Indhold:
- Knaus Südwind 450 FU Silver Selection
- Weinsberg 450 FU Kampagne
- Kabe Briljant 470 XL KS
- Caravelair Allegra 475 Kampagne
- Fendt Tendenza 495 SFR Kampagne
- LMC Maestro 570 D
Det franske soveværelse med dobbeltseng, toiletrum med håndvasken uden for toiletrummet dukkede op i 1997. Indretningen med dobbeltseng og håndvask inden for toiletrummet fandtes allerede i de nordiske mærker. I dag skal du se seks modeller med fransk soveværelse hvor kun én af dem har håndvasken inde bag døren. De tre har soveværelse forrest og de tre soveværelse bagude. Vi starter med Knaus Südwind 450 FU Silver Selection, der har en ekstra lang udstyrsliste.
Selv om den indvendige længde ”kun” er 470 cm, er der god plads til to på tur inde i 450 FU Silver Selection. Der er bl.a. Ambiente belysning og et tekstilvalg som passer godt til interiøret. Opredning i rundsiddegruppen forrest måler 198 x 155/127 cm.
Køkkenblokken har et køleskab på 108 l og tre dybe skuffer under køkkenbordet. Det er ingen høje skabe eller skillevægge så vognen har en rigtig god rummelighedsfølelse. Læg også mærke til de mange overskabe. Der mangler ikke skabsplads i denne vogn. Vognens friskvandstank er på 45 liter. Südwind 450 FU Silver Selection har en køreklar og totalvægt på 1.145 og 1.500 kg.
Dobbeltsengen i soveværelset har et madrasmål på 192 x 138 cm. Her er ekstra gode muligheder for at tilpasse lys og godt med skabsplads og hylder omkring håndvasken. Knaus Südwind 450 FU Silver Selection koster 168.900,- + levering og evt. ekstraudstyr. Ser mere om Knaus på www.knaus.dk.
Weinsberg 450 FU Kampagne også en indvendig længde på 470 cm og en indretningen stort set som Südwind 450 FU. Weinsberg bygges jo af Knaus Tabbert, så der ser selvfølgelig lighedspunkter med fabrikkens øvrige modeller med samme indretning. Men Weinsberg har helt sin egen charme, interiør og pris. I år fås 450 FU som en kampagnemodel. Udover standardudstyr har den også totalvægt på 1.500 kg, alufælge, trækstangsafdækning, elektrisk gulvvarme og forrude.
I dørsiden er der myggenet i fuld højde, åbne hylder over vinduet. Bemærk også, at der er en tagluge både over sidegruppen og over køkkenblokken. Totallængde, udvendig bredde og højde er på 661, 232 og 257 cm. Den indvendige længde og højde er på 470 og 196 cm.
De åbne hylder går igen i på begge sider af køkkenblokken, der har fået hvide låger på skabe og bestikskuffe. Køleskabet rummer 107 liter, friskvandstanken 15 l og opredning i siddegruppen måler 199 x 157/133 cm.
I soveværelset har dobbeltsengen et madrasmål på 196 x 137 cm. Der er godt med skabe, hylder og bordplads ved håndvasken. Weinsberg 450 FU Kampagne koster 134.900,- kr + levering. Weinsberg 450 FU Kampagne har en køreklar og totalvægt på 1.060 og 1.500 kg.
Se mere om Weinsberg på www.weinsberg.dk
Dagens sidste vogn med en indvendig længde omkring 470 cm er også den dyreste. Kabe Briljant 470 XL KS er en klassiker med en indretning som har været på programmet i Briljant siden 1992. Kabe bruger ikke udtrykket Fransk soveværelse, men kalder i dag indretningen for XV2. Tidligere hed det også XL2 og X 2. Den første model med toiletrum og dobbeltseng ved siden af hinanden kom i 1991 i Safir 540 XL2 og 590 X2L. Toilettet dukkede først op i 1999.
Der er sket rigtig meget siden den første Kabe Briljant dukkede op. Du får stadig en siddegruppe forrest, køkken i midten og soveværelse bagerst. I dag måler en opredning i siddegruppen 225 x 156/124 cm.
Der er også sket voldsomt meget i indretningen i køkkenet som i dag har tre kogepladser, køkkenvask, apotekerudtræk, emhætte m.m. Køleskabet på 122 liter står ved siden af indgangsdøren. Ferskvandstanken rummer 40 l.
Dobbeltseng i ”køkkensiden” dukkede først op i 1999. Gennem alle årene har håndvasken været placeret inde i rummet med toilettet. Det design har holdt sig siden. Madrasmålet i nyeste udgave er på 196 x 140/118 cm. Briljant 470 XL KS har en køreklar og totalvægt på 1.360 og 1.700 kg. Kabe Briljant 470 XL KS koster 292.500,- + levering og evt. ekstraudstyr. Se mere om Kabe på www.Kabe.dk.
Caravelair Allegra 475 Kampagne er fabrikkens bud på en komfortabel vogn i mellemklassen til to på tur. Allerede i det udvendige design kan man se at den er målrettet de tyske og nordiske campister. Men den særlige franske vinkel er heldigvis ikke forsvundet.
Forrest finder du en rummelig rundsiddegruppe med et madrasmål på 210 x 150 cm. Du skal selvfølgelig ikke sove her, men madrasmålet siger alligevel lidt om hvor god plads der er om bordet. Der er god plads i overskabene over frontvinduet og åbne hylder langs siderne.
Køkkenblokken er i vinkel indrettet med kompressorkøleskabet på 150 l i den mellemste skuffe. Ferskvandstanken rummer 50 liter. Caravelair Allegra 475 Kampagne Har en totallængde, udvendig bredde og højde er på 700, 230 og 258 cm. Den indvendige længde og højde er på 500 og 198 cm.
Den franske seng i Allegra 475 Kampagne har et madrasmål på 200 x 140 cm. Den har en
køreklar og totalvægt på 1.160 og 1.700 kg. Caravelair Allegra 475 Kampagne koster 177.900,- kr + levering. De mere om Caravelair på www.caravelair.dk
Fendt Tendenza 495 SFR Kampagne koster 214.950,- kr + levering. Og når du ser lidt nærmere på dens data, så vil du hurtigt opdage at du finder en ekstra rummelig campingvogn for to på camping. Den ”nye” køkkenindretning med køkkenblokken ved siden af døren giver en god opdeling af vognen i opholdsafdeling og soveværelse. Hvis du kommer forbi modellen, så prøv at sætte dig i fodenden og oplev ”det nye soveværelse.” Læg også mærke til det solide og praktiske design på indgangsdøren.
Opredning i rundsidegruppen er på 210 x 142/121. Og der er ”masser af plads” foran køkkenbordet med køleskabet på 150 liter på væggen modsat døren. TV-armen er designet så den kan drejes rundt om hjørnet. Så kan du se film fra dobbeltsengen.
Hvis du kender de andre Fendt modeller vil sikkert opdage at køkkenblokken i Tendenza 495 SFR stort set har den samme størrelse som de øvrige 495 modeller. På grund af døren og en hjulkasse inderst i skabet er apotekerudtrækket dog ændret til et skab med hylder.
Friskvandstanken rummer 25 liter.
Fendt Tendenza 495 SFR har et madrasmål på 200 x 140 cm. Her er rigtig god plads omkring den flotte håndvask og i skabene over og under den. Totallængde, udvendig bredde og højde er på 724, 232 og 263 cm. Den indvendige længde og højde er på 520 og 195 cm. Den har en køreklar og totalvægt på 1.321 og 1.800 kg. Læs mere om Fendt campingvogne på www.fendtinfo.dk
Dagens sidste vogn er den nye LMC Maestro 570 D, en rummelig egoistvogn i klassen mellem 5,5 og 6 meter. Her er masser af plads i både køkken, opholdsafdeling og soveværelset forrest i vognen.
Når du står i døren ser du ind på et rummeligt vinkelkøkken og en salon med sidepladser på alle sider af bordet. Rundsiddegruppen måler 221 cm i bredden og de langsgående sofaer er 191 og 151 cm lange. Læg mærke til de mange overskabe med åbne hylder i siddegruppen og ekstra plads i køkkenblokken, hvor der også er også er frasætteplads i indbyggede hylder på væggen.
Der er rigtig god plads i køkkenets skuffer under køkkenbordet. Køleskabet på 141 liter står ved siden af klædeskabet i dørsiden. Vognens ferskvandstank er på 44 liter. Denne LMC Maestro 570 D har en køreklar og totalvægt på 1.438 og 2.000 kg. Totallængde, udvendig bredde og højde er på 783, 252 og 258 cm. Den indvendige længde og højde er på 593 og 195 cm.
Dobbeltsengen har et madrasmål på 200 x 164/135 cm. Her er overskabe med åbne hylder i begge sider og en ekstra hylde ved hovedgærdet. Den viste model LMC Maestro 570 D har en grundpris på 235.500,- kr. + levering. Den viste model koster 308.630 kr inkl. levering, Premium Pakke, Vinterpakke, 12 V pakke, forhøjelse af totalvægt til 2.000 kg og ATC (automatisk trailer control). Den viste model kan ses hos Slagelse Camping og Outdoor (www.slagelse-camping.dk)
Se mere om LMC campingvogne på www.lmc-caravan.dk.
Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk