Et højt vandsøjletryk er ikke nødvendigvis en fordel?

Tekst: Peer Neslein
Fotos: Arkiv

kondenswinter

Specielt i vintermånederne oplever mange campister kondens i forteltet. Nogen tror det er forteltet der er utæt, hvilket faktisk er meget sjældent. Kondens er en ganske naturlig ting, som stiger i takt med at vandsøjletrykker stiger. Jo højere vandsøjletryk jo tættere er teltet. Jo mere kondens. I sensommeren 2015 måtte Biltema kalde et Pop-Up telt tilbage fordi det var for tæt, med dertil hørende fare for mangel på ilt til personerne i teltet. Et fortelt bør således kunne ånde, eller have tilstrækkelig ventilation.

Kondens i uopvarmet telt

Kondens opstår ikke bare p.g.a. kulde og varme, men kan sagtens opstå i et uopvarmet fortelt, idet luftfugtigheden alene kan sætte sig på indersiden af teltet, således at vanddråber vil hænge under hele taget. Når vanddråberne bliver store nok drypper de naturligvis, alt imens mindre vanddråber triller hen til andre dråber, hvorefter de også drypper.

Kondens i opvarmet telt

Er teltet opvarmet konstant, vil kondensen stille og roligt forsvinde, men er varmekilden f.eks. gasovn, må det konstateres at hver gang der er brugt 1 kg. gas, er der udstrømmet 1,2 liter vand, som så igen skal fordampes, uden at fortættes imod de kolde flader, hvilket igen kan være vanskeligt p.g.a. luftfugtigheden generelt. En el-varmer er en fordel men dyrere i brug.

kondenswinter2

4 hovedårsager til dannelse af kondens i teltet.

1. Madlavning i teltet – undgå så vidt muligt dette, da fugten sjældent kan slippe ud og derfor sætter sig på indersiden af teltet.

2. Udåndingen og sved mens du sover. I løbet af natten afgiver du 0,5 – 1,5 liter væske i udånding og sved. Dette medvirker også til kondensdannelse.

3. Fugt fra jorden – den absolut største synder i kondensdannelsen er fugt, der stiger op fra jorden. Undgå derfor, så vidt det er muligt, at slå teltet op på fugtig undergrund, da dette maksimerer kondensdannelsen. Du kan dog relativt nemt undgå denne kondens ved, at lægge et teltunderlag under teltet. Dette beskytter desuden teltets bund for skarpe sten m.m.
4. Tøj tørring i teltet – har du vådt tøj med ind i teltet, kan du dårligt undgå at der dannes kondens når tøjet tørrer.

Regnvand eller kondens

En formiddag hvor solen titter frem, og rammer teltet efter en kold nat, kan i den grad udløse regnvejr i teltet, idet fortætningen foregår så hurtigt at det nærmest kan regne inden døre, uden at der regner udendørs. I regnvejr tror man ofte at vandet slår igennem, men rent faktisk kan det sagtens være fordi regndråberne er så kolde at den lunere luft indendørs fortættes så hurtigt imod det kolde, at det ser ud som om at vandet kommer igennem stoffet, selv om det er 100 pct. tæt.

Minimering af kondens

For at minimere kondens mest muligt, skal der udluftes grundigt hele tiden, samtidig med at der skal være ikke-fugtopsugende underlag, med en fugtmembran indlagt, gerne lige over et evt plast, eller trægulv, og godt op ad siderne, så opstigende fugt langs kanterne kan holde.  Den bedste måde at undgå kondens er at sikre bedst mulig ventilation i teltet. Brug derfor alle ventilationsmuligheder, og lyn først teltet til når det er absolut nødvendigt. En ordentlig vandtæt bund i teltet, Isabella Ground Sheet presenning, holder fugten fra jorden ude, og anvendelse af ikke sugende tæppeunderlag, Isabella fortelttæppe og evt. Comfort Carpet, sikrer mindst mulig fordampning i teltet.

Tilsammenligning kan det nævnes at en carport med stål, eller plasttag, kan på visse årstider dryppe så kraftigt at det nærmest regner indendørs, hvilket beviser at udluftning ikke kan gøre noget når det er værst, og derfor kan man ikke forvente at et fortelt på visse tider af året ikke vil dryppe kraftigt.

netwindow_penta
Udluftning af forteltet er vigtig for at undgå eller mindske kondens.

Hvornår er kondens værst?

Kondens er værst ved temparaturer under 5-7 grader, og kulminerer ved nattefrost og efterfølgende optøning/solpåvirkning.

Efterimprægnering af telt

Efterimprægneres et telt som virker utæt, men hvor det skyldes kondens, opleves det ofte at kondensen bliver værre, idet vævet i taget derved IKKE kan opsuge fugt til fordampning, men at dråberne opstår som de ville have gjort på et PVC-gummitag. Derfor vil et NYT telt også ofte afgive mere kondens, end et telt som har nogle måneder på bagen.

Vandsøjletryk

Skalaen for vandsøjlemålinger er stor og nogle beskriver en skala fra 1.000 til 10.000 mm., og her kan der være tale om forskellige målemetoder afhængig af forskellige materialer. Som eksempel kan nævnes at nogle firmaer nævner at et vandsøjletryk skal være på minimum 1.500 mm for at det holder tæt, men da vi ved at Isabella anvender materialer med vandsøjletryk på 1.000 mm til deres tag i form af et kraftigt belagt polyestermateriale, som således klarer 1 meter vand permanent på taget.

Ofte er produkter med højere vandtryk, endda meget tyndere, men så øges kondensen yderligere, da isoleringseffekten dermed er mindre.

Hvis et product oplyser at deres minimumsgrænse for at holde tæt er 1.500 mm kan det sagtens være rigtigt på visse tynde ripStop polyester materialer. Vandsøjletryk er en videnskab for sig.

Gode råd om kondens

kondens er umuligt at undgå på visse tider af året og en vinter med 8-10 grader er rigtig slem. Bare se hvor våd bilen er om morgenen, selv om det ikke har regnet og selv carporte og helt åbne telte kan dryppe af kondens, indtil lyset/solen opvarmer materialet og får fugten til at fordampe.

Fortelte som vender mod vest eller nord oplever meget mere kondens, end telte der vender mod øst og syd.

Telte som vender syd, kan også opleve at den ene halvdel tørrer noget før, end halvdelen mod vest, da lys og sol opvarmer stoffet fra øst, når solen står op.

Derfor drejer det sig om at acceptere at kondensen er der og tage sine forholdsregler med inventar, som tåler fugt, og så evt. montere inderhimmel/termoloft, som ikke fjerner kondensen, men sikrer at det ikke drypper overalt.

Konklusion:

Højt vandsøjletryk er IKKE nødvendigvis en fordel.

Jo højere vandsøjletryk, jo tættere materiale og dermed dårligere åndbarhed og indeklima.

Forteltet skal udluftes jævnligt
Forteltet skal udluftes jævnligt

 

Ventilationsmuligheder i forteltet er vigtige for indeklimaet.
Ventilationsmuligheder i forteltet er vigtige for indeklimaet.

Annonce:

Efterlad din kommentar