmere efter i sømmene – fyldt med små justeringer som gør store forskelle.

F.eks. bredere indgangsdør med affaldsspand som nemt og praktisk kan hægtes af. Eller den højere sengeramme uden midtersprosse, så hele rummet kan udnyttes til opbevaring. Sammen med det også højere lasteluge så du lettere kan komme til udefra.

For ikke at tale om det nye højttaleranlæg der også hører blandt standardudstyret. Det sidder skjult i konstruktionen hvilket giver fyldig lyd god spredning uanset hvor du befinder dig. Og det styres som altid via Bluetooth forstærkeren der også er at finde på listen over standardudstyr.

 

Adora 623 DT

 

Smarte Adria Adora detaljer

 

Adora 613 PK

 

Adora 623 DT

– Vi glæder os helt enormt til at vise den nye Adora frem. Og bliver campisterne bare halvt så begejstrede for den som vi selv er blevet, så bliver det helt sikkert en stor succes, spår den danske importør Per Højgaard.

Priserne på Ny Adora starter ved 178.980,- kr.

Find vej til nærmeste forhandler på www.adria.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar