Nordkapp Vintertur 2015 – Del 2 – Fra Jönköping til Uppsala (Reklame)

Peer Neslein fortæller:
Efter en dejlig nats søvn i campingvognen er vi oppe og klar til næste etape af vores vintertur til Nordkapp, som er det endelige mål. Men på vejen ligger en række spændende oplevelser og venter på os, som det samiske marked i Jokkmokk, Polarcirklen, Ishotellet i Jukkasjärvi, Karesuando knive samt ikke mindst naturen og det smukke Nordkalotten.

 

Det er en lidt kold morgen, men det kan sagtens blive meget koldere. Vi måtte lige skrue ned for varmen i vores Kabe i morges, da der var blevet lidt for varmt.

Det er en lidt kold morgen, men det kan sagtens blive meget koldere. Vi måtte lige skrue ned for varmen i vores Kabe i morges, da der var blevet lidt for varmt.

 

Her er Hanne ved hendes og Hennings nye Cabby som vi sad og hyggede os i går da vi ankom til campingpladsen i Jönköping.

 

Henning er i gang med at gøre deres store Land Cruiser klar til afgang. Jeg mødte faktisk Hanne og Henning første gang i 2005 i Jokkmokk, hvor vi hver for sig var oppe og opleve det samiske vintermarked som fejrede 400 års jubilæum. Nu skal vi opleve 410 års udgaven af vintermarkedet.

 

Lene er ved at gøre sin BMW klar til afgang. Lene har fået monteret pigdæk på bilen og hendes Solifer campingvogn.

 

Pulsen stiger og hjertet banker hurtigere når jeg kigger på Lenes campingvogn. Jeg startede med Solifer i 1986 og for ganske få år siden købte jeg netop en Solifer som Lenes. Ak ja – gammel kærlighed ruster ikke. Men jeg ønsker absolut ikke at bytte min Kabe med noget, men minderne har man jo lov at have.

 

Så er vi på vej mod Stockholm og efterfølgende Uppsala, mens vejrudsigten lover sne og kraftig blæst. Vi får se!

 

Vores tracker fortæller os hele tiden hvor vi er og hvor vi har været. Så kan familien derhjemme altid klikke sig ind og se hvor vi kører og hvor hurtigt!

 

Når vi kører 80 km/t kører min Toyota Land Cruiser 1500-1600 omdrejninger i 5 gear (automatgear).

 

Vi holder frokostpause på en rasteplads. Her er det Lenes Solifer 480 fra 2006. God rejsevogn.

 

Hanne og Hennings Cabby er en 2015 model 740 med glatte sider. Flot vogn.

 

Vognene bliver hurtigt meget sorte, så man kan ikke se de var nyvaskede for en dagstid siden.

 

Så er vi ankommet til Campingpladsen i Uppsala. Vi skal bare lige tjekke ind i bygningen i baggrunden. Så Mads kobler fra så vi kan køre op og tjekke ind.

 

Lene er ved at tilslutte sin campingvogn til strøm. Hyggeligt ser det ud, men hundekoldt.

 

På gensyn i morgen hvor vi skal køre fra Uppsala til Umeå ca. 640 km.

Mads & Peer
Vintercampister

Tekst & foto: Peer Nelsein & Mads Nielsen
© www.campingferie.dk 2015

Annonce:

Efterlad din kommentar