Dagen starter med en smuk solopgang på First Camp Sundsvall,  hvor du kan se Signe i højre side. Det er Jan Olesen der har taget billedet.

Signe har taget dette flotte billede af et par der udlever drømmen om det frie liv i en camper. Her må det siges at være lykkedes.

 

Så er vi på farten igen. I dag skal vi kun køre lidt over 500 km.
Her er vi på vej gennem området Höga kusten hvor vi kommer over denne høje og store bro.
Tak til Anette Knudsen for billedet af vores vogn.

Vi kører i forskellige hold og her er vi 4 vogntog som holder pause i Örnskjöldsvik for at få en kop kaffe og lidt hyggesnak.

Det er en herlig rute vi kører i dag med dejlig natur og skønt vejr. Det har svinget mellem 1 til 6 graders varme. Lastvognene kører i et friskt tempo på vejene og vi sørger for at vi ikke spærrer for dem.

Igen en anderledes bro passerer vi omkring Umeå. Vejret holder stadigt.

Vi holder en pause igen da vi mangler omkring 200 km. Vejret er stadig med os.

Ved byen Piteå dukker sneen op på vejsiderne så vi er spændte på at se hvordan det ser ud i Luleå. Temperaturen ligger på 2-3 plusgrader, men min bil advarer om glatte veje på instrumentbrættet. Så vi kører forsigtigt.

 

Så er vi ankommet til First Camp Luleå og her er der en del sne, men pladsen venter os så vi kommer hurtigt på plads.

Vi holder fordelt over et lille område da pladsen har sikret sig at vi ikke skal holde i vand. Der er fast grund der hvor vores vogne holder. Det er rart. Så er der ikke nogen der kører fast.

Mikkel Sørensen fra vores gruppe har sikret sig at hans kabel ikke fryser fast til jorden. Det kan være en rigtig god ide.

Jeg har valgt at lade min bil være koblet på campingvognen, men har dog trukket strømstikket ud af vognen, da jeg har været ude for at bilens batteri blev malket, så den ikke kunne starte næste morgen.

I morgen skal vi køre de sidste 129 km til grænsen til Finland og 120 km til Rovaniemi. Det bliver spændende at se vejene, sneen og ikke mindst Nordlys. Da vi jo er på en Nordlys tur. Men der er ingen garantier. Skyerne bestemmer om vi kan se Nordlys.

Så på gensyn i morgen.

Signe & Peer Neslein
Campingferie.dk

 

Annonce:

Efterlad din kommentar